Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er sgu da heller ikke let når Patrick pludselig skifter navn. Godt fundet, Jussi.

Nu bliver jeg helt i tvivl. Det var sgu da "Skrevet af Patrick", var det ikke?
fck-medløber.
@Jussi

Du vil gerne bruge Chile-kampen til at promovere Bendtner?

Nicolai Jørgensen har aldrig helt fundet melodien på landsholdet, men det er selvfølgeligt uafhængigt af klubsæsonerne - så det tæller ikke rigtigt i min argumentation. NJ var jo også dårlig på landsholdet, da han bombede mål ind i sidste sæson.

Yussuf Poulsen spillede åbenbart fuld tid for Leipzig i weekenden, så det er da positivt, men det er da ellers mit klare indtryk, at han er røget en tak ned i hierarkiet i Leipzig.


https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Men ok - det må gerne være mig, der er for pessimistisk på Danmarks vegne.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg har personligt et dårligt indtryk af Braithwaite pga Italiens kampen for snart en del år siden hvor Bendtner kørte med klatten og hvor Braithwaite fuldstændig sejlede, men synes da drengen skal have en chance igen, hvis han viser gode takter. Det førstegangsberøringsindlæg fra sidst viser at han har noget, som vi måske kan bruge.
For øvrigt folk der pludselig vil lave fuldstændig om på holdet, som har fucking kvaliceret os til den største begivenhed i fodboldens verden er useriøse.

Jeg begynder dog altså at have endnu mere tvivl angående Kvist end tidligere og det er ved at være for sent med Nørgaard Ankersen har set meget dårlig ud, men fik da vist offensive kvaliteter i derbyet, dog var Brøndbys back Jung konstant på spil i hans side især i første halvdel af kampen. Jeg har ikke fuldstændig tiltro til ham, men Kvist synes i frit fald.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Synes ikke der kan stilles spørgsmålstegn ved Jørgensens og Youssof Poulsen berettigelse til truppen omend de ikke scorer så meget. De er først og fremmest med for at gøre Eriksen god. Om især Poulsen skal være starter tvivler jeg på, men har noget fysik. Jeg kunne godt tænke mig en konstallation med Sisto, Bendtner og så en af enten Poulsen, Jørgensen eller Cornelius hvorend de passer bedst på de 3 forreste pladser. Håber Sisto kommer lidt mere op i gear, men han har noget ingen anden har i truppen. Højbjerg skal affinde sig med fuldstændig at følge Hareides instrukser ellers vil jeg hellere se en ydmyg (i forhold til landsholdet) Mike Jensen i truppen.

Det vigtigste er at holdet er sat op til at gøre Eriksen god eller straffe modstanderen, hvis de fokuserer for meget på ham.
Og Fischer burde også være med, som indskifter til de forreste pladser med den gejst og vilje han har tilført fck. Så er der vist fyldt op der på forreste række. Dollberg glem det, han kan begynde at vise noget igen på klubholdet og blive udtaget til næste kvalifikation.
Angående angriberne er der da ikke meget optimisme at hente. Bendtner spiller i en sekundaliga og er vel næppe i spil som førstevalg, Nicolai Jørgensen har haft en ordinær sæson i Holland og Martin Braitwaite har lavet et mål i ti kampe. Det er sgu ikke lovende i min bog.


Man kunne også vende den lidt mere positivt og sige:

Martin Braithwaite har efter en sløv start, på et svagt spillende mandskab, nu leveret hhv. assist og mål i de to seneste kampe.

Nicolaj Jørgensen har, til trods for skader, og en svær periode rejst sig og scoret 3 mål i hans seneste 5 optrædener, svarende til en bedre statistik end hans gennemsnit for sidste sæson.

Nicklas Bendtner har, efter i årevis at have søgt efter fast spilletid, langt om længe fundet den, og nyder god succes - eksempelvis blev han topscorer sidste sæson.

Den eneste positive angriberhistorie er vel Victor Fischer, der ser ud til at have valgt rigtigt med smut hjem igen.


Hvorfor er det rigtigt for Viktor Fischer at tage "hjem", når Nicklas Bendtner må lade sig nøjes med "spiller i en sekunda liga"?

