Snak

Fordi det vel netop er forskellen på at være amatør og professionel. Ret og pligt. Nu får de så løn(edit: honorar) for at tage landsholdstjansen, men det er jo, ligesom for "det rigtige landshold", ved siden af deres klubkarriere.

Så hvad er et par landsholdkampe værd, hvis det blot handler om at gøre sig selv/sine kollegaer til grin i en eller anden grad, mens man allerede hæver en løn fra sin klub, som gør at man allerede, helt eller delvist, lever af at spille fodbold?... :)

Når det er amatører, så kan de i det mindste sige, at de ikke opererer på professionelle vilkår i deres klub, men blot stiller op "for nationens ære"... ikke for at blive rige!... :)

Kommer Wales overhovedet til at bruge profiler som Bale og Ramsey mod Danmark? I såfald, så må det da gøre rimelig ondt på billetsalget til kampen.

Den her blev postet i en kommentar på artikel-boardet.

https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/undrer-sig-over-danmark-i-udlandet-spiller-stjernerne-gratis/7292726

Vi har nu officielt kun haft komplet uforståelige landstrænere.

@ Hjaelmen

Og det er som om at alle glemmer at det faktisk ER spillerne der tjener kæmpe summer hjem til DBU og bredde idrætten.
Uden de 23 spillere som var til VM og de yderligere måske 12-15 spillere som var med til kvalifikationen havde DK ikke kvalificeret sig til noget som helst.

Nej, det er der mig bekendt ingen, der glemme. Jeg har endda skrevet det flere gange.
Men det jeg ikke kan forstå er, at spillerne ikke kan tænke solidarisk i forhold til bredden i den sammenhæng.
De får løn som vanligt af deres klubber, og de fik en stor sum penge for deres VM-deltagelse. At de føler sig berettiget til at en endnu større del af kagen er mig komplet uforståeligt, og vidner om en forskruet tankegang.

I andre lande, eks. Holland, får spillerne kun penge, hvis de kvalificerer sig.

Som tidligere nævnt står det enhver spiller frit for, om man vil deltage på landsholdet. Hvis vilkårene er urimelige, så meld afbud. Men at spillerne vil gøre til et fælles anliggende er til at brække sig over.

Den med ukritisk at sammenligne aftaler på tværs af nationer køber jeg ikke. Eksemplet England er jo ganske godt. Her har FA enorm magt grundet det produkt som er Premier League. Pengene herfra cirkuleres i et omfang retur til klubberne som spillerne repræsenterer. Videre er det oplagt at en indkaldelse til Englands landshold potentielt er mere værd karrieremæssigt end til det danske.
Historien er i et omfang den samme for andre store nationer. Videre er det ret oplagt, at man i Tyskland, England, Italien og tilsvarende, har et væsentlig større udbud af spillere, så magten hos de faste er stærkt reduceret. Videre har man svagere rettigheder for ansatte og spillerne er i mindre omfang organiseret.

I Danmark er landsholdet blandt de primære indtægtskilder. Superligaen er et svækket produkt og samtidig har man en konstruktion omkring breddesport som er ganske tung. Administrativt er DBU det rene pamperi og næsten 40% af indtægterne går i den retning. Det er ret imponerende og noget man skal have med sig, når man snakker om at landholdet stjæler fra bredden. DBU er antageligvis klar over at der på et tidspunkt bør slankes, men kan man få sugerøret lidt længere ned i det kommercielle kan det udskydes. Retfærdigvis udgør landholdet en mindre udgift målt primært på entreindtægter, men de er så også grundlaget for TV-rettigheder og præmiepenge fra UEFA/FIFA, samt langt det meste hvad angår reklame.

https://finans.dk/erhverv/ECE9965645/saadan-bruger-dbu-sine-penge/?ctxref=ext

Behøver DBU at finde en løsning med Spillerforeningen? Det ville være langt mere simpelt, hvis DBU tilbød danske landsholdsspillere x % af indtjeningen. Færdig slut. Dem der vil være med er velkommen, dem der mener egen vinding er vigtigere kan melde fra.

Hvis det betyder et fald i indtægter så må det være sådan. Så kunne man måske også være så heldig, at der ikke var råd til at aflønne usympatiske forretningsmænd som CBM.

Ingen er over holdet!

Det er ikke så simpelt at man bare forhandler forhold udenom fagforeninger. Det er jo lidt derfor man sender en bunke uorganiserede spillere afsted til Slovakiet.

Jeg er dog ganske enig i at DBU burde droppe aftaler og starte forfra. Bonus ved kvalifikationer, begrænse sine kommercielle krav og varetage sin forpligtelser som arbejdsgiver. Er folk ikke interesseret i at stille op på de vilkår er det deres problem. Det er dog typisk ganske vanskeligt at give folk dårligere aftaler.

Bosse. Forholdet omkring pamperi i DBU toppen er jo denne sag fuldstændig uvedkommende. Ikke at jeg ikke er enig i, at det er et problem, og noget som DBUs medlemmer bør få gjort op med.

Denne sag er et spørgsmål om aflønning, DBUS kommercielle rettigheder samt hvorvidt DBU juridisk skal anses for at være arbejdsgiver (det er i hvert fald, hvad jeg har forstået).

Faktum er også, at pr. krone spillerne modtager i aflønning, og pr. krone DBUS produkt forringes som følge af, at der ved forhandling med sponsorer skal tages højde for spillernes individuelle rettigheder, ja så bliver der tilsvarende en krone mindre i DBUs kasse.

Hvordan DBU så bruger pengene er en hel anden sag, men pengene bør selvfølgelig, i videst muligt omfang, bruges på DBUs underliggende forbund og klubberne.

At DBU juridisk skal anses for arbejdsgiver er helt i skoven. Det er de selvfølgelig ikke. Det er klubberne.

Bosse. Forholdet omkring pamperi i DBU toppen er jo denne sag fuldstændig uvedkommende. Ikke at jeg ikke er enig i, at det er et problem, og noget som DBUs medlemmer bør få gjort op med.

Når argumentet er noget følelsesporno om at spillerne tager penge fra bredden, er det helt oplagt værd at se på hvor pengene faktisk forsvinder hen. Det er på ingen måde uvedkommende.

Faktum er også, at pr. krone spillerne modtager i aflønning, og pr. krone DBUS produkt forringes som følge af, at der ved forhandling med sponsorer skal tages højde for spillernes individuelle rettigheder, ja så bliver der tilsvarende en krone mindre i DBUs kasse.

Og her er det ret væsentlig hvad DBU objektivt kan gøre krav på. De skillinger DBU hiver ind på at udvide kommercielle rettigheder forsvinder jo også ud af lommerne på spillerne. Når DBU i begrænset omfang anser sig selv som arbejdsgiver, virker det lidt specielt at kræve den tilgang til rettigheder. Adskillige spillere har jo eksisterende kontrakter, som ikke bare kan droppes, ligesom det oplagt svækker deres forhandlingsposition i fremtiden. DBU lader jo ikke til at ville kompensere dette, og ville næppe kunne gøre det heller. Spillerne kræver mig bekendt ikke større honorar for at stille op.

At DBU juridisk skal anses for arbejdsgiver er helt i skoven. Det er de selvfølgelig ikke. Det er klubberne.

Det er ret beset ikke i skoven, hvis der foreligger en kontrakt og økonomisk kompensation. Det er derfor det er til debat. Igen, hvis DBU ikke er arbejdsgiver, virker det desuden skørt at stille krav om individuelle kommercielle rettigheder. I sidste ende er det jo så spillerne der påtager sig hele risikoen ved at stille op, samtidig med at DBU skummer fløden.