Snak

@ Hjaelmen

Som en anden nævner, så er det en gigantisk stråmand. Jeg har aldrig givet udtryk for, at spillerne skal betale af egen lomme. Jeg mener, de bliver kompenseret tilstrækkeligt af DBU. Jeg har ikke advokeret for, de skulle spille gratis.

I forhold til personlige sponsorater, så mener jeg spillerne, når de er med landsholdet, passende kan tone den del ned.

Jeg vil da gerne se sort på hvidt, hvor megen økonomisk tort og svie spillerne lider ved at spille på landsholdet.
Som tidligere nævnt, så er det enhver spiller frit for at deltage på landsholdet. Mig bekendt ingen forpligtet til den del. Når spillerne snakker om solidaritet og fællesskab, så er det udelukkende i forhold til sig selv. Ikke i forhold til den bredden og hele den konstruktion, der danner baggrund for den velfungerende fodboldkultur, vi har i Danmark.

Den del synes fuldstændig udeladt, når jeg hører spillernes argumenter. Det er så muligt, jeg ikke har fuldt tilstrækkeligt med, men det eneste jeg høre Simon Kjær udtale er, at han kender alle detaljer, men det gør offentligheden ikke.

DBU indgik ved seneste forhandling en aftale, som de fra baglandet blev haglet ned. De fik endda at vide, at de under ingen omstændigheder måtte skrive under, men følte sig efter sigende presset af udsigten til nært forstående landskampe.
At Mads Øland så efterfølgende udnyttede et par uklarheder til at malke flere penge ud af DBU, var den berømte dråbe.
Jeg er hverken fan af Øland eller Bretton-Meyer, og forhandlingerne vil nok have bedst af, at ingen af de to er til stede.
I det hele bør spillerforeningen slet ikke være inde over A-landsholdet. Lad dem forhandle selv uden Ølands indblanden. Det gør man i andre lande, og finder tilsyndeladende uden besvær løsninger.

Selvfølgelig er spillerne griske. Hvorfor skal de have penge af DBU for at spille på landsholdet? Det er helt sort. Det burde foregå på frivillig basis, hvortil hører at man også tager et par opgaver i kommercielt øjemed for DBU. Ellers står det en frit for at melde fra til landsholdet.

Når den samlede spillertrup hiver mere end 10 millioner ud af DBUs kasse for at deltage i VM i Rusland, så er der noget helt, helt galt. En deltagelse i et VM bør være en drengedrøm, en ære, ikke noget man scorer kassen på som spiller.

For landsholdsspillerne er fodbold for længst blevet en forretning, hvor det for stort set alle os fans er hjerteblod, en æressag, som vi ikke kan forholde os rationelt til. Landsholdet er jo vores alles yndlingshold, så at se grådige spillere sabotere det i jagten på flere penge til deres i forvejen bugnende bankkonti, det er svært at tilgive.

Simon Kjær er i hvert fald 100% sikkert #ikkeminanfører.

Jeg elsker jeres argument om stråmand når man nu ikke kan komme med andet.

Hvis spillerne skal afgive kommercielle rettigheder, som de i forvejen rent faktisk bruger, så svarer det til at de skal betale for at spille på landsholdet.
Kommercielle rettigheder HAR en værdi. Om i vil det eller ej.

Og spillerne deltager i forvejen ikke i egne kommercielle arrangementer når de er med landsholdet. At dem de har lavet aftaler med, rent faktisk bringer reklamer med spillerne når de er afsted med landsholdet.... det var bla. det DBU blev stød over under VM slutrunden. At Simon Kjær stod i en bettingreklame med en rød T-shirt på!

Det er helt sikkert ens eget valg og spille på landsholdet eller ej. Men er det virkelig ikke i DBU´s interesse at strikke en aftale sammen som sikrer at medlemmer af spillerforeningen deltager? Så DK kan stille det stærkest mulige landshold?


