Snak

@Jussi
Du har ret, man skal som minimum aktivt have set 100% af en kamp (eller andet) for at have en mening om noget eller overhovedet have mulighed for at ytre sig..

Gud forbyde at man danner sig en mening på baggrund af et udsnit af det totale billede.

Du sørger forhåbentlig også at tage en dybdegående 1 til 1 samtale med alle politiske kandidater for at være helt afklaret med deres og dit eget politiske ståsted når der er valg inden du sætter dit kryds?

Bravo.

Prøv at læse og forstå mit seneste svar til dig.

@Jussi
Ret mig hvis jeg tager fejl.

Jeg påpegede, at en af årsagerne til de offensive løb skyldes Jonas Knudsen. Som modsvar påpegede du JSLs havde en god kamp sidst mod Wales; en kamp jeg kun så 2. halvleg af og derfor udtalte jeg mig ikke nærmere om hans præstation i den pågældende kamp, men nævnte at vi i øvrigt skulle til kampen mod Irland i 2017 for at finde en kamp hvor han sidst havde (gode) offensive løb.

Det var åbenbart en bombastisk udtalelse, fordi jeg ikke så 1. halvleg mod Wales?!

Du påpegede, at en af årsagerne til de offensive løb skyldes Jonas Knudsen

Haha, WHUT?!

Det er altså for sort, det her. Godnat.

Nu var det ikke Jussi der bragte Knudsen ind. Videre er det løb i pluralis, så at hæfte sig ved den ene back virker malplaceret, når man ofte kan tælle 4-5 mand i bevægelse foran bolden. JSL mangler desuden ikke vilje til at komme frem, når anledningen er der. At han ofte er instrueret anderledes grundet sit handicap er så ganske tydelig. Der har dog været flere kampe hvor han i løbepensum deltager fint offensivt. Kollektivt er det dog mere udpræget nu, hvilket er hvad Jussi sigter til, hvilket ikke er et spørgsmål om valg af venstre back.

@Jussi
Beklager det slog dig ud af kurs.
Det er nu rettet.

Forhåbentlig gør lidt søvn godt :)

@Bosse
Hvis du læser mit oprindelig indlæg så står der tydeligt at Jonas Knudsen var en del af årsagen. Ikke at han var hele årsagen.

Jeg er med på han ikke kom ind og det nærmest var en venskabskamp men hvad laver Nørgaard i den trup? Bør man ikke spille bare en gang i mellem for at være i truppen?

Tja, man har et standpunkt....: http://sport.tv2.dk/fodbold/2017-05-23-hareide-spiller-du-ikke-i-din-klub-spiller-du-ikke-paa-landsholdet

@Jussi

Beklager, svaret kommer lidt sent.

Det er der jo så tydeligvis delte meninger om. Det må du acceptere, Robert.

Udtalelsen gik på, at brugeren skrev, at det er subjektivt hvad der er underholdene og hvad der er god fodbold. Jeg er helt enig. Hvis man sætter det sådan op, ser jeg det som værende underholdende, det man nu foretrækker, men god fodbold må være når man vinder.

I nutidens lys beskues nordmanden som en mand, der tilpasser sin spillestil efter at få et godt resultat, hvorimod Olsen i baglyset er æstetikeren.

Stilmæssigt tilhørte Morten Olsen avantgarden, da han i 2000 skrev landsholdet ind i et 4-3-3 koncept efter hollandsk inspiration og satte dansk landsholdsfodbold på formel. Vi havde længe haft fornemmelsen af, at vi var Nordens brasilianere, men nu blev vi også rent formelt et land, der baserede vores spil på teknisk, angrebsbetonet og pasningsbaseret fodbold. Vi blev kendt og beundret for det, og Morten Olsens indflydelse på vores tankegang vil, når vi ser tilbage, være hans vigtigste aftryk på ikke bare landsholdsfodbolden, men på dansk fodbold som helhed.

https://www.bt.dk/sport/farvel-til-et-mandfolk-var-olsen-succes-eller-fiasko

Jeg er enig i udlægningen og i din og at Olsen var en større æstetiker en hvad Hareide er. Hareide har formået at vise mindre stædighed i form af den taktiske tilgang og har indset, at 3-5-2 aldrig kom til at fungere og skiftede til 4-3-3. Det skal han have ros for, for det tyder på en træner, der har tilpasset materialet til taktikken og fået det til at fungere den vej rundt. Olsen var jo nærmest det modsatte. Han havde en taktik som materialet skulle passes til, koste hvad det ville. Om det ene er mere rigtigt end det andet, vil tiden vise. Jeg er enig i, at det er for tidligt at sammenligne de to. Olsen var trods alt igennem flere generationskift, hvor Hareide stadig har sit første til gode.

