Et dumt resultat i går, men det er hurtigt glemt, når modstanderen i play-off er fundet. Reelt tror jeg også, at fodboldspillere går meget mindre op i, hvem man evt. måtte trække, end vi sofatrænere gør. I forbindelse med et VM møder man de bedste før eller senere.
Ellers ærgrer det mig, at Hareide aldrig gik tilbage til den fremragende konstellation fra Polen-kampen og lod Cornelius agere højrekant med Bendtner i stedet for Jørgensen. Har han set noget til træning, som vi ikke kender til? Frustrerende, at landsholdet havde en succesformular, som så bliver ofret til fordel for Yussuf Poulsen, der to kampe i træk viser, at han (i hvert fald på dette tidspunkt af sin karriere) bare fungerer bedst som indskifter. Lettere ubehageligt at kunne sende en høj, stærk og hurtig frontløber i spil med 30 minutter igen. Fra start virker han dog mest af alt som en ranglet og flagrende teenager, der bruger alt for meget tid på at ligge ned.
Så er der venstre back, hvor vi potentielt har både Durmisi og Boilesen til rådighed - ret beset en uhørt rigdom på pladsen for Danmark - og alligevel virker Stryger som det stærkeste bud efter Durmisis optræden i går. Det blev også bekræftet ved både defensiv og opspil, at Bjelland er Kjærs stærkeste makker. Andreas Christensen-hysteriet må og skal holdes nede, indtil Danmarks rolle ved VM er udspillet.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.