Vel er han ej. Han er god i Rosenborg, men Gytkjær lossede også mål ind i Rosenborg. Det i sig selv ikke noget vanvittigt kvalitetsstempel. Bendtner var ringe, da han blev skiftet ind. Dårlige førsteberøringer kendetegnede hans indhop.
Nuvel, det er ikke verdens bedste liga, men vi ved jo alle sammen fra tidligere hvilken klasse manden besidder når han er i form. Og nu er han altså i form. Målform.
Desuden er jeg uenig i at hans indhop var ringe. Den korte tid han fik på banen, var han en markant fysisk tilstedeværelse i feltet og en håndgribelig trussel mod de irske forsvar. Det var tydeligt at irerne varmeget opmærksom på ham hele tiden.
Jeg håber inderligt at BT tager fejl, eller at Åge vælger at ændre pga. lækket. Det er lidt en lortesituation for Andreas Christensen på højre back. Hvis hangør det godt, skal han måske regnes for højre back på landsholdet i fremtiden, og vejen til spilletid i midterforsvaret kan blive længere. Hvis han gør det ringe, vil det blive brugt i mod ham i debatten om hvem der skal supplere Simon Kjær.
Og så er det simpelthen utroligt så umage Åge gør sig for at komme uden om Bendtner til startopstillingen. Han er den eneste af vores angriber der scorer mål jævnligt for tiden. Cornelius og Fischer kæmper for at komme på holdet, NJ døjer med skader og Yussuf Poulsen finder sjældent netmaskerne, særligt på landsholdet. Bendtner har næsten altid leveret for landsholdet, og hans samspil med Eriksen er langt bedre end de øvrige angriberes.