Snak

Hvad er din pointe?

Og hvis der er en - hvad har den at gøre med mig?

Jeg mener at han ganske enkelt er blevet en mere moden fodboldspiller der er vant til at tage ansvaret hver uge. Der er forskel på at være en dygtig fodboldspiller og at kunne tage tingene i egen hånd. Under Hareide synes jeg Eriksen tager flere chancer udefra og er mere tilbøjelig til at trykke af når der kommer en åbning. Det synes jeg ofte han var tilbageholdende med under Olsen, hvor det virkede til han hellere ville være i oplæggerens rolle.

Så hvad er din forklaring på, at han under Olsen performede på og tog mere og mere ansvar på klubholdet, men ikke på landsholdet. Og vil du fuldstændig underkende Harreides indflydelse på, at Eriksen er en væsentligt bedre spiller på landsholdet nu?

Jeg synes det er meget sigende, at Hareide-mafiaen insisterer på at vi bliver ved med at tælle træningskampe med.

Man tæller altid venskabskampe med, når man taler statistik om landshold, og det har man altid gjort. Det gør man, fordi de rent faktisk har en betydning for verdensranglisten. Det er sådan set mere sigende, at du har et behov for at se bort fra dem.

Spørgsmålet er så om resultatfodbold imod tidligere øst-lande hvor man formår ikke at tabe er det der gør en til en dygtig træner.

Nej, men det er svært at være ubesejret i 26 (eller 18 for den sags skyld) kampe, hvis man ikke er en dygtig træner. Prøv at find et hold med en statistik lig den danske?

Imod Irland synes jeg iøvrigt ikke at vi spillede decideret godt. Den første kamp var jammerlig, og anden kamp var også noget juks indtil Eriksen tog sagen i egen hånd. Irland der ellers ikke er noget imponerende mandskab i disse år.


Eriksen scorede til 1-2 efter en halv time. Herfra spillede vi godt. Så altså 2/3 af kampen.

Prøv evt. at læse dit indlæg øverst side 1980...

Ahh, hva. Der er ikke nogen kausalitet i, at vi har gode midterforsvarere, og derfor bliver svære at slå. Vi er svære at slå, fordi Harreide har sat holdet op, så det er svært at slå. Og ja, det går ud over underholdningsværdien.

jeg synes med god ret man kan sige, at DK ´altid´ har haft et stærkt forsvar, og hvis tidligere landshold med Morten Olsen, Ivan Nielsen, Kent Nielsen, Piecknik, Keldberg, Mark Rieber, Laursen, Agger osv. havde satset så meget på at holde nullet som det nuværende hold gør (noter i øvrigt at der er inkasseret fem mål på de senneste to kampe - men det er jo en ande diskussion), så ville de også være meget svære at hamle op med.

I øvrigt er det jo rigtigt, som det også siges højere oppe, at resultatfodbold er trenden inden for landsholdsfodbold. Det var resultatfodbold, der knækkede Olsens projekt (og også en del stærke landshold i øvrigt) - og det var resultatfodbold, der genrejste det danske landshold, resultatmæssigt. Nu bliver det så spændende at se, hvordan vores modstandere vil tackle os fremadrettet. Irland, Kosovo og Schweitz har vist vores problemer med at skabe en offensiv, og det er vel også på baggrund af den slags kampe, at Hareide nu indser nødvendigheden at at bygge en stærk offensiv op oven på det solide forsvar.

Spørgsmålet er så, hvor langt hans evner rækker i den ende af banen. Jeg er lidt i tvivl om hvor stærk han er til at opbygge relationer mellem offensivspillerne for alvor. Valget at ikke-relationelle typer som Sisto, Braithwaite og Yussuf P, der arbejder meget på egen hånd er ret typisk. Det blive spændende at følge i 2019 - og til slutrunden næste år, hvor vi meget gerne (?) skulle kunne vise lidt teknik og offensiv fodbold på egen græs.

At han på klubholdet havde andre spillere omkring sig der kunne løfte holdet, hvis ikke det fungerede for ham (Eriksen).

Man tæller altid venskabskampe med, når man taler statistik om landshold, og det har man altid gjort. Det gør man, fordi de rent faktisk har en betydning for verdensranglisten. Det er sådan set mere sigende, at du har et behov for at se bort fra dem.

