Nu har jeg læst tråden igennem, og trukket lidt luft ind efter sejren. Begge lejre er lige så skingre, som de plejer. Jeg forsøger (efter bedste evne), at være objektiv.
1. halvleg var virkelig skidt. Særligt Schøne havde svære betingelser, og kom til at fremstå usynlig. Hele konceptet med, at han skulle sætte spillet fungerede dårligt, af flere årsager. 1) han ramte ikke selv dagen, og det gjorde Eriksen heller ikke. Taktisk var det dog en blunder at han skulle agere dybtliggende playmaker, når vores backs nægtede at følge med, når der var mulighed for at skabe overtal. Derfor blev det ALT for nemt, at læse. Udskiftningen kom for sent, for set var og blev aldrig en Schøne kamp.
I første halvleg fungerede Schmeichel, Cornelius og til dels Stryger (defensivt). Det var det!
Tilgengæld synes jeg kritikken er skinger i anden halvleg, for der så jeg et hold der i dén grad åd sig ind i kampen med god vilje og fight. Det er altså en kvalitet, når det ikke kører på skinner! Her gik Yussuf, Corner og Delaney forrest. Særligt Cornelius spillede pisse godt ud fra rådne arbejdsbetingelser.
Peter Ankersen kom ind og gav noget af det fremskudte backspil, som vi ellers ikke så noget til.
Målet blev skabt af først Ankersen, og derefter Cornelius, som totalt sælger sin egen chance for at komme i feltet, for at trække modstanderne ud af balance. Der har ikke været fokus på det overhovedet, men det er eddersparkemig kløgtigt lavet! Eriksen håber på det, og slår en bold i blinde til Yussuf, som bare gør det hele rigtigt.
Samlet set er Schweiz bedst. Klart i 1. halvdel, mens 2. halvleg i min verden er ret lige. Når man vurderer schweizernes chancer som store (og det var de!), synes jeg dog man totalt underkender dem vi selv kom frem til. Braithwaite havde en, Delaney var meget tæt på efter et hjørne og tre gange lægger Cornelius den perfekt af! Første gang efter et minut eller lign. Den SKAL give en afslutning med kvalitet, siden en frispilning af Eriksen der skovler den ind til keeperen og sidst en frispilning til to danskere der skovler den væk.
At vi ikke får afsluttet de seancer skal altså ikke ties ihjel, som om vi intet havde, for retteligt var det større chancer end dem Schweiz skabte. De kom bare væsentligt tættere på pga. kvantitet i afslutningerne! Situationen i starten af kampen er jo større end Xhakas, som bare er en klasseafslutning. Frispilningen af Eriksen er væsentlig nemmere at sparke ind end den lange bold mod den schweiziske angriber, som afslutter godt, og den frie bold til to danskere er væsentligt større end Rodríguez flugter fra kanten af feltet der rammer overliggeren. Delaneys chance på dødbold var væsentligt større end den han uheldigt får gjort rigtig farlig i overtiden...
Schweiz var bedst, men det er altså også et godt hold! Og vi var altså ikke spillet ud af brættet. Det var vi sidst, hvor 3-3 var tyveri. 1-0 i dag er heldigt! Men udelukkende fordi vi mangler kvalitet i vores offensive aktioner. Og så kommer Schmeichel til at se virkelig godt ud, fordi modstanderne rent faktisk har den kynisme og kvalitet. Paradoksalt nok, ender det hele med at VI kalder os kyniske. Men ret beset er Yussufs chance den klart største i kampen, efterfulgt af Eriksen. Efter min mening!
Fantastisk resultat i en kamp, hvor vi kom super fra start, men totalt overlod initiativet efter to minutter. Heldigvis åd vi os tilbage i kampen, og selv hvad der synede af dumme indskiftninger viste sig at være ganske fornuftige! Både spillemæssigt, og resultatmæssigt.
Heldigvis skulle vi ikke ud i forlænget spilletid! God aften!
Silkeborg IF