Redigerettors 14. jun 2012
Det er muligvis lidt uden for de emner, som senest er vendt her i tråden, men hvor har jeg dog været glad for at se Daniel Agger som Danmarks anfører modsat forgængerne Christian Poulsen og Thomas Sørensen. Selvom Agger spiller ret risikobetonet og faktisk begik en del elementære og potentielt livsfarlige opspilsfejl i går, har han den helt rette udstråling og indstilling til at bære bindet og har i mine øjne været det oplagte valg i et par år efterhånden.
Simon Poulsen har flere gange gjort det fint, ja et par gange endda rigtig godt mod især mindre nationer, og han var også over middel mod Holland, men nøøøj, hvor han fejlede og dumpede i går. Nicolai Boilesen har kunnet sidde på sin ferie og notere sig, at pladsen bør være hans, når VM-kvalen går i gang til efteråret, såfremt han er skadesfri og inde omkring Ajax´ startopstilling. SP´s mangler er simpelthen for mange og for essentielle til at opveje de lejlighedsvist fine offensive aktioner, som dog snarere er båret af blind iver end målrettet omtanke. Han dribler desværre som en drengespiller med vokseværk og en udtalt mangel på basale færdigheder og løber som oftest, som det også er nævnt tidligere i tråden, direkte ind i problemerne og modstanderne i stedet for uden om.
I den modsatte side er jeg ved at være færdig med at forsvare Lars J som det sikre valg på backen. Bevares, han spiller i forsvaret med en stor del af den omtanke, jeg netop efterlyser hos SP, men offensivt har han været tæt på rædselsfuld ved denne slutrunde og i dele af kvalifikationen. Oplægget til Bendtners andet hovedstødsmål var jo rent faktisk hans første vellykkede indlæg i kampen (/hele slutrunden?), og han lader ikke at ville kunne lægge et præcist indlæg i løb, om så hans liv afhang af det. Det må simpelthen være muligt at finde backs, som har en bedre balance mellem defensive og offensive evner uden at give køb på den ene del. Det er ikke sikkert, Daniel Wass er svaret, men jeg ville have det fint med at give ham chancen for at bevise det, når VM-kvalen sparkes i gang. Mod Tyskland er det naturligvis så vigtigt, at den defensive organisation er på plads, og så skal vi selvfølgelig ikke hive så fast en mand ud.
Vores mangel på offensive idéer og muligheder for overhovedet at komme op i de områder, hvor de kan opstå, er så markant, at jeg har ekstremt svært ved at se os vinde den kamp. Selv tyskernes B-kæde er jo en hel del stærkere end vores, og så har de, modsat vores to første modstandere, jo et uhyre indarbejdet koncept, som vel næppe ses meget stærkere i verden. Vi skal nok håbe på en rolig 0-0´er og en sidste krampetrækning fra The Clogs®.