Snak

@Eskapisten

Nej, primært i en 4-2-3-1. Men pointen er dog stadig at en Eriksen, der har udgangspunkt i siden, sagtens kan være et stærkt aktiv.

Om man får lidt mere ud af den ene, og lidt mindre ud af den anden er underordnet, hvis man samlet set gavner holdets mekanismer. Endvidere er det langt fra givet at det ville give en mærkbar negativ effekt for Eriksen. Mens Eriksen under Hareide primært har været stærk i 4-2-3-1, så har han så sandeligt også spillet mange sløje kampe i samme rolle og samme system, ligesom han som sagt på den anden side også på klubplan har leveret mange gode præstationer med udgangspunkt på kanten.

Jeg synes det står ret klart, at der skal ske noget andet ift. vores offensiv. Vi er alt for nemme at lukke ned, og spillet virker også fastlåst. Og jeg tror at det kræver flere løb foran boldholder og mellem zoner for at vi kan skabe flere farlige situationer.

Hvis du har bedre forslag hører jeg det da gerne - jeg synes bare dét her er det mest oplagte. Og det læner sig også lidt op ad hvad vi gjorde i vores bedste landskamp under Åge (mod Polen), hvor formationen flere gange tweakede over mod 4-4-2.

Sjovt nok synes jeg ikke, at det er unormalt at offensiven fungerer bedre når Jørgensen ikke er på banen. Det er selvfølgelig en kombination af flere faktorer, men stadig værd at lægge mærke til.

@Geddar

Jeg er med på, at det langt fra er givet, at Eriksen ville være svækket. Det er heller ikke givet, at YP ville være en succes i et tomandsangreb uden en makker af ordentlig kvalitet.

Jeg har bare svært ved at følge ligikken i, at det sådan for alvor gavner holdet, hvis vi ændrer Eriksens rolle. Jeg spørger lige igen. Har du noget eksempel, hvor et lignende eksperiment har båret frugt?

Mit forslag er ganske simpelt. Vi spiller på sigt Dolberg ind i front, og i mellemtiden håber vi enten, at Larsen bliver fast mand på venstrekanten eller vi stiller med en venstrebenet vb. Så får vi flere indlæg, som YP kan opsøge.

Det er da bedre hvis jeg tager fejl og at det er ren sølvpapirshat, Burro.

Er Jan Heintze endegyldigt blevet for gammel til at klare den venstre back?

Jeg har ikke rigtig nogen holdning til, om vi skal spille 4-4-2 eller 4-3-3, men jeg kan simpelthen ikke fatte, at Åge bliver ved med at holde fast i Stryger på venstre back. Han ville formentlig gøre det fint i højre side, for han tager jo løbene, men det bliver bare aldrig til noget i venstre side, fordi han er så ufattelig etbenet. Enhver modstander ved, at han er nødt til at trække ind i banen, og det er bare så nemt at dæmme op for.

Findes der virkelig ikke en eneste venstreback med dansk pas, som har et bare nogenlunde anstændigt niveau?

Hvor er 3-2-målet dog godt.

Gytkjærs førstegangsaflevering til Eriksen skal han sgu have kredit for.

@Eskapisten

I og med der er relativt få hold, der spiller 4-4-2, og færre hold, der har samme udfordringer som vi har, så er det åbenlyst svært at finde direkte sammenligninger. Det er nemmere at finde fx. assymmetriske variationer af 4-3-3 eller 4-2-3-1. Leipzig har dog i perioder arbejdet med noget der kunne minde om det, med Forsberg som playmaker, der har udgangspunkt i siden.

Jeg kan ærligt talt ikke se fidusen i dit forslag. Det er kun én løsning vi kan arbejde med fra dag 1. Og det er ikke rigtigt nogen taktisk ændring. Og det er ikke sikkert vi vil få nemmere ved at få iscenesat spillerne på sidste tredjedel bedre, bare fordi vi får Dolberg på i stedet for Jørgensen. Og JBL kan da måske på sigt løse kantproblemet - men han er jo ikke dér endnu. Og den gode venstrebenede back har vi pt. ikke.

Men lad os se hvad der sker. Selvom resultaterne er med os, så synes jeg bare der skabes alt for lidt offensivt, og der bør justeres mere end bare udskifte et par spillere, og ellers fastholde tilgangen.

men jeg kan simpelthen ikke fatte, at Åge bliver ved med at holde fast i Stryger på venstre back

Det skyldes at Hareide ikke er en specielt dygtig træner, men nyder godt af at spillerne, primært Eriksen, i den grad kompenserer for hans mangler. Venstrebacken og slutrunden i sommers er alt for gode eksempler. Stryger spiller tre kampe, og gør det hæderligt. Alligevel stiller vi med Jonas Knudsen i kampen mod Kroatien. En spiller der foruden en venskabskamp imod Chile i Aalborg få måneder før, ikke havde spillet for landsholdet siden 2014. Jeg forstår at visse spillere kan være bedre suitet til en type modstander ift en anden, men at han på den måde kom ind, uden at have spillet sammen men den øvrige back-kæde forstår jeg ikke ideen i. Indkastene var sublime, men resten var simpelthen så ligegydligt. Offensivt var han usynlig, når ikke han havde bolden i hænderne, og defensivt var han som en træningskegle som kroaterne bare løb udenom.


Venstrebacken har dog længe været et problem. Stryger er udmærket, og jeg har ikke umiddelbart noget at sætte på hans præstationer, men både han og (oftest) Sisto har lidt af, at overlappene er ikke-eksisterende.

Derudover var det selvfølgelig en fejl at skifte Jørgensen ind for Cornelius mod Kroatien.. Men det var i det hele taget også en ganske svag slutrunde, hvor vi vel kun spillede godt i kampen mod Kroatien, det var så desværre ikke nok.

Hvor er 3-2-målet dog godt.

Gytkjærs førstegangsaflevering til Eriksen skal han sgu have kredit for.

En noget overset detajle fra kampen. Fire spillere, seks berøringer, og Schweiz bliver fuldstændigt splittet ad. Perlemål.

Det viser også, hvor lidt plads Eriksen skal have for at være farlig, så længe de andre er villige til at lave de fornødne dybdeløb.

Hvor er 3-2-målet dog godt.

Gytkjærs førstegangsaflevering til Eriksen skal han sgu have kredit for.

Enig, det var et klassemål. Gytkjærs hovedstød, som Sommer akkurat fangede var også en fin afslutning. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kunne se pointen med at have ham med, men det indhop var s’gu godt.