Helt enig, Sot.
Jeg kan også ret godt lide den med at vi skal bygge offensivt på den defensiv, som nu er der, men at man simpelthen har vurderet, at Hareide ikke har sin spidskompetence der.
Ja, det er en lidt interessant vinkel. For som de også siger, kan holdet jo isoleret set godt score mål under Hareide. Der går bare noget tabt, når holdet for alvor lukker op - og der håber/tror man måske at en anden bedre kan løse den del, uden at smadre de defensive relationer.
Og så historien om MO som bare skulle sige noget pænt om Island, men næsten ikke kunne være i sig selv.
Kæft, det er sjovt.
Ja, meget sjovt, men egentlig også meget sigende i forhold til hvorfor jeg til sidst ikke syntes det var "sjovt" med den gode Olsen mere. Han faldt simpelthen ud i en romantisk forestilling, og blev overhalet indenom i alvorlig grad, af den moderne fodbold. Nuvel, den er kynisk, men man er jo nødt til at acceptere, at dårligere fodboldspillere spiller efter egne styrker. Det gjorde vi i 1992, det gjorde Grækenland i 2000, det gjorde/gør Island, Albanien, Sverige, You-name-it, og det gør vi - nu.
At man så i vores tilfælde måske nok kan kombinere resultatorienteret bold med en mere tydelig stil i vores offensive koncepter er så en anden historie. Og jeg tror som egentlig nok at Hjulmand er en moderne Morten Olsen - så på dén vis er det godt nok. Jeg er dog fortsat ikke ubekymret omkring hans generelle erfaringsniveau og hvorvidt hans kvaliteter egentlig er stærke nok til at stå overfor både kyniske og meget erfarne trupper og trænere. For selv flere af de lidt mindre lande har jo efterhånden nogle ret stærke kapaciteter siddende. Se bare Georgien senest med Weiss ved roret. Det er altså en mand, der udover selv at have spillet 30 landskampe for Tjekkoslovakiet (og senere Slovakiet) har ført det slovakiske landshold til 1/8 finalerne ved VM 2010, samt fået Artmedia (slovakisk klub) faretruende tæt på at gå videre fra Champions League gruppespillet i 2005/06 (Bare ét point efter Rangers og foran FC Porto). Han fik også Slovan Bratislava med i Europa League gruppespillet i 2011/12 hvor de blandt andet slog Roma ud i sidste kvalrunde.
Sådan nogle navne står bag nogle af de upåagtede landshold i øjeblikket - og det CV kan Hjulmand jo på ingen tænkelig måder matche. Hvad det kommer til at betyde i de absolut afgørende kampe, kan jeg godt frygte.