Jeg er helt med på, at denne type fodbold har virket og iscenesat Eriksen, men jeg er sgu nok en håbløs dinosaur, som vægter æstetik højere end 14 ubesejrede kampe, hvor vi går på kompromis med en række punkter, som ligger vores fodboldsjæl meget fjernt.
Også jeg. Eriksen er virkelig blevet sat i scene - hvis man kan kalde det det, når han skal regere i kaos og andenbolde fra primitive folk som Yussuf og Cornelius. Havde egentlig forestillet mig noget mere organiseret: relationer/løbemønstre - da Hareide lancerede tankerne om at få Eriksen ´sat i scene´. Men det vi fik, var vel nok det, han mente, da han snakkede om at få Eriksen i spil.
I kvalen virkede det jo over al forventning, hvor Eriksen var vores redningsmand, og blev vores suveræne topscorer. Spørgsmålet er så, om vi i længden kan forvente at han fortsætter i det spor. Alle, der har fulgt ham siden starten i Ajax var vel overraskede over, at han pludselig var SÅ kampafgørende. Måske er det en smule farligt at bygge så meget op omkring en midtbanespiller, der reelt ikke er en matchvinnertype - ikke mindst, når de øvrige offensivspillere er valgt på deres evne til at skabe kaos - mere end evnen til selv at være farlige og score mål?
Og så skal vi lige huske, at det her med at Olsen var en fiasko og Hareide en succes, altså hviler på to playoff-kampe, der faldt ud til hver sin side: Hareide mødte Nordirland i Playoff - Olsen løb ind i et stærkt svensk hold, med en verdensklasseangriber...