Ja, DBU blev ramt i foden af deres egen sindsyge måde at føre forhandlinger på.
At sidde til en forhandling, uden at have magt til at sige ja eller nej, hvis det ikke allerede står i manus..... kan det undre at man derfor ikke kan lave en ordentlig aftale og samtidig er det vel ikke spillerforeningens skyld at DBU ikke kan finde ud af og læse en aftale før man sætte underskrifter på den.
Som man allerede så i denne omgang, så lykkedes det at lave en midlertidig aftale i det øjeblik at de høje herre steg ned fra deres tårne og selv deltog i forhandlingerne.

Og det kan da godt være at man kan finde ud af det i andre lande... f.eks. er det svenske forbund blevet spurgt flere gange og der snakker man bare om det. Og f.eks. havde de ALDRIG haft problemer med at Zlatan lavede de reklamer han nu gjorde.

Men nej, i DK er det KUN de grådige spilleres skyld. DBU har i meget lang tid været meget udfarende i medierne omkring spillerne og deres ageren.
At DBU rejser et krav mod Simon Kjær lige før slutrunden, fordi han har en rød trøje på med hvide kanter....
Og men man så er ved at forhandle om den nye aftale, forud for disse test/nations league kampe, vælger DBU simpelthen at stævne Nordic Bet for 1 million kroner....
DBU kan et eller andet med timing!
Desværre kom det jo i den forbindelse frem at DBU havde foreslået en sponsor at smide Agger af holdet, fordi de mente der var sammenfald mellem DBU´s og spillerens sponsorater.
Igen, DBU viser på intet tidspunkt at de fortjener spillernes tillid. Og så kan i ikke forstå hvorfor spillerne vil have spillerforeningen med?


Jeg bryder mig ikke om Øland. Jeg synes også hans måde at kommunikere på er helt på månen. Samtidig fremstår han som en smålig person.
Han har så åbenbart lært af hele sagen med kvindelandsholdet og holder sig i denne omgang stort set fra medierne. Bretton og DBU, not so much!
Men er det ikke vildt at det virker til at samtlige spillere, både på kvinde og herre siden (Nadia Nadim undtaget) udtaler sig positivt om både Øland og spillerforeningen. De mener faktisk han og spillerforeningen repræsentere dem ordentligt.

@Hjaelmen

Jeg elsker jeres argument om stråmand når man nu ikke kan komme med andet.

Hvis spillerne skal afgive kommercielle rettigheder, som de i forvejen rent faktisk bruger, så svarer det til at de skal betale for at spille på landsholdet.
Kommercielle rettigheder HAR en værdi. Om i vil det eller ej.

O.k. men ja, i den fjollede forstand så skal spillerne betale for at spille på landsholdet hvis de ved en ny aftale tjener relativt mindre end de gør nu. Fjollet fjollet fjollet.

Selvfølgelig er spillerne griske. Hvorfor skal de have penge af DBU for at spille på landsholdet? Det er helt sort. Det burde foregå på frivillig basis, hvortil hører at man også tager et par opgaver i kommercielt øjemed for DBU. Ellers står det en frit for at melde fra til landsholdet.

Når den samlede spillertrup hiver mere end 10 millioner ud af DBUs kasse for at deltage i VM i Rusland, så er der noget helt, helt galt. En deltagelse i et VM bør være en drengedrøm, en ære, ikke noget man scorer kassen på som spiller.

For landsholdsspillerne er fodbold for længst blevet en forretning, hvor det for stort set alle os fans er hjerteblod, en æressag, som vi ikke kan forholde os rationelt til. Landsholdet er jo vores alles yndlingshold, så at se grådige spillere sabotere det i jagten på flere penge til deres i forvejen bugnende bankkonti, det er svært at tilgive.

Simon Kjær er i hvert fald 100% sikkert #ikkeminanfører.

Alle landshold har, mig bekendt, lavet en aftale med deres spillere om at dele de midler det har givet i kassen at kvalificere sig til og deltage i en slutrunde.
I DK deler de pengene der er tilbage EFTER udgifter til kost, logi, etc. er betalt.
DBU fik 15 millioner i kassen efter slutrunden. Efter og have delt med spillerne.

