"Jeg forstod skam godt pointen. Den var bare fjollet og intetsigende. "
Det var simpel fakta. Den slags er et udgangspunkt.
"Kvist er jo en sag for sig. Så den er vist ikke værd at bruge meget krudt på. Den tidligere landstræner brugte ham også fast, selvom der var ihh så mange gode alternativer."
Kvist er indskifter i Superligaen nu. Det var han ikke dengang.
"Dalsgaard og Bjelland har begge været skadet i store dele af sæsonen, og sidstnævnte er ikke udtaget."
Og er ikke profiler.
"Hvilken Jørgensen henviser du til? Han der blev topscorer i Eresdivisionen sidste sæson, eller ham der spiller fast i Premier League?"
Hvilken Jørgensen spiller i en mindre liga?
"Ricardo havde en LANGT mere ekstrem tilgang til taktik end Åge Hareide har. Ricardo var ikke pragmatisk, men formåede at finde de helt rigtige spillere til sin taktik. Bosse var efter min mening langt mere pragmatisk. Åge/landsholdet er vel også blevet fravalgt af Wass. Lidt afhængig af hvilken vinkel man tager. Spillerne hader bare ikke Hareide. Men det gør jo ikke sammenligningen mere forkert. Vi havde, i 1992 langt bedre individuelle spillere med flottere adresser end dem som endte med at løfte trofæet."
Hareide kunne udtage Wass, Durmisi og Højbjerg. Ricardo kunne ikke udtage Laudrup og Bartram. Længere er den ikke.
"Jan Mølby spillede fast i 1991/92 sæsonen. Hvad der skete derefter er vel ligegyldigt. Kasper Schmeichel kan jo også være rotationsspiller næste sæson. Det ved vi ikke."
Når vi ved, hvad der skete efterfølgende, er det jo ikke ligegyldigt. Desuden sluttede Liverpool som nummer seks og spillede elendigt under Souness.
"Ja, lad os sammenligne med en totalt usammenlignelig periode."
Det er jo dig, der vil sammenligne landshold på tværs af tiden. 1986 er iøvrigt noget tættere på 1992 end 2018.
"Jeg er helt enig i, hvad årsagen til fravalgene er, og de er da helt som de skal være. Hvis ikke en spiller skal fravælges på hhv. personlige og taktiske årsager, hvad skal han så fravælges på? Ja din mening er klubbens adresse, og fred være med det. Det er der heldigvis bare ikke ret meget fodboldfaglig relevans over."
Hareide vælger spillere ud fra erfaring, loyalitet og spilletid i kvalen. Hvis du ikke har opdaget det, så har Hareide ikke selv på noget tidspunkt snakket taktik.
Det er da fint, at du er enig med mig i, at fravalgene skyldes noget andet end det, Hareide selv siger, men derfor er det stadig relevant at konstatere.
Så kan man diskutere, hvorfor Hareide ender med at lægge sig fast på en taktik, der ikke levner plads til flere spillere, der spiller i de bedste europæiske ligaer, og her tror jeg, at Job har fat i det helt rigtige. Hareide forsøgte at få plads til dem, men resultaterne udeblev, og han valgte at sadle om. Derfor ser landsholdet ud, som det gør nu. For Hareide var det det rigtige. Om Hareide så var det rigtige for landsholdet, må slutrunden vise. Og det er selvfølgelig fodboldfagligt relevant at diskutere, hvorfor spillere fra La Liga og PL udelades.
"Lad os da lige vise de reelle tal, og ikke dem du har opdigtet til lejligheden"
De tal er ikke opdigtede af mig. De er fra wiki. Muligvis ikke helt opdateret, men uanset hvad så har Jørgensen jo ikke haft en meget bedre sæson end Dolberg målt på slutproduktet. Jørgensens sæson er på niveau med Jon Dahls sidste i karrieren. Hvis man udelukkende ser på antal scorede mål i tiden i Holland, så burde Jørgensen ikke være milevidt foran Dolberg. Danmark mangler angribere, der kan score mål.
"Her er du nødt til at forklare relevansen. Er det Kvist igen?"
Det er de spillere, som til dagligt ikke spiller på et højt niveau, og hvis eneste berettigelse er, at de gør holdet bedre. Der har tidligere været spillere, der bare fungerede rigtig godt på landsholdet, selvom klubkarrieren ikke var den mest imponerende. Jeg kan simpelthen ikke få øje på den slags spillere i den nuværende trup, men jeg kigger selvfølgelig heller ikke på spillerne, men kun på adresserne...