Jeg har skrevet det en del gange, men jeg synes bare, det var så nemt at komme med den udmelding, som Hygge-Hareide (som selvfølgelig passer bedre ind i landsholdsdanskernes billede end en dedikeret, sammenbidt sportsmand) gjorde omkring direkte, 12 sekunders-overfaldsbold osv.
Jeg er helt med på, at denne type fodbold har virket og iscenesat Eriksen, men jeg er sgu nok en håbløs dinosaur, som vægter æstetik højere end 14 ubesejrede kampe, hvor vi går på kompromis med en række punkter, som ligger vores fodboldsjæl meget fjernt.
Personligt kan jeg gå på kompromis med ikke så lidt, hvis resultaterne er med os. Så lever jeg nok med, at vi scorer på et klodset hjørnespark.
Det, Olsen toppede med, appellerede godt nok langt mere til mit hjerte og fodboldsmag. Kvalen til 2006 var så ærgerlig og tight, men altså - giv Hareide hypotetisk fra 2008-2016 og overvej, om han havde fået os med til to slutrunder med det materiale, Olsen havde til rådighed.
Ser man bort fra enkelte røvsyge kampe, så synes jeg at det er blevet LANGT bedre under Åge Hareide, også underholdningsmæssigt, end det var under Morten Olsen. Bevares, Morten Olsen havde da også rigtig gode perioder, men alene det at man smasker Polen 4-0 og Irland 5-1 i kampe hvor alt bare klapper, man skaber store chancer og tryner modstanderne fysisk, teknisk og mentalt. Det er sgu da mere tiltalende end hvad Morten Olsen har stået for i 95% af hans regeringstid.
Til dit hypotetiske spørgsmål, så har jeg ingen grund til at tro at Åge Hareide ikke skulle have lykkedes med netop det, al den tid at han jo har en langt mere pragmatisk tilgang til spillet. Åge Hareide har ganske givet en bedre gruppe at vælge ud fra, men han vælger jo ikke de spillere med størst adresse, eksempelvis har Wass, Schøne, Vestergaard og AC spillet marginale roller til trods for, at de har nogle af de fineste adresser, ligesom Riza Durmisi og Pierre-Emile Højbjerg undervejs er sat af.
Åge Hareide er, for mig, en rigtig god blanding mellem Ricardo og Bosse. Han er ikke nogen verdensklasse træner, og hans mangler kommer sandsynligvis også til udtryk her og der, men det har jo altså vist sig, at han ikke er så dum endda selvom hans mediehåndtering i forhold til egne spillere er mildt sagt tvivlsom.
Og netop resultatet i 2008 står for mig som vores absolut pinligste i al den tid jeg har fuldt Danmark. Det tror jeg ikke var sket under Hareide. Om vi var kommet med ved jeg ikke, men vi var ikke endt nr. 4 med 6 point op til Sverige.
Hvordan mener du i øvrigt at materialet i 2008 var ringere end det Åge har kvalificeret os med? Vi have:
Stephan Andersen
Lars Jacobsen
Simon Poulsen
Martin Laursen
Daniel Agger
Daniel Jensen
Christian Poulsen
Jon Dahl Tomasson
Dennis Rommedahl
Peter Løvenkrands
Nicklas Bendtner
Læg dertil: Leon Andreasen, Thomas Kahlenberg, Kasper Bøgelund, Per Krøldrup, Martin Jørgensen, Niclas Jensen
Dette var spillere der blev brugt i kvalen til EM 2008 samt kvalen til VM 2010. Jeg har, i alvorlig grad, svært ved at se at vi skulle kunne mønstre en bedre start 11er i dag, med undtagelse af Christian Eriksen. Jeg synes dog at det bliver opvejet så rigeligt af en god Christian Poulsen, en Jon Dahl og en stærk Nicklas Bendtner.
Men det er jo gætværk. Morten Olsen gjorde det fint. Men jeg synes, som flere andre, at Åge Hareide har bevist, at det måske også skal tages med et gran salt. Særligt, fordi det sluttede så horribelt.
Min forsvarstale vil selvfølgelig være, at spillerne vidste præcis, hvad de skulle i hans 4-3-3. Og jo, selvfølgelig gik der for meget system og træthed i den til sidst.
Og det var vel ligeså udfordringen med Åges 3-5-2. Spillerne anede ikke hvad de skulle. Men han var så heldigvis snu nok til at lægge stoltheden på hylden og kvalificere os, så eventuelle eksperimenter ikke var på bekostning af resultaterne.