Pointen med sammenligningen var dels at tydeliggøre, at Hareide ikke har fravalgt udenlandsproffer, der får splinter i røven, som ellers har været et af landsholdets problemer til tider. Og dels at tydeliggøre, at de spillere, som til dagligt ikke spiller på et vanvittigt højt niveau, ikke kan læne sig op af at være bærende spillere for deres klubhold og tæt på første mand på holdkortet.
Jeg forstod skam godt pointen. Den var bare fjollet og intetsigende.
Kvist, Dalsgaard, Jørgensen og Bjelland spiller alle i mindre ligaer og er ikke engang decideret profiler.
Kvist er jo en sag for sig. Så den er vist ikke værd at bruge meget krudt på. Den tidligere landstræner brugte ham også fast, selvom der var ihh så mange gode alternativer.
Dalsgaard og Bjelland har begge været skadet i store dele af sæsonen, og sidstnævnte er ikke udtaget.
Hvilken Jørgensen henviser du til? Han der blev topscorer i Eresdivisionen sidste sæson, eller ham der spiller fast i Premier League?
Ricardo kunne da i det mindste retfærdiggøre de fleste af sine valg af Superliga-spillere med, at de var profiler for deres klubhold, og så blev Ricardo fravalgt af Laudrup og Bartram - ikke omvendt. Mølby brugte Ricardo ikke ret meget, men i 1992 var Mølby heller ikke længere den spiller, han var engang. I sæsonen efter EM blev han kun brugt sporadisk i LIverpool og han endte karrieren i de lavere rækker i England.
Ricardo havde en LANGT mere ekstrem tilgang til taktik end Åge Hareide har. Ricardo var ikke pragmatisk, men formåede at finde de helt rigtige spillere til sin taktik. Bosse var efter min mening langt mere pragmatisk. Åge/landsholdet er vel også blevet fravalgt af Wass. Lidt afhængig af hvilken vinkel man tager. Spillerne hader bare ikke Hareide. Men det gør jo ikke sammenligningen mere forkert. Vi havde, i 1992 langt bedre individuelle spillere med flottere adresser end dem som endte med at løfte trofæet.
Jan Mølby spillede fast i 1991/92 sæsonen. Hvad der skete derefter er vel ligegyldigt. Kasper Schmeichel kan jo også være rotationsspiller næste sæson. Det ved vi ikke.
Vi kan da også sammenligne med EM 1984 og VM 1986. Havde Piontek gjort klogt i at satse mere på spillere fra den danske førstedivision fremfor spillere fra udenlandske ligaer? Mølby havde dengang svært ved at spille sig på holdet på trods af, at han var fast mand for Liverpool, men det skyldtes slet og ret hård konkurrence. Det er taktiske valg, der gør, at Hareide har fravalgt spillere som Wass, Højbjerg og Durmisi - ikke manglende spilletid, form eller bedre alternativer. At de tilsyneladende ikke er loyale nok til at have med på bænken, er underordnet i forhold til, at Hareide ikke kan finde plads til dem i en idealopstilling. På klubplan er der tilsyneladende ikke så store problemer, at trænerne har problemer med at benytte dem.
Ja, lad os sammenligne med en totalt usammenlignelig periode. Jeg er helt enig i, hvad årsagen til fravalgene er, og de er da helt som de skal være. Hvis ikke en spiller skal fravælges på hhv. personlige og taktiske årsager, hvad skal han så fravælges på? Ja din mening er klubbens adresse, og fred være med det. Det er der heldigvis bare ikke ret meget fodboldfaglig relevans over.
Nicolai Jørgensen er det ubestridte førstevalg i angrebet, selvom han ikke har præsteret meget bedre end Kasper Dolberg i samme liga, hvis man ser på antal scorede mål. Jørgensen har scoret 36 mål i 72 kampe for Feyenoord. Dolberg har scoret 32 mål i 77 kampe for Ajax. Og Jørgensen gør ikke ligefrem en masse andet på banen, der løfter Danmarks spil. Dolberg kommer med, fordi Bendtner er skadet og skal vel ret beset betragtes som et slags femtevalg til angrebet, hvis alle er klar.
Kasper Dolberg har spillet en rædderlig sæson, og derudover været skadet. Det er vel ikke så skide underligt, at han ikke har været førstevalg. Men hvad kommer Nicolaj Jørgensen ellers med? Altså udover en hulens masse erfaring, samt en bunke assists.
Lad os da lige vise de reelle tal, og ikke dem du har opdigtet til lejligheden:
Nicolaj Jørgensen
Total: 76/38/20
Eresdivision: 58/31/17
International: 10/4/1
Andet: 8/3/2
Kasper Dolberg
Total: 81/32/10
Eresdivision: 55/22/6
International: 21/7/2
Andet: 5/3/2
Nicolaj Jørgensen har scoret flere mål og leveret flere assists på færre kampe.
Spillere som Søren Larsen, Dennis Rommedahl (før det blev helt skørt), René Henriksen og andre kunne man forsvare med, at de præsterede godt for landsholdet, selvom de måske ikke spillede så godt/meget for klubholdet eller til dagligt ikke spillede på et særlig højt niveau. Bjelland og Bendtner er vel det tætteste, Hareide kommer på sådan en spiller, og de er så skadet og kommer ikke med.
Her er du nødt til at forklare relevansen. Er det Kvist igen?