For det andet var de primære årsager til, at vi ikke kvallede, at Olsen hverken kunne forløse ovennævnte spillere eller Eriksen. Ikke, at de havde mindre rutine. Det er jo heller ikke deres overdrevne rutine, der bærer dem igennem nu.
Det kan man jo diskutere. Det lyder næsten som om, det her været ren champagnefodbold du har set fra DK i kvalifikationen til VM i Rusland. Jeg ser et noget mere broget billede. Og at de nævnte unge spillere ikke har mere rutine end for to år siden er jo noget vås: de har f.eks. oplevet at misse en kvalifikation som virkede temmelig meget i hus: det er netop den slags bitre oplevelser, der virkelig rykker og modner unge spillere (nævner i flæng Danmarks EM-guld i 92, som var baseret på en stamme af brøndbyspillere, der havde oplevet nogle særdeles bitre exits fra de europæiske klubturneringer i årene inden).
Vi overraskede i høj grad Polen, satte deres kontraer ud af spillet, og vandt en fantastisk sejr i Parken over dem. Det var jo superdejligt. Og jeg håber da også, at vi når langt til VM. Men i bund og grund er jeg skeptisk overfor at et land, med så mange gode boldspillere og en stolt tradition for teknisk fodbold spiller en ret primitiv nordatlantisk fodbold,
for vi kan faktisk mere end det.