Ja. Vi husker jo alle den enorme respekt vi alle havde for Norge, da de som et af de eneste nationer tog træningskampene seriøst, og ofte var placeret blandt de ti bedste landshold i verden uden at have været til en slutrunde i en menneskealder. Venskabskampe er iøvrigt blevet ´nedgraderet´ og betyder ikke lige så meget som tidligere. Det var blandt andet derfor man indførte Nations League, for at undgå de ubetydelige kampe, og samtidig fjerne den ´finte´, hvor man kunne præstere godt i venskabskampe (men ellers ikke) og samtidig opnå en høj seeding.

Prøv at find et hold med en statistik lig den danske?

Hvorfor? En stime er ikke mere værd end der hvor den slutter. Kroatien har måske tabt nogle kampe her og der i samme periode, men kom omvendt i en VM-finale. Har Danmmark præsteret bedre eller dårligere end Kroatien over de 26 kampe? I din optik.

Eriksen scorede til 1-2 efter en halv time. Herfra spillede vi godt. Så altså 2/3 af kampen.

Men også først da Eriksen ligesom tog skeen i den anden hånd. Men ok. Vi kan da stille et lille eksperiment op. Hvem er nemmest at erstatte; Eriksen eller Harreide?

@Job

Ja, vi har tradition for at have gode forsvarsspillere. Men det er trænerens fortjeneste, at holdet spiller på sine styrker og lykkes med det, således at man holder nullet. Daniel Agger og Martin Laursen kunne ikke sikre en så stærk defensiv, hvis de ikke havde en træner, der muliggjorde det.

I hele denne diskussion er der et ubestrideligt faktum. Danmark har ikke tabt i 26 kampe. Alt andet er holdninger. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan opnå 26 kampe som ubesejret, hvis man ikke er dygtig.

At han på klubholdet havde andre spillere omkring sig der kunne løfte holdet, hvis ikke det fungerede for ham (Eriksen).

Ok. Jeg kan finde tonsvis af artikler med eksperter, der beskriver, at Harreide har løftet Eriksen. Jeg kan også finde denne artikel, hvor Eriksen selv fortæller, at det er Harreides prioriteringe,r der er skyld i hans opblomstring:

https://www.fyens.dk/sport/Eriksen-blomstrer-i-Hareides-direkte-spillestil/artikel/3085174

Så altså, hvad du tror, og hvad du syntes, blegner ganske meget. Det er Harreides forjeneste, at Eriksen er blomstret op på landsholdet.

Ja. Vi husker jo alle den enorme respekt vi alle havde for Norge, da de som et af de eneste nationer tog træningskampene seriøst, og ofte var placeret blandt de ti bedste landshold i verden uden at have været til en slutrunde i en menneskealder.

Man havde ikke respekt for Norge fordi de ikke kvalificerede sig til slutrunder. Venskabskampe var stadig parametere i vurderingen af landshold - også i statistiks forstand.

Hvorfor? En stime er ikke mere værd end der hvor den slutter. Kroatien har måske tabt nogle kampe her og der i samme periode, men kom omvendt i en VM-finale. Har Danmmark præsteret bedre eller dårligere end Kroatien over de 26 kampe? I din optik.

Danmark har præsteret dårligere end Kroatien, men det er ikke pointen. Pointen er, at det langt fra er givet, at gode landshold ikke taber til mindre hold, og derfor er de 26 kampe som ubesejret en imponerende bedrift af Harreide.

Hvem er nemmest at erstatte; Eriksen eller Harreide?

Harreide, medmindre Eriksen efterfølgende kommer til at præstere som under Olsen. Men det forstår jeg ikke rigtigt, hvor du vil hen med? Det gør jo ikke Harreide til en dårlig træner.

I hele denne diskussion er der et ubestrideligt faktum. Danmark har ikke tabt i 26 kampe. Alt andet er holdninger. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan opnå 26 kampe som ubesejret, hvis man ikke er dygtig.

Jeg siger ikke, at Hareide ikke er dygtig. Men jeg har lidt svært ved at nyde det danske spil under ham, og det skyldes tilgangen - og f.eks. den manglende prioritering af kombinationsspil, der i mine øjne er en central del af dansk fodbold-dna. Jeg tænder slet ikke på landsholdet, her efter VM. hvor kampene mod Australien, Peru og Frankrig var temmelig ´turn off´ for mig, på en måde jeg ikke har oplevet før.

