Snak

Indspark med bolden

"Jeg mener så, at Schmeichel måske lige var i sin karrieres efterår."

Postulatet er indiskutabelt.
Det hindrede dog ikke Schmeichel i at hente triumfer i CL, PL og en pokalsejr, med Manchester United i ´99.
Semifinalen i pokalen i ´99, er noget af det bedste jeg har set Schmeichel levere, da Arsenal trods overtal, trak det korteste strå.

Brasilien-scoringerne er lidt svære at vurdere.
Boldene sad klistret til stolperne, men uden den store fart.
Om vi nogensinde var kommet til slutrunden uden Schmeichels mirakler i kvalifikationen i Grækenland (0-0), er så en helt anden sag.

Hvis der skal gives en billet til hver gruppe og alle hold fra A og B er med pånær ét hold, hvem skal de så slå for at få billetten?

Altså der er 24 hold i A og B tilsammen, og det er maks 20 hold der kan kvalificere sig gennem den normale EM-kvalifikation, så der vil som minimum være 4 hold fra A+B, der kan deltage i playoff. De resterende 4 deltagere i playoff i sådan et tilfælde vil så være de 4 næste hold i rækken fra C.

Fastlæggelsen af EM-playoff kampene har to dele. Først finder man de 16 hold, der skal deltage i playoff og herefter hvordan de skal møde hinanden.

Når man skal finde de 16 hold, starter man fra League D og arbejder sig opad. Man vælger, hvis muligt, de fire gruppevindere i hver league. Er gruppevinderne allerede kvalificeret, så tager man de næste hold i leaguen istedet. Er der ikke fire "ledige" hold i en league, så udvælges hold fra de andre leagues. Hvis den league man forsøger at fylde op har en gruppevinder, kan man ikke vælge hold fra en højere league til at fylde op med. Hvis den liga man forsøger at fylde op ikke har en gruppevinder, så vælger man istedet det højest rangerede hold, selv hvis det kommer fra en højere league.

Herefter skal man så forme de fire playoff turneringer med fire hold i hver. Her starter man igen nedefra fra League D. Er der kun fire hold med fra en league, så formes playoff turneringen automatisk af de fire hold. Er der flere end fire hold med fra en league, så trækkes der lod om hvilke fire hold der skal deltage i leaguens playoff. Dog med den sikkerhed at en gruppevinder ikke må kunne risikere at ende i en playoff turnering med hold fra et højere lag. De overskydende hold trækkes så i en playoffturnering mod holdene fra en højere league.

Tager man det mest realistiske scenarie før denne spillerunde:
Portugal, Holland, England, Schweiz, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Kroatien, Polen, Tyskland, Ukraine, Danmark, Sverige, Rusland, Østrig, Tjekkiet, Tyrkiet, Finland og Ungarn tager de 20 direkte pladser.

Først finde de 16 playoff-deltagere.
Fra League D er det nemt: De fire gruppevindere Georgien, Nordmakedonien, Kosovo og Hviderusland
Fra League C er det de tre gruppevindere Skotland, Norge og Serbien. Den sidste plads går til femteplaceredehold Bulgarien.
Fra League B er det gruppevinderen Bosnien-Hercegovina. De tre øvrige pladser går til de højestplacerede Wales, Slovakiet og Irland.
Fra League A er der kun Island tilbage. Derfor går man ned i League B og kigger. Her er Nordirland tilbage. For at finde de sidste hold må man ned i League C, hvor Israel og Rumænien er de to højest tilbageværende hold.

League D playoffen udgøres af de fire hold fra League D. Højestrangerede Georgien møder fjerderangerede Hviderusland hjemme i den ene semi, mens anden rangerede Nordmakeonien møder tredjerangerede Kosovo hjemme. Der trækkes lod mellem de to semier om hvilken vinder, der får finalen hjemme.
League C playoffen har med sikkerhed Skotland, Norge og Serbien med. Herefter trækkes der lod mellem Bulgarien, Israel og Rumænien om hvem der skal være det fjerde hold. Jeg trak Rumænien. Højestrangerede Skotland møder fjerderangerede Rumænien hjemme i den ene semi, mens andenrangerede Norge møder tredjerangerede Serbien hjemme i den anden. Der trækkes lod mellem de to semier om hvilken vinder, der får finalen hjemme.
League B playoffen har med sikkerhed Bosnien-Hercegovina. Der trækkes lod mellem Wales, Slovakiet, Irland og Nordirland om hvilke tre hold, der skal deltage i denne playoff. Jeg trak Slovakiet, Irland og Nordirland. Højestrangerede Bosnien-Hercegovina møder fjerderangerede Nordirland hjemme, og andenrangerede Slovakiet møder tredjerangerede Irland hjemme. Der trækkes lod mellem de to semier om hvilken vinder, der får finalen hjemme.
League A playoffen indeholder dermed Island, Wales, Bulgarien og Israel. Højestrangerede Island møder fjerderangerede Israel hjemme, mens andenrangerede Wales møder Bulgarien hjemme. Der trækkes lod mellem de to semier om hvilken vinder, der får finalen hjemme.

