Når jeg skriver det skal være en assymetrisk 4-4-2 er det netop tanken, at Eriksen skal have en relativt fri rolle, dog med udgangspunkt i siden. Han har spillet en sådan rolle for Spurs, og husker jeg ikke galt, var det den periode han for alvor fik gennembruddet for dem.
Som jeg husker det, spillede han venstre midtbane i en 4-4-2 under Sherwood, inden Sherwood blev fyret. Eriksen gjorde det bedre her, end han havde gjort tidligere, men hans egentlige gennembrud kom først under Pochetino, og her han han spillet en mere offensiv rolle.
Det er sgu en ret spøjs udlægning. Det bygger på et grundlæggende ønske om at gøre det opbyggende spil mindre statisk, og særligt at få flere løb i feltet. Eriksen har også spillet stærke kampe på landsholdet, hvor der har været tendens til at han arbejdede ud mod siderne.
Hvorfor er det en spøjs udlægning? Du vil flytte Eriksen væk fra den rolle, hvor han har været absolut dominerende for landsholdet, for at YP får mulighed for at spille i et tomandsangreb. Det er da muligt, at det vil skabe flere løb i feltet, men det vil også uundgåeligt ændre Eriksens rolle på holdet.
Det kan sevlfølgelig vise sig at fungere, jeg tvivler bare på, at Eriksen vil være ligeså god. En af styrkerne ved Eriksens rolle på landsholdet er jo netop, at han har frihed til at søge ud mod kanterne. Selvom han får en relativt fri rolle i venstre side, vil han stadig være mere bundet i den side. Og hvem skal iøvrigt hjælpe Dumisis (eller en anden venstrebenet forsvarsspiller) med forsvare i venstresiden, når Eriksen er vandret over i højresiden, og vi mister bolden?
Jeg har som sagt virkeligt svært ved at se, at det styrker holdet som helhed, at vi flytter Eriksen væk fra hans nuværende rolle, for at YP kan spille i et tomandsngreb.