Hareide gør det, han er bedst til, og det skaber resultater. Helt klart. Der kan så være relevante indvendinger som lodtrækningsheld - og også et vist held i nogle kampe, der må medregnes, når man ser på den lange stime af kampe uden nederlag. Men selvfølgelig skal Hareide og holdet have credit for deres præstationer.

Med hensyn til Eriksen tror jeg en vigtig forskel på før og nu er, at Eriksen trives rigtig godt i forbindelse med bolderobringer/omstillinger og shiner noget mindre, når hans hold er boldholdende over længere perioder - der jo var en del af Olsens koncept. Som én af verdens (kan vi vel nok sige) hurtigst tænkende fodboldhjerner, opfatter Eriksen næsten altid tingene et sekund før modstanderne, når der opstår uventede situationer på sidste trediedel af banen. Og den slags situationer kommer der flere af under Hareide, hvor der er flere dueller i det område. I hvert fald, når DK formår at lægge det tryk, som er en del af den nuværende tilgang.

Man er jo nødt til at inkludere de kampe vi har spillet for at forstå sammenhængen. Gældende kampe eller ej. Og hvorom alting er, så har vi (udover de allerede nævnte hold) også mødt hold som Chile, Mexico, Sverige, Tjekkiet, Rumænien, Wales osv. osv. osv!

Uanset hvordan man vender og drejer den, så ville den statistiske sandsynlighed for at vi ville gå ubesejret igennem dem (for slet ikke at nævne Frankrig, Tyskland, Peru og Kroatien) vel i et lag der minder om at tage den store gevinst i lotto.

Det kan man så tilskrive held - som i lotto - eller man kan respektere faktum.

Og når man nævner centerforsvarenes kvalitet som et argument for, at det altid var sandsynligt at vi ville kunne spille resultatfodbold er man jo også nødt til at forholde sig til vores backs temmelig negative effekt på lige netop dén del! Mange kritiserede også Kvist, ligesom Schøne jo ikke har sine spidskompetence i det defensive. En målmand i den lavere halvdel af den bedste engelske række matchet vel af 15-20 andre landshold, mindst, ligesom de famøse centerforsvarer jo altså spiller i klubber som Sevilla, Huddersfield, Southampton og Brentford. Fortæl mig lige igen, hvorfor det skulle være garant for en god defensiv organisation?

Bevares, mindre (og ringere hold) har nået langt med lignende defensiv organisation, men det er jo ikke fordi vi står med 10 mand i/omkring eget felt og venter på hhv kontra og dødbolde, som eks. Australien, Grækenland, Albanien og Ukraine tidligere har haft stor succes med.

Uanset hvordan man vender og drejer den, så ville den statistiske sandsynlighed for at vi ville gå ubesejret igennem dem (for slet ikke at nævne Frankrig, Tyskland, Peru og Kroatien) vel i et lag der minder om at tage den store gevinst i lotto.

Hvor meget statistik har du haft? Og er den statistiske sandsynlighed for at vinde over et hold, som eksempelvis Tyskland, større eller mindre når det er træningskampe?

En målmand i den lavere halvdel af den bedste engelske række matchet vel af 15-20 andre landshold

Virkelig? Hvor mange af dem er det lige der har en national titel med selvsamme bundhold under bæltet? Schmeichel er da eksempelvis bedre end Robin Olsen, selvom Olsen spiller i Roma.

Jeg forstår i det hele taget ikke, at i har sådan en ordentlig bønne på over resultaterne når de ikke engang er så spektakulære. Ja, det er da fint at vi ikke har tabt mange kampe i træk, men det betyder jo ikke at vi har præsteret noget nævneværdigt. Vi blev nummer to i kval´en (som forventet), vi gik videre imod Irland (som forventet), vi gik videre som nummer to i gruppen foran Peru og Australien, men bag Frankring (som forventet), vi røg ud til Kroatien (som forventet), vi vandt vores NL gruppe foran Irland og Wales (som forventet).

Jeg ville faktisk hellere have tabt et par venskabskampe og taget et nederlag til Frankrig, hvis det omvendt betød vi var gået videre mod Kroatien. Det havde jo rent faktisk været en præstation der var værd at snakke om. Hvis vi holder stimen, ikke taber en eneste kamp fra nu af og så til EM i 2020 hvor vi ryger ud efter tre uafgjorte kampe, så vil folk stadig holde fast i at Hareide er genial fordi han ikke taber. Men hvad betyder det egentlig helt præcis, hvis ikke man kommer længere end ellers?