Snak

Flot, hvordan Totti helt til sidst - da alle har accepteret remis - lader sin barnefornærmede attitude over at være blevet markeret ud af kampen af Christian Poulsen gå ud over hædersmanden René Henriksen med en svinestreg af en anden verden. Denne kunne lige så godt have kostet René (resten af) karrieren.

Efter kampen kom det så frem, at Totti også havde ladet mundvandet i retning af CP, og med disse to episoder in mente har jeg altid haft det ambivalent med superikonet Totti. Dertil havde han andre mindre heldige psykopatiske indfald i løbet af sin karriere.

Syntes, at dækningen behændigt sprang over den side af ham i den kaskade af hyldest, han modtog sidste år. Der må altid være et "men", når det gælder spillere med så hensynsløst spil i bagagen, men man taler jo ikke ondt om de døde.

Jeg ser ikke kampen, men i følge livescore spiller PEH offensiv midt - kan det passe?

Yes.

Det er da godt at de så gerne vil have ham på banen, at de gør plads til ham selvom Lemina og Oriol er med. Hvordan spillede han?

Jeg så ikke særlig meget af kampen, men Twitter er ikke videre positive. Primært vrede mod træneren, for at spille ham i den rolle. Det jeg så, var det heller ikke videre godt, men om det var hans eller holdets skyld, er jeg i tvivl om.

Nicolai Jørgensen med en skidt kamp i Holland. Og nu med Robin van Persie som konkurrent. Gad vide, om han skal føle sig truet. Artikelforum melder, at han ikke har gang i nogen særlig god sæson, så det er måske ikke udelukket. Men alligevel. Hollænderen er 34?

Thomas Delaney får også en kritik for sine offensive aktioner i dag. Eller mangel på samme.

Spiller for spiller var dette hold et niveau over vores nuværende, som er ungt og talentfuldt og kan nå derop - men der et stykke vej endnu. Umiddelbart kan jeg kun se Christian Eriksen (duh!) havende niveau til at gå ind fra start i 2004-årgangen.

Jeg er ikke helt enig. René Henriksen var god, men i min optik ikke nær så god som dem vi har mulighed for at bruge nu. Jeg tror egentlig også at jeg vil mene at Martin Laursen og Simon Kjær har nogenlunde samme niveau.

Tilgengæld er vores bænk i dag et niveau over, efter min mening. Det er vel kun Kahlenberg, Perez og Claus Jensen der er bedre end hvad vi pt. har på bænken. Spillere som Bøgelund, Peter Madsen, Priske, Krøldrup, keeperne og måske endda Løvenkrands, havde næppe fundet vej til bænken i dag. Selvom Krøldrup spillede på højt klubniveau.

@SotD,

Jeg ved ikke, om nostalgiens skær giver mig et lige lovligt rosenrødt billede af 2004-årgangen, men jeg overvejede faktisk sammenligningen igen efterfølgende, gik mit generaliserende postulat efter i sømmene og kom i en direkte dyst spiller for spiller de to hold imellem frem til nogenlunde følgende:

Formodet stærkeste startopstilling 2004 v 2018

Thomas Sørensen = Kasper Schmeichel
To stærke, stabile keepere fra Premier Leagues midterland. Synes ikke, at der er noget synderligt imellem dem.

René Henriksen > Andreas Bjelland
René Henriksen var en stor elegantier; måske ikke i verdenseliten af midterforsvarere teknisk set, men en lederskikkelse med høj klasse. Jeg er kæmpe fan af Bjelland som Kjærs partner, men jeg ville stadig hellere have René.

Martin Laursen > Simon Kjær
Synes også, at denne falder ud til fordel for 2004: Laursen var på sine bedste dage ustyrlig. Kjær har som bekendt haft sine udfald gennem årene, men han har været fænomenal det seneste stykke tid i rollen som anfører. Hvis han får et stærkt VM, vil jeg sige, at de står lige.

Thomas Helveg > Henrik Dalsgaard
Ja, Dalsgaard har været lidt af en åbenbaring, men Helveg var bundsolid gennem et helt årti med fast spilletid for et tophold i Serie A.

Niclas Jensen = Riza Durmisi
Det kan debatteres, hvorvidt Durmisi overhovedet er førstevalg på venstre back p.t., men da jeg ikke mener, at der er synderlig forskel på hans og Strygers niveau, tager jeg den rendyrkede VB. Niclas Jensen var dygtig offensivt, men måske ikke helt så stærk som Helveg? Kan ikke se den store niveauforskel.

Christian Poulsen > William Kvist
Her er ingen konkurrence: Christian Poulsen, gennem nullerne én af Europas bedste ankermand med ophold på nogle af kontinentets eklusive adresser mod Kvist med den noget svingende klubkarriere.