At Andreas Cornelius ikke får fast spilletid er jo ikke en nyhed. Sådan har det, desværre, set ud i størstedelen af sæsonen. At han nu er blevet overhalet indenom af et stortalent er selvfølgelig ærgerligt, men da ikke noget vi skal ligge søvnløse over på dansk landsholdsfodbolds vegne.

Kunne vi have håbet på mere, sådan generelt set? Ja, afgjort. Men jeg synes det virker ganske voldsomt at forholde sig så kritisk, set i lyset af, at vores spillere i de næste geledder har haft deres vel nok bedste sæsoner i karrieren - Christian Eriksen, Pione Sisto og Thomas Delaney.
Silkeborg IF
Nu fik jeg aldrig rigtig kommenteret på Lasse Schøne i 6´er rollen sidst, som jeg lovede så det kan jeg passende lige gøre her.

Jeg bøjer mig, og accepterer, at han spillede en overordnet set, flot kamp. Også til trods for, at det var imod et stærkt hold. Han holdt fint i bolden, og deltog ligeledes i det offensive. Dermed må jeg kapitulere og acceptere præmissen, at han rent faktisk kan løse opgaven i visse kampe.

Dog synes jeg også, at man bør (inden det stikker af for visse personer), have for øje, at vi SLET SLET ikke formåede, at løse planen - nemlig at spille os ud af presset. I hvert fald ikke i de første 25 minutter. Her kunne vi ret beset have været nede med både to og tre. Havde det været tilfældet, så havde vi nok ikke haft mange roser i forbindelse med Schønes overtagelse af pladsen.

Nu skete det ikke, og så skal tvivlen selvfølgelig komme ham til gode. Spørgsmålet er så bare, hvornår det giver mening at prøve ham i rollen? Er det i kampen mod Peru? Eller er det Australien? Personligt ville jeg være lidt utryg ved ikke at have et anker imod Australien. Det er afgjort det dårligste hold, men de kan spille på noget fysik, og her står Schøne ikke særligt godt imod, i modsætning til eksempelvis Kvist der bare leger med på samme galej.

Uanset hvad, så er min idealopstilling fortsat Delaney - Kvist, indtil Kvist evt. har spillet sig af. Jeg har ikke set andre spillere (heller ikke Schøne mod Chile) der har spillet sig decideret på, i et omfang hvor det ville være tåbeligt ikke, at lave skiftet.

Jeg er dog enig i, at det begynder at lakke mod enden for Kvist, som spiller en mere og mere negligerbar rolle i FCK. For landsholdet er han dog starter under VM.
Silkeborg IF
Nu skete det ikke, og så skal tvivlen selvfølgelig komme ham til gode. Spørgsmålet er så bare, hvornår det giver mening at prøve ham i rollen? Er det i kampen mod Peru? Eller er det Australien?

Først og fremmest skal han vel prøves mod Mexico eller Sverige :-)

Jeg har også været ret skeptisk omkring Schøne som 6er, men jeg synes faktisk, at han løste opgaven fint. Min største anke går på, hvorvidt Delaney og Eriksen (som jo skal score vores mål) får yderligere defensive pligter, når vi spiller med Schøne.

Uanset hvad, skal Schøne i hvert fald næppe spille pladsen mod Frankrig.

Mht. angriberdiskussionen er jeg relativt enig med Moller. Det ser ikke sådan for alvor godt ud. Heldigvis skal spillerne først være skarpe om halvanden måned.

Cornelius er dog blevet en bedre fodboldspiller i Atalanta. Og så var det på et tidspunkt fremme, at hans spidskompetencer ikke nødvendigvis behøvede en masse kamptræning for at fungere. Men hans skarphed skal selvfølgelig være der.

Bendtner, Braithwaithe og Jørgensen er alle på vej i omdrejninger. Det kan vel stadig nå at blive fugl eller fisk.

Fischer er vel maks reserve for Sisto, såfremt han kommer med.

Min største bekymring går og på, at Jørgensen ikke lader til at være skarp på landsholdet, uanset hvor skarp han er i Holland, mn han samtidig er nærmest garanteret starter. Bekymringen vedrørende de øvrige angribere er således, at de ikke kommer til at være skarpe nok til at slå Jørgensen af.
Annonce