Jeg kan ikke huske VM 2010. Eller jo, det var der hvor Jon Dahl scorede et jammerligt mål, på en ripost efter et sløjt straffespark, han havde brændt, der var bisværmslyd konstant, Frankrig faldt med et brag og Spanien spillede tikitaka-Nike-reklame-fodbold, hvilket resulterede i fire livsforagtende, chancefattige 1-0 sejre, i deres cup-kampe efter gruppespillet.
Tror det var Joakim Jakobsen, der i går i et interview udtalte, at det VM der kommer til at definere ens personlige VM-historie, er det, der bliver spillet når man er 10-12 år gammel. Det passer godt til min virkelighed. VM i 1990 og VM i 2010 var hårde mod de tiders 10-12-årige.
Altså, for Danmark var VM 2010 kendetegnet ved den vanvittige sejr i kvalen over Portugal - det er er klart. Men så står kvalen også som en hovedpine for Olsen med den satans venstre back, men her gjorde Silberbauer det jo fortrinligt og ville dø med støvlerne på. Han reddede simpelthen et mål mod os, nærmest på mållinien.
Mod Holland var vi anonyme og faldt sammen efter et mærkelig sekvens, hvor Simon Poulsen header den ind på Agger.
Mod Cameroun så vi det, som nu har været tegningen - Kjærs tværpasninger til en fløj, altså en bold over hele midtbanen. Det var Olsen altså heller ikke for fin til, hvilket 442.com (tror jeg) også pointerede.
Japan - jeg er på linie med Olsen i, at vi spiller vores bedste 20 min inden vi går ned pga dødbolde osv. Vi spiller klart bedst og Søren Larsen har et drøn på overliggeren.
Det sidste er virkeligt interesant, pga vores nogenlunde samstemmende alder og 80’er og 90’er-kampene. Jeg har seriøst lige skrevet til en kammerat, hvis ca 10-årige søn var der i går, at det for lille ham var en definerende landsholdsoplevelse.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
https://imgur.com/a/NnVu7eA