Og du mener simpelthen ikke at spillerne skal kompenseres for at stå 100% til rådighed for landsholdet i 6 uger?

Og ja, spillerne i DK får så oveni penge for at spille kval kampene, osv. men her snakker vi ikke enorme summer overhovedet.

Og spillerne deltager i forvejen ikke i egne kommercielle arrangementer når de er med landsholdet. At dem de har lavet aftaler med, rent faktisk bringer reklamer med spillerne når de er afsted med landsholdet.... det var bla. det DBU blev stød over under VM slutrunden. At Simon Kjær stod i en bettingreklame med en rød T-shirt på!

Du skal lige have fakta på plads. Kjær indgik en aftale med et bettingfirma kort før VM, hvor han udnyttede DBU´s brand og det faktum, at han skulle deltage i VM for Danmark til at tjene penge til sig selv. ALLE marketingseksperter, der har udtalt sig om denne sag, siger enstemmigt, at Kjær herved krænkede DBU´s immaterielle rettigheder. Kjærsagen peger entydigt i retningen af en spiller, som sætter sig selv over DBU og det rigtige kollektiv.

Og men man så er ved at forhandle om den nye aftale, forud for disse test/nations league kampe, vælger DBU simpelthen at stævne Nordic Bet for 1 million kroner....
DBU kan et eller andet med timing!

Man har nok afventet og set, om man kunne finde en løsning med spillerne, inden man rejste en fuldstændig berettiget sag mod deres private sponsor.

Desværre kom det jo i den forbindelse frem at DBU havde foreslået en sponsor at smide Agger af holdet, fordi de mente der var sammenfald mellem DBU´s og spillerens sponsorater.

DBU lever af sponsorerne. Dansk fodbold lever af de sponsorer. Hvis Danske Bank ikke kunne leve med Aggers ageren, så stod det selvfølgelig DBU frit for ikke at udtage Agger. Agger kunne så vælge at droppe sit private sponsorat, således at DBU kunne udtage ham igen. Det er altså ikke synd for Agger, at DBU forhørte sig hos sin hovedsponsor om, om de kunne leve med, at Agger som frontfigur for landsholdet reklamerede for et konkurerende produkt.

I forhold til personlige sponsorater, så mener jeg spillerne, når de er med landsholdet, passende kan tone den del ned.

Og hvordan vil du have det skal lade sig gøre? Deres sponsorer ved jo godt, at når de skal til en slutrunde at sponsorerne vil bruge det til at eksponere deres produkt. Ligesom Hummel vil med landsholdet.

Jeg vil da gerne se sort på hvidt, hvor megen økonomisk tort og svie spillerne lider ved at spille på landsholdet.

Det er klart, at hvis spillerne siger til en sponsor, at når der er slutrunder og landskampe, at de så ikke må bruges, at det så vil koste af værdien i kontrakten, og måske vil de så bruge en anden spiller. Derudover så kan spillerne selv vælge hvilket slags virksomhed de vil sponsorer. Det har de intet magt over, når det er landsholdet.

Som tidligere nævnt, så er det enhver spiller frit for at deltage på landsholdet.

Ligesom det står en frit for at lade være med at se landsholdet spille, hvis man synes at landsholdspillerne er nogle idioter.

Mig bekendt ingen forpligtet til den del. 

Men spillerne er forpligtet at afgive deres kommercielle rettigheder for at kunne spille på landsholdet eller hvordan?

Når spillerne snakker om solidaritet og fællesskab, så er det udelukkende i forhold til sig selv. Ikke i forhold til den bredden og hele den konstruktion, der danner baggrund for den velfungerende fodboldkultur, vi har i Danmark.

Men er det ikke bare en gratis omgang, som DBU bruger for at vinde folk over på deres side?

Vi har aldrig før haft så mange fodboldspillere som nu, og det er på trods af, at DBU aldrig haft enkeltstående aftaler med spillerne omkring de kommercielle rettigheder.

Spillerne stiller stadig op til fodboldskoler og andet formål i forhold til breddefodbolden, men for DBU´s vedkommende så handler det for dem om det samme som spillerne klandres for.

