Jeg synes det er ret vildt at kvinderne ikke går hårdere ind på at få afviklet den kamp, det er al landsholdsfodbold og en stor del af deres indtægtsgrundlag der forsvinder i næste 4 år. Det er da også en forening der repræsenterer deres interesser vanvittigt dårligt, når den får forløbet til at ende i sådan en hårdknude.
Det er jo kvinderne der nægter at deltage, ikke DBU.
Det er en forkert præmis, at sige at DBU har aflyst kampen. Det har det ikke iflg. Kim Halberg. Der har de alene gjort FIFA, SFF og UEFA opmærksom på, at de pt. ikke har et hold de kan sende afsted, og dermed formoder at kampen må aflyses.
Det er alene kvindelandsholdet der har truffet afgørelsen om ikke at deltage. Problematikken er jo, at de stejler for at få en fast aftale. Det har DBU meldt klart ud ikke kan nås inden kampen, og de tolker derfor kvindernes udmelding som hvad det er, et ultimatum. Og hvad skal de så stille op andet end, at melde ud til de respektive forbund, at situationen er den, at man ikke kan stille op til kamp uden spillere?
Ingen af parterne er uden skyld, slet ikke. Men det er i sidste ende spillerne og deres forbund der har stillet et ufravigeligt ultimatum, som de så tilsyneladende er ret kede af, at skulle acceptere at have stillet.
Jeg håber, at kampen fortsat forbliver aflyst, og at der bliver sanktioneret således at holdet udgår af kvalifikationen. Det giver tid til, at forhandle - og kan forhåbentlig sætte søm i kisten på chefforhandlerne, således at der kommer nye til. Det trænger der i alvorlig grad til, for der forhandles ikke længere respektfuldt eller om reelle vilkår, men derimod med et forudindtaget horn i siden på hinanden, på baggrund af mange års slagsmål. Det må få ende, inden det tager det mere relevante (undskyld min perfide tilgang) herrelandshold.