Snak

Med hensyn til målmand, så rådede Danmark jo faktisk over en udlandsprof. der ret beset var bedre end de hjemlige, nemlig Birger Jensen fra Club Brügge, men somjeg husker det, så kom han hurtigt på kant med Sepp Piontek og fik vist ingen landskampe overhovedet i 80erne. En super målmand.

Qanatoli

Hvilke mål/situationer i 86´, vil du mene skyldtes dårligt dansk målmandsspil?

Vi lukker ét mål ind i de indledende kampe. På straffespark.

Hvilken keeper i klodens historie der potentielt ville stoppe den spanske massakre, tør jeg ikke sige.

Efter 1-1 udligningen, buldrede vi frem, og efterlod et åbent sår, i form af et straffesparksfelt uden ret meget sikring. (Har det lidt tungt med "restforsvar")

Læs andet afsnit i mit indlæg, der står det.

Og så er jeg i øvrigt af den opfattelse at spanienskampen var et kollektivt kollaps, og at det var en decideret hjerneblødning at skifte Henrik Andersen ud for en angriber allerede efter 60 minutter, når man “kun” var nede med et mål (derfor min Edit om træneren).

Dette VM bliver analyseret til mindste græsstrå ..
Her er en hvor DK har fået en "bund"placering :
https://statsbomb.com/2018/07/pressing-issues-at-the-world-cup/

Qanatoli

Altså én (1) aktion, i fire kampe, der baserer sig på en fejl, Jesper Olsen besidder aktiemajoriteten i.


I de otte kval-kampe frem mod 86´, indkasserede vi seks mål. Ikke ligefrem alarmerende.

Derimod var der en række helt kampafgørende redninger fra den tids målmænd:

Ole Kjærs fantomredning, er par minutter før tid på Wembley i 1-0 mod England.(1983)

Ole Quist i én-mod-én med Vandenberg, i den afgørende pujlekamp mod Belgien 1984.

Troels Rasmussens serier af redninger i Moskva, i 0-1 1985.

Du har ret i, at vi manglede en klassemålmand, det er bare svært at få øje på, hvor det var udslagsgivende.

----

Ligeledes enig ift den (alt for) offensive satsning.

Nu er det jo kontrafaktisk historieskrivning vi er ude i, og det er altid spekulativt. Bemærkningen kom som kommentar til en sammenligning mellem 86 og 98 holdene, hvor der efter min mening var niveauforskel. Men lige netop målmanden fra 98 ville have pyntet gevaldigt på 86-holdet.

Mere var der ikke i det, og det er ikke meningen at fornægte de gode målmandspræstationer der var i 80’erne (hvor forsvaret dog også var eminent). Men samtidig er jeg ikke i tvivl om at målmændenes plads i hierarkiet var lav - og det kan altså godt have været en afgørende marginal mod Spanien. Ikke den eneste marginal, men en betydningsfuld en. Ikke mindst fordi Butragueno jo efterfølgende har sagt, at han havde bemærket en vis skødesløshed inder danske spil nede hed eget mål, og det var derfor han opsøge situationen.

Qanatoli

Det er meget tænkeligt at jeg tolkede dine ord lidt skævt.

Birger Jensen var den bedste målmand, der ikke stod under Piontek.

Den gode mand fra Brügge, meldte afbud til en "sommer-træningssamling," grundet en skade.

Piontek henvendte sig til belgierne, der intet kendte til "skaden," og i øvrigt meddelte Piontek, at målmanden var på ferie.
At det passede Piontek fint, at statuere et eksempel er en anden sag.
Det var bare ikke på en position, hvor vi væltede i alternativer. Desværre.

Jensen var klart vores bedste keeper, og var eksempelvis blandt banens bedste da Brügge (med Jan Sørensen) tabte 0-1 til den tids altdominerende udgave af Liverpool i mesterholdsfinalen.

Kære venner, Lars Høgh var en fremragende målmand, helt vanvittig på landsholdet, og han reddede os utroligt mange gange i ´86. Det havde ikke ændret på noget hvis Schmeichel havde været der, glem det.

Jeg vil aldrig glemme da Jesper Olsen lavede sin tilbagelægning og den efterfølgende nedsmeltning. Det gjorde fysisk ondt i kroppen.

Navnet ´Butrageno´ sender ubehagelige følelser gennem hele kroppen. Det var et frygteligt og smertefuldt kollaps.

Lars Høgh spillede nu kun to kampe ved VM i 86 (og lukkede 5 mål ind i den ene af dem).

Troels Rasmussen stod i de to første kampe, Høgh stod kun mod KapitalistsvinTyskland og Spanien.

Ole Qvist og Troels Rasmussen stod alle kval kampene, så her spillede Høgh heller ikke en stor rolle.

Hermed ikke sagt at nederlaget til Spanien var Lars Høghs skyld, men påstanden om at han redede os utroligt mange gange virker lidt skudt ved siden af.

Jeg tænker at du husker lidt galt og tillægger Høgh nogle præstationer fortaget at Qvist, henholdsvis Troels Rasmussen.

Høgh havde en rigtig god kamp mod LorteTyskland, en i øvrigt helt ligeglydig kamp eftersom vi allerede var kvalificeret, og så spillede han en fremragende kamp venskabskamp mod BedsteTyskland året forinden.

Når qanatoli skriver at målmændenes formodet lave plads i hierarkiet kan have haft en betydning har han formentlig en pointe, og ikke bare var de lavt i hierarkiet, de var jo stort set også amatører, den hjemlige liga havde kun været "professionel" i otte år, og i hvert fald Ole Quist havde arbejde ved siden af, husker ikke om han var fuldtidspolitibetjent, men betjent, det var han. I forhold til generel autoritet og naturlig ageren på den store scene har det betydet noget, klart. Forskellen ml hjemlig fodbold og udlandsprof. var enorm i 1986. Dermed ikke sagt at de tre målmænd ikke var rigtigt gode målmænd, selvfølgelig var de det.