Jep, Jussi, kæmpe øv, og jeg tager nogle gange mig selv i at udøve kontrafaktisk historie på denne missede mulighed. En mulig startformation i Tyskland havde heddet:

-------------------------Søren Larsen
Grønkjær/Martin Jørgensen-----Rommedahl
--------------------------Tomasson
-----------------Gravesen-----Poulsen
-N. Jensen--Agger-----Laursen-----Helveg
------------------------Sørensen

Dertil gæsteoptrædender fra folk som Daniel Jensen, Løvenkrands, en ung Bendtner og ja, forpulede Claus Jensen, en fodboldspiller af Guds nåde, som fodboldguderne frarøvede os alt for meget af.

Det, vil jeg påstå, er spiller for spiller det næstbedste landshold i moderne historie efter Pionteks mandskab. Vi kunne have spillet noget fejende flot fodbold på den største scene overhovedet med et hav af danskere på lægterne; det havde været stort.

Efter den manglende VM-deltagelse passerede denne generation af spillere bedste salgsdato, og Olsens regeringstid entrerer her sin anden periode præget af stagnation i idéerne, tiltagende indebrændthed og svigtende resultater, hvor kun renæssancen omkring 2011-2012 er et lys i mørket.

Jeg mener, at MO var en afsindigt dygtig træner, hvilket perioden 2001-2006 vidner om, men manglen på et virkelig godt slutrunderesultat skæmmer hans eftermæle, og jeg havde egentlig helst været det meste af 2007-2016 foruden. 2006 kunne have ændret alt det, men sådan skulle det ikke være.

Jamen, som altid enig, Phillip.

Glimrende skrevet. Opsvinget i hele 2011 vægter jeg dog også ekstremt højt, og det handlede i svær grad om det succesfulde sammenspil mellem Zimling og Kvist.

Der er jo mange præferencer, og halleluja for det, men der er lige så mange nuancer. Og jeg bliver sgu lidt ærgerlig over at læse feks Indsparks indlæg om MO som værende udelukkende destruktiv i sin ‘systemfodbold’.

Netop systemet havde relevans i de magre spillerår, men det når det samtidig bliver gjort til årsagen for Eriksens manglende succes, giver det ikke så meget mening i min verden.

Klart, Olsen så Eriksen som en styrende 10’er, hvilket han selvfølgelig ikke var/er, men han forløste edderbankeme også mange andre spillere - større eller mindre talenter.

Brugeren ‘Indlæg med Bolden’ ser sig også konstant nødsaget til at fremvise Hareides virkelig flotte statistikker i størstedelen af sineindlæg, mens du feks skriver noget om potentielt fejende flot fodbold - og jeg er jo enig. 06 skulle have været kronen.

Det viser vel, at der er (i hvert fald) to anskuelser, og det ligger nok i landsholdets dna, at man holder 80’er-holdets tøffelhelte op imod 92’s hårdtarbejdende kynikere, og at man efter Olsens systembold og forsøg på at dominere kampene selv mod ekstremt stærkere modstandere, ville forsøge sig med noget andet, mere direkte under Hareide. Sporten udvikler sig heldigvis.

Men statistik kan heldigvis ikke gøre det alene - selvom det er brugbart til en vis grænse - men hvis tal kun var fodbold, ville man fandeme dræbe musikken i den.

Japan-kampen var hård (for mig), fordi jeg altid forventer mig den bedste udgave af det danske landshold ved slutrunderne. Den efterfølgende snak om, at vi var dominerende i broderparten af kampens indledende 16,5 minutter, er mig underordnet al den stund det hverken kunne omsættes til mål eller et andet indtryk end det, at når Japan trykkede på speederen, blev vi kørt agterud. Lige ved og næsten gør det ikke for mig, når forventningerne har anden karakter, og det kan jo være kynikeren i mig, der taler, eller den statistik-glade, men sådan er jeg nu en gang indrettet, og derfor er opløb til forløsninger og andet la-la i min bog bare fyld. Og som sagt; spillet (det påstået gode) havde end ikke den effekt, at jeg troede på at kampen kunne vindes.

