Redigeretons 15. nov 2017
Åååh, hvilken fantastisk aften! Det var "magisk, mytisk, mageløst" for at citere en dansk musiker. At tage til Dublin og vinde 5-1 er, ligegyldigt hvordan man end vender og drejer det, en gigantpræstation, som vil gå over i historien som én af de allerstørste kvalifikationskampe, et dansk landshold har spillet.
Martin O´Neill solgte ganske vist sit holds defensiv i pausen ved at fjerne den fysiske rygrad på sit hold (var det virkelig sådan et utopi, at et fysisk stærkt irsk hold med bare Wes Hoolahan til at lægge bolde ind i boksen i et eller andet parallelunivers ville kunne score to gange?), men vi spillede altså også en brandkamp. Jamen altså, 1. december bliver større end Juleaften i år!
Betragtninger fra kampen i går:
o I Bjelland, Kjær og Schmeichel har vi et defensivt trekløver af høj, høj international klasse og vindermentalitet.
o Stryger imponerer endnu engang som venstre back, og spørgsmålet er vel efterhånden, om det er Durmisi, der skal tage den fra ham og ikke omvendt. Ankersen får umiddelbart svært ved at komme på flyet, når Dalsgaard, Stryger og Durmisi alle er til rådighed.
o Kvist tager endnu engang et kæmpe holdkæft-bolsje og kyler det i munden på kritikerne. Han bliver aldrig N´Golo Kanté, men mindre kan også gøre det. En fed, solid præstation.
o Tillykke til Pione Sisto, der med sit forrygende oplæg til Christensen endelig har et afgørende og vigtigt øjeblik for Danmark! Så mangler vi bare målene, men de skal nok komme. Det er også så vigtigt, at vi har en spiller, der er god nok til at aflede opmærksom fra Eriksen.
o Markant forbedret præstation fra Nicolai Jørgensen, det horrible indgreb i begyndelsen til trods. Alligevel er det lidt symptomatisk, at han ikke er tættere på at score i en kamp, hvor vi til sidst vader igennem.
o Udemærket indsats af Yussuf, hvis fart simpelthen skaber det 2-1-mål. Alligevel ligner han i mange situationer Bambi på glatis. Holder fast i, at han er bedre som indskifter, medmindre vi møder et hold, hvor vi bliver presset helt i bund.
o Christian Eriksen, det er mig umuligt at skrive noget, der ikke allerede er blevet skrevet. Den største landsholdsspiller siden Laudrup-brødrene og Schmeichel.
o Åge, jeg er så dybt imponeret af hans arbejde i denne kvalifikationsturnering. Han har vist sig som en knalddygtig træner, mandskabsplejer og den helt rette mand for vores gryende kollektiv.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.