Snak

Enig mht. i går. Den skulle skæres sådan, men det var ikke ligefrem, fordi jeg bimlede rundt i stuen efterfølgende. Det skyldes selvfølgelig også, at Peru sikkert kørte den hjem.
Jeg håber på en eller anden forløsning, hvor vi knalder en brandkamp af. I 1998 var vi også ret ligegyldige i gruppespillet, men fik leveret to mindeværdige kampe mod Nigeria og Brasilien. Fortiden definerer også den måde, jeg anskuer Danmark ved slutrunder på, og det er måske urimeligt overfor det nuværende hold.

Jussi, vær mere som Vodka-Claus. Apati er den meningsfyldte tilgang i denne post-faktuelle og neo-nationalistiske virkelighed.

To ting:

Argumentet er jo, at det er lidt underordnet, at DK nu er i 1/8, hvor spillet har været elendigt og tæt på begivenhedsløst (med undtagelse af spillet mod Frankrig, der var ganske solidt), og spillet også er elendigt mod Kroatien, og Danmark så bliver kørt over.

Så står vi som Ukraine i 2006, bortset fra at Danmark kun nåede 1/8.

Det handler vel om forventninger? Havde vi forventet mere af DK vs Peru og DK vs Australien?

VM 1998 rumsterer også i baghovedet, men dengang havde vi mere kvalitet i offensiven.

"Best case" er vel mere realistisk en kamp ala i går, hvor vi dog får lagt 10% på offensivt (og går videre selvfølgeligt). Altså sådan at vi regelmæssigt skaber målchancer i løbet af kampen.

Jeg er enig i, at euforien ikke er helt oppe og ringe. Til gengæld kan jeg slet ikke følge behovet for at rulle os ud offensivt. Har vi reelt holdet til at spille forrygende offensiv fodbold?

Vi har Eriksen til det. Og måske Sisto, hvis han en dag rammer niveau. Schøne kan også noget, men han er jo i hvetr fald ikke løsningen som 6er. Resten er i bedste fald habile offensive spillere. Men jeg har svært ved at se, at holdet skulle kunne dominere nogen kampe mod de store hold eller endsige præstere som mod Nigeria og Brazil i 98.

Jeg anser det desuden som stærk usandsynligt,at vi får prygl af Kroatien. Det bliver en tæt kamp, hvis vi holder den stramme organisation. Hvis vi derimod går ind til kampen for at give los, bliver vi kørt over af den midtbane der.

Kan du se hykleriet?

Selvfølgelig kan jeg det, Møller.

Men jeg synes godt nok, der er en afgrundsdyb forskel på en årelang selvopfattelse af hvordan vi bør spille vores spil til en nyreligiøs og selvtilstrækkelig glæde over, at så længe vi ikke taber, er alt bare så godt, at vi nærmest burde sætte en t-shirt-produktion i gang.

Spillet hæmmer landsholdsfeberen, men var vi ikke gået videre, havde den været været værre. Det er i hvert fald min påstand

Men det er jo NETOP det, jeg mener med ånden. Og landsholdsfortællingen.

1986 selvfølgelig som det bedste eksempel herpå.

Jeg blev også ganske upopulær i går i stuen pga min negativitet over at vores spil (generelt) kke kan forenes med den landsholdsånd, jeg altid har haft en affinitet for. Det er selvfølgelig mega subjektivt og alt det der.

Folk sidder fandeme efterhånden og skriger de der 17-18 kampe som værende en eller anden fucking religion.

Er det virkelig det, vi vil huskes for? Hvad så, når vi taber? Så får vi en pokal med det antal indgraveret?

Jeg har personligt intet imod substantiel kritik, den drukner bare lidt i bodegasvin der råber "Så spil da bedre for helvede!", lidt som med kritikken af Kvist.

Jeg tror, helt ærligt, ikke der er nogen der sådan for alvor har siddet og glædet sig over vores spil. Jeg tror mange har bandet over Lasse Schøne, og endnu mere over Nicolaj Jørgensen og Pione Sisto. En del sikkert også over Christian Eriksen, og Yussuf Poulsen - og bestemt også Åge. Det har jeg også selv. I kampens hede...

Men når så blodtrykket rammer et normalstadie igen (pulsen var vel ikke oppe over de 100 imod Frankrig, udover da jeg ville have straffe i starten til Braithwaite), så synes jeg også man bør trække brægerøvene i den anden retning, så vi får et mere balanceret syn på tingene. Spiller vi godt? Nej. Spiller vi "godt nok"? Måske. Forventer vi for meget? Afgjort!

Og hvordan finder man så den her gyldne middelvej, så man ikke får en MAAASSE brok ud af det? Jeg ved det ikke, men personligt ryger mit bullshit filter helt i hegnet når jeg ser en artikeltråd med 9/10 der kritiserer ALT uanset om vi vinder over Peru ufortjent, spiller en acceptabel 1-1´er hjem mod Australien (isoleret set klart bedre for os end Australien og Peru), eller basker Frankrig helt ud af kurs og spiller en fabelagtig defensiv 0-0 kamp. Ser man bort fra Rusland, Belgien og England der har kvast uduelige modstandere, så har der altså ikke været super meget kvalitetsfodbold ved denne slutrunde. Nogle hold har satset og åbnet rum bag sig - som eksempelvis Tyskland mod Mexico, men langt de fleste kampe har været rodet og med enkeltstående flotte aktioner. Heriblandt vores.

Nu er Hareide og gutterne nødt til at score flere mål end modstanderne!

Så jeg regner med vi krøller Kroatien 4-1 - kom så, Eriksen! :)))

Spot on, repos.

Hvem husker Ukraine for noget positivt i den slutrunde?

Mon ikke ukrainerne ser tilbage på den slutrunde med en vis stolthed? De slog trods alt Saudi Arabien 4-0 og efterfølgende Tunesien 1-0 selvom uafgjort var nok.

Jeg synes dog at man "glemmer" at Frankrig der endte i finalen spillede piv elendigt i gruppespillet og ville være røget ud, hvis Togo havde scoret på et par af deres kæmpe chancer i 1. halvleg i sidste runde.

Derfra vågnede Frankrig så op med 3-1 over Spanien, 1-0 over Brasilien og 1-0 over Portugal inden de tabte finalen - og hovedet...