Den del synes fuldstændig udeladt, når jeg hører spillernes argumenter. Det er så muligt, jeg ikke har fuldt tilstrækkeligt med, men det eneste jeg høre Simon Kjær udtale er, at han kender alle detaljer, men det gør offentligheden ikke. 

Fordi der er tavshedspligt omkring forhandlingerne.

Man må jo naturligvis holde med dem, man nu har sympati for. Men hvis man tager temperaturen i befolkningen, så er forholdet til de danske landsholdsspillere nok en anelse køligere end for et par måneder siden. Er der så ikke lige en kommunikationsekspert i Spillerforeningen, der fortæller Simon Kjær og Mathias Zanka, at tiden ikke er til at skubbe brystet frem og tryne vikarlandsholdet i pressen? De behøver selvfølgelig ikke takke dem, men man er jo altså ikke forpligtet til at udtale sig - særligt ikke, når der skal forhandles en ny aftale på plads i den kommende måned. Personligt har jeg da aldrig haft så meget sympati for de amatører, der stillede op i onsdags, som da Zanka bad dem om at ´slappe af´ i et interview med en af landets største sportsaviser.

Jeg forstår ikke en meter af, at DBU mener, de skal have adgang til spillernes kommercielle rettigheder. Men når spillerne nu kræver bedre forhold i form af alt fra bedre hoteller, flybilletter på første klasse mv., så skal man selvfølgelig også tænke på, hvilke indtægter DBU kan skrue på. Reklamer er nok den primære her. Så hvis spillerne ikke vil afgive deres kommercielle rettigheder til DBU, hvad jeg godt kan forstå, så skulle man måske overveje at slække sine krav til DBU´s udgifter i stedet. På det her tidspunkt i forhandlingerne, hvor det hele er ved at være godt og grundigt pinligt, er udsigterne til at få i både pose og sæk for spillerne i hvert fald ikke specielt lyse.

Men spillerne er forpligtet at afgive deres kommercielle rettigheder for at kunne spille på landsholdet eller hvordan?

Hvad er det helt præcist for nogle kommercielle rettigheder, som spillerne giver afkald på?

Men er det ikke bare en gratis omgang, som DBU bruger for at vinde folk over på deres side?

Nej. Det er et ret ubestrideligt faktum, at DBU tjener størstedelen af sine indtægter på landsholdet, og at de midler går til breddefodbolden i Danmark (og administration, selvfølgelig).

Vi har aldrig før haft så mange fodboldspillere som nu, og det er på trods af, at DBU aldrig haft enkeltstående aftaler med spillerne omkring de kommercielle rettigheder.

Øhh jo, DBU havde f.eks. enkeltstående aftaler med brødrende Laurdrup, da man havde Arla som hovedsponsor. DBU har tværtimod ikke haft tradtition for at lave kollektive sponsorrelaterede aftaler med landsholdene.

men for DBU´s vedkommende så handler det for dem om det samme som spillerne klandres for.

Præcis. Men forskellen er, at DBU giver midlerne videre til fodbolden. Spillerne stikker derimod pengene i lommen.

Og men man så er ved at forhandle om den nye aftale, forud for disse test/nations league kampe, vælger DBU simpelthen at stævne Nordic Bet for 1 million kroner....
DBU kan et eller andet med timing!

Det var sgu da genial timing, når man sidder med en part der ikke vil hverken det ene eller det andet, som gentagne gange har stævnet DBU og som konsekvent flytter forhandlingsprocessen så tæt på en kamp som muligt. DBU valgte her at give igen af samme medicin. Det er i min optik det bedste DBU har gjort i alt det her. "Hvis I ønsker at stævne os, fordi I tolker aftalen anderledes, bare fordi I kan... Ja så kan vi da også gøre det. I ønsker at vi tager hensyn til jeres kommercielle rettigheder, men hvad så om I også tog hensyn til vores - som I selv har skrevet under på!".

Det er da i allerhøjeste grad genialt.