Hvis vi skulle kvalificere os til slutrunden, så er det er vel heller ikke givet at Kvist er en del af startopstillingen. Lasse Schöne, en omskoling af AC eller måske endda en Christian Nørgaard kan vel også komme på tale. Kvist har dog gjort det rimeligt på landsholdet de sidste par kampe, så måske får han netop slutrunden med som fast starter.
Det kommer ikke til at ske. Kvists plads som ankermand i denne landsholdscyklus er mejslet i sten, og det vil kræve skader, karantæner eller decideret rædselsfulde præstationer fra ham, før Hareide vil være villig til at prøve alternativer. Kvist er noget nær den mest ukarismatiske spiller, du kan opdrive, men han kender sin plads og udfylder sin opgave til punkt og prikke. Det mest sandsynlige scenarie er vel, at Christian Nørgaard (eller måske Philip Billing?) fortsætter med at brillere på klubplan og bliver afprøvet i en eventuel testkamp før slutrunden (ingen jinx af Irlandskampen!) for at blive Kvists reserve vel at mærke.
I øvrigt meget morsomt at se, hvordan hver eneste landsholdssamling ledsages af krav om udskiftning af Kvist med en mere boldspillende defensiv midtbanespiller. Hvis man har læst Joakim Jakobsens fremragende Tynd luft om Dynamit-Drengenes storhed og fald vil man forstå, at det er en håbløs kamp mellem realisterne og drømmerne, som altså går helt tilbage til den aldeles usexede men drønende driftsikre Jens Jørn Bertelsen og kravet om at udskifte ham med ekvilibristen Jan Mølby. Bertelsen var på mange måder ham, som fik maskineriet til at køre og tillod navne som Laudrup, Elkjær og Arnesen at boltre sig, men alligevel skulle han altså ofres til fordel for et større navn, fordi folk ville lege Fantasy Football med holdet.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.