Og uden jeg skal vide hvad der foregår i hovedet på Hareide, så virker det ikke til at han tænker i helheder, at han har en samlet idé for hvordan offensiv/defensiv samtænkes som et hele, hvordan den enkelte spiller naturligvis altid er forsvarer og angriber afhængig af situation og position og altid har mulighed for at stå som enten førsteforsvarer (tættest på modstandernes boldholder) eller førsteangriber (første mand på bolden ved erobring/start fra spilstop).
Jeg synes netop det virker som om, at Harreide tænker i et hele. Han har et offensivt koncept. Det er bare et simpelt koncept, end vi er vant til at se. Og så virker det ikke altid. Og så varierer det lidt fra kamp til kamp - men altid ud fra spillernes spidskompetencer. Og så tager han udgangspunkt i en stærk defensiv, hvorfor det ikke går helt så meget ud over resultaterne, når konceptet ikke virker, som det gjorde under Olsen.
Det forklarer også hvorfor han (med god grund) er så begejstret for Christian Eriksen der netop ikke er en klassisk dominant spilstyrende 10er, men via sit kværnende løb er lidt over det hele, i perioder helt uden at være en del af spillet, for så pludselig at lave et afgørende touch, enten målgivende aflevering eller mål.
Det giver simpelthen ingen mening det her. Enhver landstræner ville være nøjagtigt lige så begejstret for Eriksen. Og Harreide har netop bygget spillet op, så Eriksen har bedst mulige muligheder for at funkle.
håbet netop er at 2-3 vellykkede aktioner skal føre til noget farligt, så vi for alt i verden kan komme tilbage og stå som en uigennembrydelig Hareide-mur.
Jeg tror, du skal udskifte håb med plan. Det er Harreides plan, at 2-3 afgørende aktioner er nok til at vinde en kamp, fordi defensiven er så stærk. Det betyder ikke, at Harreide ikke vil se flere gode offensive aktioner. Men det betyder, at han ikke går på kompromis med defensiven, for hvis han ikke gør det, så skal Eriksen bare funkle en enkelt gang.