Snak

VM i 2018 var da dødsyg set med danske briller. Gruppekampene var en pine at kæmpe sig igennem, og så leverede vi ganske fint mod Kroatien, men altså der er sgu ingen kampe fra det VM, jeg ønsker at gense.

1. VM 1998 (Bo Johansson) = meget god VM slutrunde
2. VM 2018 (Åge Hareide) = god VM slutrunde
3. VM 2002 (Morten Olsen) = dårligt bundniveau/dårlig VM slutrunde
4. VM 1986 (Sepp Piontek) = decideret pinligt bundniveau/dårlig VM slutrunde
5. VM 2010 (Morten Olsen) = meget dårlig slutrunde

At kalde VM 1986 for en dårlig VM, mens man samtidig kalder VM 2018 en god slutrunde, er decideret historieforfalskning. I 1986 erobrede vi en helt fodboldverden, mens vi i 2018 gjorde det modsatte.

I forhold til spillestilen er Hjulmands anden periode i Farum en formildende omstændighed.

Det er blevet betydeligt mere målsøgende og direkte i anden omgang, selvom Hjulmand stadig er forelsket i pseudo-niere.

Jeg synes måske også at VM 98´ bliver overvurderet her. Alle husker selvfølgelig, at vi udspillede Nigeria og spillede lige op med Brasilien, men gruppekampene var jo ret ringe.

"taler folk, både nær og fjern, stadig om, at Danmark var medaljekandidat"

Uha ja, "folk taler om det", hvor mange af de lande der pt. har vundet medaljer til VM har undervejs tabt 1-5?

Det er fint (og jeg husker det også som fantastisk),at slå et på det tidspunkt, så ringe Uruguay, at de ikke engang kunne slå Skotland med 6-1, men det siger jo meget om folks realitetssans, at man seriøst kan mene, at et hold, der kan tabe 1-5 (til et på det tidspunkt, ikke engang specielt godt Spansk landshold, der efterfølgende røg ud til Belgien, som heller ikke kom i finalen) er en seriøs medaljekandidat...

Hvem er der der har problemer med historien her...

Jeg er iøvrigt uenig. Danmark blev storrost efter 86´ fordi vi spillede godt, selvom vi røg ud relativt tidligt og fik en snitter af Spanien. Belgien kom i semifinalen, men det interesserede nærmest ingen, og deres præstation var ret hurtigt glemt.

I 86. Hvor vi muligvis var verdens bedste hold. Det er jeg helt enig i. Det er derfo, jeg bevidst sammenligner med 2002. Som ingen rigtigt for alvor husker.

Spillerne med Simon Kjær i spidsen er selv skyld i det. Hvad er der sket mellem de to citater? Vi har ikke tabt kampe, så det er næppe resultaterne.

Præcis. Hareide havde fået opbygget en stigende opbakning til spillerne. Spilelrne har selv ødelagt denne. Det har intet med Hariede at gøre. På trods af spillernes forkælede opførsel var der 30.000 mod fucking Irland.

Uruguay var ikke et ringe hold; de var regerende sydamerikanske mestre og genvandt titlen i 87.

"Hvem er der der har problemer med historien her"

- Det er dig, såre simpelt. Vi slog de regerende sydamerikanske mestre 6-1, udspillede Vesttyskerne osv., spillede, efter tidens standard hurtigt og opfindsomt, havde gode spillere som folk kunne lide. At omstændighederne er, at der findes folk der vil tale de gode præstationer ned og de dårlige op, skal de være i deres gode ret til, men historien er ikke på deres side.

"Uha ja, "folk taler om det", hvor mange af de lande der pt. har vundet medaljer til VM har undervejs tabt 1-5?

- Det er ikke det, jeg sagde. Men ja, folk fra dengang husker stadig det danske landsholds VM.

I Moskva mødte jeg en meget skuffet russer i dansk trøje i metroen efter DK-Frankrig. Han huskede Danmarks 86-hold og havde fulgt Danmark siden - han var helt ustyrligt skuffet over det nuværende spil og især mod Frankrig. Han nævnte uden problemer den danske trup fra dengang.

Jeg husker 2002 bedre end 2018. Jeg husker faktisk også 2010 bedre, men af andre grunde. Udover 2010 er 2018 den slutrunde jeg hurtigst vil glemme. Der er ikke noget positivt at tage med fra den slutrunde. Vi gjorde præcis som forventet, men ellers var det en ganske ligegyldig omgang.

Dit indspark med bolden skal vist være lidt mere velovervejet. Det er godt nok tåbeligt det du skriver.