1) Så uanset spillestil er Kvist-rollen uomgængelig... Her må vi så være uenige.
Nej, det har jeg sådan set aldrig påstået. Men med en direkte spillestil sætter man bolden på spil. Ikke så meget, når man smækker en høj bold op i hovedet på Cornelius, men når man varierer med direkte spil langs jorden- og iøvrigt også med kombinationsspil i små rum. Her er det en fordel at have en skraldemand. Det giver nemlig frihed til, at Delaney kan støde med frem og spille mere frit. Kvist gør altså Delaney bedre end Højbjerg eller Schøne ville gøre.
Ad 2) Harreide har forsøgt sig med et tremnadsforsvar. Det fungerede ganske elendigt. Primært fordi, at for mange af spillerne ikke kender systemet, og fordi man ikke har tid til at indøve det ordentligt i en landsholslejr. Jeg kan ikke se logikken i at ønske, at vi igen spille rmed et tremandsforsvar. I hvert fald ikke før lidt fæere af stamspillerne er bekendte med det fra klubberne.
Og hvis jeg skulle spille med tre oppe foran og med Eriksen i en fri rolle, så ville jeg da i den grad have en kontrollerende midtabenspille. Og det ville være Kvist.
Ad 3) Eriksen har netop fået en fri rolle, fordi at Harreide har lagt spillestil, taktik og opstilling an på, at Eriksen skal have en fri rolle. Eriksen har bl.a. en fri rolle, fordi vi spiller med Kvist.
Cornelius som højrekant er simpelt, men mod Polen var det altså i min bog en taktisk genistreg, som tog fusen på polakkerne og lagde grundlaget for vores sejr. Det er godt set af Harreide, og det er jo ikke fordi, at Cornelius før har spillet en højrekant.
Måske Hareide kom igang så sent, at jeg bare ikke har lagt mærke til det, men jeg ser ikke en tydelig taktik, når jeg ser Danmark spille. Jeg ser en formation, nogle relationer spillerne imellem, som er ganske gode, og forsøg på at få Eriksen på bolden, men jeg kan ikke pege på, hvad Danmarks styrker er rent taktisk.
Jeg vil jo netop mene, at en del af taktikken er, at det skal være simpelt, så spillerne får lov at trække på deres individulle styrker og deres indbyrdes reaktioner. Men her kommer nogle taktiske dispositioner, som du nok vil anse for for simple til at kunne kaldes taktiske dispositioner:
- Kvist spiller, så han kan frigive plads og frihed til Delaney, Sisto, Eriksen mf.
- Cornelius og Dalsgaard spiller højresiden mod Polen, hvilket giver os et område af banen, som vi i den grad kan dominere, og som ligger grundlaget for en ganske uhørt 4-0 sejr.
- Vores naturlige valg på venstrebacken (Durmisi) sløjfes til fordel for en højreback, fordi Durmisi ikke er stærk nok defensivt.
- Spillet holdes simpelt og mere dirkete, således at Eriksen ikke skal søge så meget ned i banen for at modtage bolden. Nu får Eriksen i højere gra bolden på den sidste tredjedel af banen og i retvendt position, hvor han er farlig. Og det gør han, fordi vi smider lange bolde op i hovedet på Cornelius.
Der er ganske sikker langt flere taktiske dispositioner, som man kan finde hvis man graver. Jeg mener, at Harreide netop bruger en (medgivet, ganske simpel) taktik, som gør vores ganske gode spillere endnu bedre. Og hvis man ikke havde en type a la Kvist i denne taktik, vill den ikke fungere ligeså godt (er min påstand).
Her kommer så det store spørgsmål - hvilke hold på Danmarks niveau spiller uden en skraldemand på midten og har succes med det?
Morten Olsen havde en taktik og koncept på godt og ondt - Hareide har lige nu en masse gode spillere.
Morten Olsen havde en solid taktik i den første tid af hans karriere. I den senere tid var hans alt for stramme koncept ganske tydeligt en hæmsko for holdet, og han formåede aldrig at få Eriksen til at levere (eller andre for den sags skyld). Jeg var stor fan af Olsen, og han har gjort uendeligt meget godt for dansk fodbold, men Harreides får taktisk væsentligt mere ud af holdet end Olsen gjorde fra rundt regnet 2006 og frem.
For mig virker det som om, at Harreide har færre og mere simple taktiske dispositioner, men det anser jeg også som en nødvendighed, fordi man i landsholdsfodbold reelt set ikke har tid til at arbejde specielt meget taktisk. Landsholdsfodbold er et mere simpelt spil end klubfodbold.