Vedr. glansholdet der skulle have kulmineret i 2006 - som om det var et givent, at det måtte udmønte sig i det - er det bemærkelsesværdigt, at CP aldrig helt fandt den dynamik med en makker på landsholdet, hans talent rakte til. Ikke i længere perioder i hvert fald. Niclas Jensen og Thomas Helveg var begyndt at blive langsommere, end end god VM-præstation kan bære, og Søren Larsen er ikke en ´VM-angriber´. Han er en charmerende type, hans efternavn gør ham ekstra hyggelig og det hele syntes så godt med denne spiller som kom ind lidt ad bagvejen, som lige pludselig kunne score nogle mål for landsholdet. Men jeg ser ham ikke som en spiller, der kunne have gjort en forskel til et VM.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at man skal gøre sig fortjent til at komme med til et VM, og i kvalifikationen op til - og nu må I lige bære over med mig, for der kommer noget statistik - var Danmark i 40% af kampene ikke i stand til at vinde efter at have scoret det første mål. Omvendt var Danmark 0% i stand til at tage point, hvis det første mål blev scoret imod os. Det er bare ikke godt nok. Endelig var vi relativt langt fra, måske ikke en play-off (og hvem ved, hvordan sådan en havde gået - Tyrkiet vandt på mindst mulige margin, udebanemål, mod Schweiz), Ukraine vandt gruppen sikkert, og kunne i deres sidste 3 kval-kampe nøjes med 2 point, 75% inde i programmet havde de altså mere eller mindre afgjort sagerne.

Så kan det da godt være, at dette VM bliver anset som det, der skulle have kastet et andet lys over MOs efterfølgende 10(!) års varierende elendigheder (jeg mener nu, at det ikke havde været nok), men jeg anfægter truppens kvalitet ift. det, den bliver talt op til og jeg bemærker en kvalifikation, som hverken målt på tallene eller præstationerne rakte til en plads i den turnering, der altså skulle have manifesteret MOs fortræffeligheder.

EDIT. Jeg forstår selvfølgelig godt romantiseringen af fodboldoplevelser, det er bl.a. derfor, sporten er så fængslende.

Til PhilipB i tråden "Kjær om favoritrolle, indstillingen er vigtigst", forsinket svar, derfor også her.

En helt anden agenda - uha! Nationalfølelsen er en tung kåbe at krænge af sig, indrømmet, pumpet ind med erstatningsmælken. Jeg holder som udgangspunkt med Danmark, danske sportshold, danske idrætsudøvere, forsvarer ikke så gerne alt dansk, langt fra... Måske er der bare sket et skred, for mig altså, Hareide og senest VM, landsholdsfodbold keder mig, sådan generelt, efterhånden, og den bastion du taler om, Philip, jeg blevet sådan lidt lunken, måske det bare er mig, forholdet til mit eget land, det er muligt at jeg føler mig mere europæisk end blot dansk. Den kamp mod Gibraltar, den burde jo slet ikke være spillet, et land på størrelse med Albertslund, nærmest lidt pinligt, altså at rende rundt og gøre sig umage mod spillere der ikke har forudsætningerne for at byde værdig trods. Og med hensyn til mit indlæg - en lille provokation, til inspiration snarere end rationel fordøjelse. Landskampe forekommer mig at være en visnende kultur.

Edit: ked af lang svartid, rejseaktivitet og nu sygdom.

15 år med Morten Olsen eller 15 år med Hareide - take your pick?

Morten Olsen havde nogle få blamager i en ellers udmærket karriere som landstræner.

Den bedste danske træner (på et givet tidspunkt) bør, i hvert fald efter min mening, altid have muligheden for at tilvælge at være landstræner for sit land, når muligheden byder sig.

Laudrup har bare aldrig gidet.

Men, så er det da rart, at der er nordmænd, svenskere eller sågar tyskere, der ser et lys i det danske landshold.


Der er da ingen tvivl om, at langt de fleste spillere under Olsen har en kæmpe respekt for hans arbejde for Danmark...

Men, man er ikke bedre end sin sidste kamp?...