Redigeretfre 25. maj 2012
Når jeg kigger på Danmarks midtbane, vil jeg tillade mig selv at kalde den fremragende. Der er en ærgerrighed, rollefordeling og dybde, som var totalt fraværende for to år siden. Vi går nok ikke ud og dominerer mod Holland og Tyskland men pointen ligger heller ikke i en påtaget suverænitet mod langt stærkere fodboldmagter men at der her er tale om en sammentømret enhed, som nu har været fast i en længere periode og ved, hvad den skal gøre - langt mere end det sammenbragte rakkerpak, der skulle udgøre det for en midtbane i Sydafrika.
Hvad angår angrebet kan man hyle og skrige over Nicklas Pedersen men fjernet bliver han nok ikke. Han er en angriber, man kan sparke bolden op på og det er ene og alene ræsonnementet bag hans deltagelse - tag ikke fejl af det. Morten Olsen har ingen intentioner om, at NP skal være turneringstopscorer og hans bidrag vil sandsynligvis være sparsomt; vel nærmest udelukkende en gardering i tilfælde af, at Bendtner går i stykker. At håbe på en type, som kunne lave flere mål er fint og forståeligt men d´herrer Helenius, Makienok, Bille m.fl. ville, uagtet deres fine snit i diverse sekundaligaer, ikke få et ben til jorden i et Europamesterskab.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.