Thomas Gravesen > Thomas Delaney
Den gamle Thomas vinder duellen om den offensive rolle i bunden af midtbanetrekanten. Han er blevet noget hårdt ramt af fejlcastingen i Real Madrid med efterfølgende deroute, men på toppen var han en stor spilfordeler. Delaney kan nå derop (og er på visse områder bedre end Graver), men han skal bygge mere på.

Jon Dahl Tomasson = Christian Eriksen
Stjerneopgøret mellem de to holds største individualister. Hvordan skal man vælge mellem landsholdets mest scorende spiller og landsholdets største profil siden Laudrup-dagene? Kan ikke pege på én, som jeg hellere ville have.

Jesper Grønkjær/Martin Jørgensen = Pione Sisto
Stiller med både Grønkjær og Jørgensen, som var meget ens i niveau, og som skiftedes til at tage venstre kant (Rommedahl var - i hvert fald hos Morten Olsen - urørlig på højre). Sisto har været fremragende i denne sæson på en måde, som de andre måske aldrig var på klubplan, men han har stadig store fald i niveau og skal bevise sig over længere tid.

Dennis Rommedahl > Yussuf Poulsen
Udskældt og foragtet, men Rommedahl var et stort aktiv for landsholdet i ti år med mål og oplæg ved VM og EM. Nu stiller jeg op med Yussuf Poulsen fra 2018, fordi 1) han har farten til fælles med Rommedahl og 2) ligner førstevalget på pladsen. Han har endnu ikke overbevist fra start i en landskamp. Ser heller ikke andre, der er bedre end Rommedahl.

Ebbe Sand > Nicolai Jørgensen
I 2004 var Ebbe faldet i niveau ift. tidligere, men han var stadig en stærk angriber og fremragende makker til Jon Dahl. Nicolai Jørgensen har endnu ikke endegyldigt overbevist om, at han skal være landsholdets førstevalg oppe foran, også selv om han ligesom Ebbe har en topscorertitel fra én af Europas store ligaer.

Peter Skov-Jensen, Per Krøldrup, Brian Priske, Daniel Jensen, Claus Jensen, Peter Madsen < Jonas Lössl, Andreas Christensen, Jens Stryger, Lasse Schöne, Nicklas Bendtner
Jep, SotD, her vil jeg gerne medgive (og det med glæde), at vi har en stærkere bænk nu. Der er bedre muligheder (vi har en starter fra Chelsea derude - uhørt!) og flere kombinationer at gøre godt med + spændende navne som Højbjerg og Dolberg, som kun er i periferien af truppen.

Det var min dybt subjektive gennemgang af de to hold. Altså med andre ord bliver 2018-holdet ikke blæst ud af banen, som jeg måske antydede i mit første oplæg, men 2004 var bedre på mange punkter.

Schelden@

Delaney spillede også med udgangspunkt lige bag Kruse som en art hængende angriber, og der skal han ikke spille, og ude mod Bayern så er det de færreste hold som spiller voldsomt offensivt.

Det sagt så spillede Bremen faktisk en fornuftig kamp

@PhilipB

Jeg blander mig lige en gang.

Jeg kan følge mange af dine overvejelser, men jeg mener ikke, at Sørensen kan sidestilles med Schmeichel. Schmeichel er for mig at se en bedre keeper, og så var Sørensen vel også kendt for at lave en række blundere på trods at et overall højt niveau. Og lige præcis de blundere kostede os ved begge slutrunder med det hold.

Ligeledes er Durmisi i min bog også en bedre back en Jensen var. Jensen var stabil, mens Durmisi er decideret god, når an folder sig ud.

Christian Eriksen er også bedre end Jon Dahl. Ubetinget efter min mening. Eriksen har på det seneste haft en scoringsfrekvens, der minder om Jon Dahl, og så kan han samtidig løfte spillet op på et højere niveau. Han kan i langt højere grad diktere kampene en Jon. Jon var en fremragende målscorer, men det var vel også det.

Sisto er jeg egenligt enig med dig i, men Sisto har potentialet til at ændre en kamp ene mand. Det havde hverken Grønkjær eller Jørgensen sådan for alvor. Og det kan jo netop være forskellen til en slutrunde.

Ellers er jeg ganske enig. Tager man vores nuværende bænk med i overvejelserne, er de to hold for mig at se ganske lige. Og så er det jo glædeligt at det gamle hold skulle være kommet væsentligt længere end de gjorde :-)

Tjekkiets hold i 2004 var i mine øjne bedre end det danske, hvilket kvartfinalen også indikerede. Så selvom det så godt ud mod Italien, var det jo også et resultat af, at Italien floppede ved den slutrunde under Trap.