"Vil du prøve, at lave en lignende for EM 1992?"
Pointen med sammenligningen var dels at tydeliggøre, at Hareide ikke har fravalgt udenlandsproffer, der får splinter i røven, som ellers har været et af landsholdets problemer til tider. Og dels at tydeliggøre, at de spillere, som til dagligt ikke spiller på et vanvittigt højt niveau, ikke kan læne sig op af at være bærende spillere for deres klubhold og tæt på første mand på holdkortet.
Kvist, Dalsgaard, Jørgensen og Bjelland spiller alle i mindre ligaer og er ikke engang decideret profiler.
Ricardo kunne da i det mindste retfærdiggøre de fleste af sine valg af Superliga-spillere med, at de var profiler for deres klubhold, og så blev Ricardo fravalgt af Laudrup og Bartram - ikke omvendt. Mølby brugte Ricardo ikke ret meget, men i 1992 var Mølby heller ikke længere den spiller, han var engang. I sæsonen efter EM blev han kun brugt sporadisk i LIverpool og han endte karrieren i de lavere rækker i England.
Vi kan da også sammenligne med EM 1984 og VM 1986. Havde Piontek gjort klogt i at satse mere på spillere fra den danske førstedivision fremfor spillere fra udenlandske ligaer? Mølby havde dengang svært ved at spille sig på holdet på trods af, at han var fast mand for Liverpool, men det skyldtes slet og ret hård konkurrence. Det er taktiske valg, der gør, at Hareide har fravalgt spillere som Wass, Højbjerg og Durmisi - ikke manglende spilletid, form eller bedre alternativer. At de tilsyneladende ikke er loyale nok til at have med på bænken, er underordnet i forhold til, at Hareide ikke kan finde plads til dem i en idealopstilling. På klubplan er der tilsyneladende ikke så store problemer, at trænerne har problemer med at benytte dem.
Nicolai Jørgensen er det ubestridte førstevalg i angrebet, selvom han ikke har præsteret meget bedre end Kasper Dolberg i samme liga, hvis man ser på antal scorede mål. Jørgensen har scoret 36 mål i 72 kampe for Feyenoord. Dolberg har scoret 32 mål i 77 kampe for Ajax. Og Jørgensen gør ikke ligefrem en masse andet på banen, der løfter Danmarks spil. Dolberg kommer med, fordi Bendtner er skadet og skal vel ret beset betragtes som et slags femtevalg til angrebet, hvis alle er klar.
Spillere som Søren Larsen, Dennis Rommedahl (før det blev helt skørt), René Henriksen og andre kunne man forsvare med, at de præsterede godt for landsholdet, selvom de måske ikke spillede så godt/meget for klubholdet eller til dagligt ikke spillede på et særlig højt niveau. Bjelland og Bendtner er vel det tætteste, Hareide kommer på sådan en spiller, og de er så skadet og kommer ikke med.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"