Snak

Præcis, Halil.

Hvis det er forbundet med så store problemer, så må man droppe landsholdet.

Endnu et PR-mæssigt selvmål fra de tidligere landsholdsspillere, som igen-igen ender med at fremstå som grådige røvhuller helt ude af føling med den almindelige fan, som for 99 ud af 100s vedkommende ville give en finger eller en arm for at spille på landsholdet bare én gang. Det er en skændsel.

I det hele taget er det en skandale, at det giver indtægt at spille på landsholdet. Spillerne burde tilbydes kost og logi (og selvfølgelig generelt fine forhold), men bør selvfølgelig ikke aflønnes for at repræsentere deres land. At spille for trøjen og æren må være nok, og hvis ikke, så er der ingen, der tvinges til deltagelse.

Jeg er dybest set glad for at DBU er lykkedes med at finde 23 spillere til landsholdet. Det er utroligt vigtigt for at forhindre at hele Danmark´s fodbold udvikling ikke bombes 20 år tilbage.

Men når jeg læser folks spytte "skruebrækkere" og andre ukvemsord efter de spillere der har modet til at gå imod Spillerforening (der jo gang på gang har vist villighed til at true karriereren for alle der går imod dem), kunne jeg næsten ønske mig at det var mislykkedes, sådan at de folk kunne have fået deres vilje - og levet med konsekvenserne.

Det var jo det samme dengang med feriepenge sagen. Der havde vi også 2 sider hvor den ene krævede at spillerne tog sig sammen og spillede og den anden side kom med de her skruebrækker råb.

Jeg var i parken og se den efterfølgende kamp mellem Fck og Brøndby og kan huske at hele nedre C råbte "skruebrækker" efter Per Nielsen. Og på den anden side havde du Brøndby hvis fans var glade over at 2 af deres spillere sagde stop.

Det er stort set det eneste rigtige Per Nielsen har foretaget sig i hele sin fodboldkarriere.

At spille for trøjen og æren må være nok, og hvis ikke, så er der ingen, der tvinges til deltagelse.

De ikke ubetydelige personlige fordele det giver, at kunne kalde sig "landsholdsspiller" kunne også værdisættes, hvis nu man ville gå agurk i immaterielle rettigheder...

Hvis DBU ikke vil være arbejdsgiver, hvordan kan de så forvente at have kommercielle rettigheder til spillerne? Den må da tilfalde klubben og dermed styret af den individuelle kontrakt der eksisterer mellem spiller og klub.

Jeg kan sagtens se at det giver store udgifter at være arbejdsgiver, herunder kompleksitet i afregning til spiller og det offentlige. Jeg har dog svært ved at se DBU komme ud af dette på sigt, herunder forsikringsspørgsmål.

Kommercielt forstår jeg godt at spillerne ønsker at have individuelle rettigheder, og naturligvis kan man da se på en løsninger der hedder at DBU har fastsat vilkår og så må vi tage til takke med de spillere som vil acceptere dette. Måske er vi heldige at på sigt vil spillerne så lave aftaler selvstændigt der tager højde for dette, men vi riskerer mange år uden de bedste spillere - herunder måske også dem som er mest interessante i medieøjemed.

Er der vilkår andre kender til som jeg ikke har berørt (der ikke handler om beløbstørrelser)

Ret mig gerne hvis jeg tager fejl, for det er ikke verdens nemmeste sag at finde rundt i. Men handler det ikke om hvad spillerne skal give afkald på, nærmere end hvad de skal have?

Jeg forstår ikke helt vinklen med at de er grådige. De fleste ville rigtig nok gerne tage en omgang landsholdsbold uden betaling, men er det ikke lidt groft at skulle “betale” for det?

Kim:

Arbejdsgiverproblematikken er en sag. Var jeg DBU(eller et andet landshold i DK) ville jeg aldrig indrømme dette. Af en lang række årsager, herunder f.eks. klubberne der er arbejdsgiver for spillerne.

Jeg ville aldrig give mig på den del, hvis jeg var DBU eller et lignende forbund.

Mht. de kommercielle rettigheder, så er det, imø, at finde en balancegang mellem de personlige rettigheder og de reklameaftaler DBU har. Altså en aftale, ikke noget om ultimative principper.

Det kan lade sig gøre i alle andre lande end lige netop Danmark. At komme frem til en aftale.

Som nævnt en del gange, så synes jeg at det ekstremt dårlige forhandlingsklima har sin store andel i dette galskab.


Og igen: Hvis ikke en spiller ikke ønsker at spille for landsholdet, så kan man altid vælge det fra. Spørgsmålet er så, hvor positivt den individuelle sponsor for en spiller tager det...

Spillerne har en fuldstændig forskruet opfattelse af det at spille på landsholdet. DBU er ikke og bliver aldrig deres arbejdsgivere. Det er enhver spiller frit for at melde afbud, hvis man føler det er et onde at deltage på landsholdet.
I stedet køres et martyrium op, som er til at brække sig over. Jeg er helt og holdent på DBUs side i denne sag, og er enig med Erik Veje Rasmussen, der tilbage i 2011 gav udtryk for følgende i forbindelse med en lignede konflikt i håndboldens verden:

http://kortlink.dk/uvwz

Og hvordan hænger det så sammen med at ville kræve at spillerne afgiver deres kommercielle rettigheder?
I det øjeblik DBU vil benytte spillerne til alt muligt andet end at spille fodbold, SÅ er de arbejdsgivere! Så er den vel egentligt ikke længere.

At DBU vil tjene enorme summer på at udnytte at man HAR spillere som Eriksen på holdet og sælge ham som reklamesøjle kan man da godt forstå.
Men så bliver man sq også nødt til at imødegå spillerne og det brand som de er.

Hvor mange sponsorpenge kunne DBU mon sælge Benjamin Lund fra Vendsyssel for? 10 kr og en franner fra Q8?

Ufatteligt så mange normalt tænkende mennesker, der mener at det er SÅ stor en ære at spille på landsholdet at man bla. bare skulle bruge 1+ måned af sin sommerferie i et meget hårdt spilprogram for klubberne, til at stå 100% til rådighed for landsholdet. Ingen børn, ingen koner/kærester, ingen venner.... uden at få en klink retur.... og samtidig skal de også bare stille op til alle de reklamer som landsholdet mener de vil bruge dem i. Alt fra voksenbleer, til vaskemaskiner, afføringsmidler, osv. For det er vel kun fantasien og DBU´s griskhed der så sætter en grænse for hvad spillerne skal ligge krop og tid til!

For ÆREN!