Hareide har bare fundet formlen for noget der er spændende at se på for mange, især på det seneste, samtidigt med at resultaterne aldrig har været bedre.

Men det, man måske kan finde lidt interessant er, at folkestemningen og -dybet ikke var imod Olsen de første 4-6 år, som man mærker den visse steder mod Hareide.

Det ved jeg nu ikke rigtig. I starten var flere ved at falde bagover over, at vores landstræner ville prøve noget så nyt og frisk, som noget andet end 4-3-3. Det fungerede ikke, og der kom negativ omtale her og der. Da han ændrede systemet og resultaterne vendte, kunne folk ikke få armene ned, efter vi bragede igennem Kazahkstan, Polen og Armenien tilbage i sensommeren 2017. Det samme gælder efter den vanvittige 5-1 sejr over Irland efter at have været bagud.

Nu har vi Hareide med super resultater og der er alligevel murren i krogene over manglende satsning i offensiven, venstrebenet venstreback osv. Og så selvfølgelig den fortabte søn - verdens åbenbart bedste fodboldspiller: Daniel Wass.

Enig og det er her tendensen har været til, at debatten bliver så skinger, når nogle mindrebemidlede mennesker finder sig nødsaget til at komme med personangreb mod Hareide.

Rent objektivt, giver hans beslutninger mening. God mening endda. Eksempelvis bidrog Knudsen ikke med mere offensivt end vi har set Stryger gøre, når han har fået instrukser på at være offensiv.

Ud over de ting du nævner, kan man også tage fat i brugen af Kvist op til og under slutrunden. Han var måske kvalifikationens mest stabile spiller efter Schmeichel og Eriksen og hans vigtighed var tydelig.

Så man kampen i går, kan man ikke sige, at vi ikke satsede offensivt. Det samme gjorde sig gældende i begge opgør mod Wales. Det kan sagtens være, at Hareide er mere indstillet på at køre et sikkert resultat hjem, end Olsen var. Det kan jeg ikke se, at han skal kritiseres for. Mange glemmer tilsyneladende at landsholdfodbold er en evig udviklende størrelse og at spillet bare ikke længere bliver så gung-ho som i eksempelvis ´98. Næsten samtlige landshold er blevet langt mere taktiske i deres tilgang til kampene, hvorfor skulle Danmark gøre det anerledes? Det går ud over det naive i fodbold, som nogen elsker, men man kan ikke bare "satse lidt mere offensivt", som nogen brugere formulere det. Det er ikke FM, hvor man bare kan skubbe en bjælke mod højre og så virker det bare.

Der er ingen der rigtig kan svare på, hvordan vi helt specifikt skal satse mere offensivt, uden at kunne forklare hvad vi så ofrer for det. Vi forsøger ofte at kontrollere kampen på modstanderens banehalvdel. Der er sideskift, dybdeløb, løb i trekanter, løb for hinanden, 1-2 afleveringer og jeg kunne blive ved. Vi kan jo ikke eksempelvis bare skubbe bagkæden højere op, for det er ikke hurtigløbere vi har i bagkæden.

Min pointe er bare, at vi må acceptere og være glade for, at vi er en fodboldnation- omend lille - med en selvbevidsthed som en større.

Det er altid rart, at man gerne vil være bedre end hvad tilfældet er. Dog er tendensen nogle gange, at vi skal spille som et velsmurt klubhold der spiller offensiv possesion-bold. Det kan vi i bund og grund ikke, da det er landsholdsfodbold og vi ikke har andre reelle stjerner end Eriksen og til dels Schmeichel.

Jeg synes ikke man kan klandre Hareide for den manglende uskarphed oppe foran. Kunne han udtage andre? Måske, men han gav trods alt Gytkjær chancen i går, ligesom at Dolberg flere gange har fået en chance. Fischer bliver udtaget når han er klar og ellers er Braithwate og Poulsen vel de bedste vi har, når nu Sisto er gevaldigt nede for tiden og alternativet i JBL er udtaget til U21.