Snak

Jeg vil meget nødigt se Fischer i den 9’er-funktion, Hareide ønsker.

Kasper Schmeichel må være ret attraktiv for en del klubber.

Meget stabil og meget få fejl. Samt en leder. Han har stået fremragende til dette VM.

Spændende om han ryger videre eller bliver i Leicester.

Hvor er det godt nok absurd hvordan Nicolaj Jørgensen har fået tur af vanvittige og hjernedøde mennesker på instagram, twitter og hvor de nu ellers har fundet vej til (bl.a. herinde).

Bevares det var en lorte slutrunde for hans vedkommende, og en elendig eksekvering af hans største chance nogensinde for at blive en helt, men hvor er det dog alligevel lavt, at gå efter manden på den måde.

Det ville glæde mig, hvis politianmeldelserne rent faktisk fik fat i nogle af fjolserne, men det er nok ikke tilfældet.

Skuffelsen over ikke at skulle lege med Rusland er godt nok svær at komme til livs for mit vedkommende i øvrigt. Er I andre ved at komme jer?

Og er det mærkeligt, at jeg glæder mig mere til 9 september end til VM finalen?

Havde det været Bendtner, der havde brændt, så kunne Bendtners profil nok håndtere det, haha...

Ja, glæder mig også til en dag i Århus... ;) hvor der endelig er lidt fodbold-glans over byen... ;)

Jørgensen havde selvfølgelig ikke en perfekt slutrunde, men ja, følelserne får åbenbart frit løb, når det gælder sådan noget... det var jo helt galt med Durmaz, wtf lol...

Og er det mærkeligt, at jeg glæder mig mere til 9 september end til VM finalen?

Jeg har det på fuldstændigt samme måde.

Og er det mærkeligt, at jeg glæder mig mere til 9 september end til VM finalen?

Nej, slet ikke. Jeg nyder slet ikke kampene i samme omfang som før DK røg ud. I dag fravalgte jeg at se den tidelige kamp. Jeg håber at føle mig underholdt i aften, Colombia-England kunne godt gå hen og blive en rigtig god kamp.

Jeg kommer heller ikke til at se Kroatien spille mod russerne. Det gør simpelthen for ondt.

Ligesom andre har skrevet, så sidder man med fornemmelse af, at det kunne have blevet til noget stort med de modstandere, man kunne ramme de næste to runder. Omvendt jo længere tid der går, desto mere bliver jeg bevidst om de klare mangler vi trods alt havde, at vi fx ikke havde en angriber som kan gøre sig på dette niveau (YP tæller ikke med i den ligning) Og så taler mange om, at det har Sverige heller ikke, og det er måske rigtigt, men overvej lige, hvor meget nemmere de har ved at skabe chancerne.

Cabra

I det store og hele på linje.

Den svenske offensiv viste tænder og pondus, mod Mexico.
Selv hårdt presset i kampen mod Tyskland, svarede svenskerne igen med giftige omstillinger.

Vores offensiv er, som du korrekt pointerer, trods alt noget pauver.

Eriksen viste sig ikke fra sin bedste side, mens Yussuf var glimrende, når man ser bort fra et par aktioner i eget felt.
Og meget apropos...Vores forreste var primært forreste forsvarer.
Vores ni´ere var stort set ikke, fraset Nicolai Jørgensens assist (Australien), og Cornelius´ lige-ved-og-næsten pasning til Eriksen (Frankrig), involverede i tilløb til noget der antydningsvist var potentielt farligt.
Det var sølle.

Jeg deler i den typiske opfattelse;
Vi spillede en glimrende kamp mod Kroatien.
Hovedsageligt på baggrund af gode dyder som organisation og defensiv styrke.
Vi kreerede meget lidt, man kan kalde chancer, og scorede meget betegnende efter indkast, og et efterfølgende mønster af gunstige tilfældigheder.

Omvendt mht vores defensiv. Både mod Kroatien, og generelt i samtlige fire kampe:Verdensklasse

Bjelland i kvalifikationen. Så spillede AC, og slutteligt sikrede Zanka, at det tårnhøje niveau ikke tabte flyvehøjde.
Tre spillere, en position, og alligevel en vild kontinuitet, for hvilken, Simon Kjær, velsagtens bør høste megen anerkendelse.
Schmeichel, og blokken foran ham, er der i dén grad perspektiv i.

Sverige har tilsyneladende mere kvalitet helt fremme, og har antageligt, mere fart, og evner at sætte lidt flere afleveringer sammen.

Reelt nåede vi nok sådan cirka lige så langt som vingerne kunne bære, men straffesparkskonkurrence er en spøjs måde at forlade turneringen på.
Det er tæt på at være lotteri, og omvendt falder man med ære.

Vi har stadig ikke tabt i en evighed efter 90 minutter, og der er meget at tage med til 9. september.

Bortset fra de to chancer til sidst i kampen mod Peru, og målene selvfølgelig, skabte vi så overhovedet noget i åbent spil og på dødbolde?
Jeg erindrer det ikke.

At tale om en vej til VM-finale, med de potentielle modstandere, er selvfølgelig besnærende, men det er vel også kun blandt danske fans, det florerer.

Skal vi tale om Danmark som potentiel verdensmester, så skal vi stadig tilbage til 1986. Det er en endnu større skuffelse. Her havde vi formentligt det bedste hold i verden, men mentalt kollapsede vi mod Spanien. Eneste problem dengang var manglen på en målmand i verdensklasse. På resten af pladserne havde vi spillere i den absolutte top.

Sammen med Frankrig 1984 har det defineret dansk landsholdsfodbold og vores selvforståelse. Selv ikke triumfen i 1992 har kunne ændre på det.
I 1986 havde vi holdet til at tage titlen.

Vi havde da i hvert fald et hovedstød fra N. Jørgensen mod Australien, hvor han kunne have gjort det til 2-0.

Det er korrekt. Den havde jeg glemt.