Snak

Jeg har ikke noget krav om hæl og tå, eller noget mod resultatorienteret fodbold. Jeg er faktisk heller ikke særlig kritisk overfor holdet, eller spillernes indsats.

Min anke mod Hareide er todelt:
- Der er nogle af hans beslutninger i forhold til spillervalg/taktik jeg er pænt uenig i. Bemandingen og brugen af backs, forklaringen på at Schøne spillede mod Schweiz, de defensive udskiftninger forud for udekampen mod Georgien etc. Listen er længere, men jeg har skrevet det meste før tror jeg.

- Kommunikationen er jeg ikke vild med. Fx den der “jeg ville være blevet adlet i Norge” - sikkert, men du er ikke i Norge. Og du burde have luret at danskerne ikke er så begejstringsdrevne som normændende.

Og så er jeg tror af at kritik ofte udlægges som ønske om hæl og tå. Det er det ikke herfra. Men jeg synes simpelthen mange af vores resultater ser heldige ud. Og jeg kan godt se forskel på effektivt direkte spil, og svineheld.

Blandt andet de manglende magiske aftener

Polen 4-0, Schweiz 3-3, Irland 5-1. Begge sejre over Wales var ligeledes gode, flotte sejre.

Helt fair Qanatoli. Jeg synes heller ikke på nogen måde Hareides beslutninger er ufejlbarlige, og der er selvfølgelig masser af beslutninger som kan diskuteres.
Det samme med kommunikationen (har ikke læst det med adlingen, men det lyder ikke særlig smart)

Min bemærkning om "hæl og tå" går mere til dem som efterspørg flottere/mere interessant fodbold. Der er jeg bare personligt mere til direkte effektivitet med solidt udgangspunkt (historisk Tyskland/Italien style) end boldbesiddelse (historisk Brasilien/Spanien style)

Specifikt omkring Georgien-kampen vil jeg tillade mig dét forsvar at følgende har været logikken/analysen fra Åge og Jon
-Kampen mod Gibraltar giver 3 point
-Mindst én af kampene mod Irland og Schweiz skal vindes
-Der er en stor chance/risiko for Irland og Schweiz spiller uafgjort
Hvis ovenstånde holder er det afgørende for Danmark at kunne nå 15 point og være indbyrdes bedst mod ét af holdende, uden at være afhængige af point mod det andet.
Derfor var 1 point mod Georgien godkendt, mens 0 havde været meget skidt. 3 point havde omvendt kun været lidt mere brugbart end 1.

Der er stadigvæk længe til EM og vi er ikke helt sikre på deltagelse, men det kunne være interessant at komme med et bud på vores trup til EM, hvis/når vi kvalificerer os.

Jeg tror den kommer til at se ud som følger:

Kasper Schmeichel
Frederik Rønnow
Jesper Hansen

Jens Stryger Larsen
Jonas Knudsen
Simon Kjær
Mathias Zanka
Andreas Christensen
Joachim Andersen
Henrik Dalsgaard
Joakim Mæhle

Daniel Wass
Lasse Schøne
Pierre-Emil Højbjerg
Christian Eriksen
Thomas Delaney
Lukas Lerager
Robert Skov
Lucas Andersen

Yussuf Poulsen
Martin Brathwaite
Andreas Cornelius
Kasper Dolberg

Hvis Lucas Andersen fortsætter sin gode form, så kan han sagtens blive overraskelsen i Hareides EM-Trup. Peter Ankersen kan også komme i spil til højrebacken og Christian Gytkjær kan komme i spil i angrebet, men ellers ser det ud til at der er ved at tegne sig et billede af hvilken trup Hareide vil arbejde med frem imod EM-Slutrunden.

Schweiz er fint landshold, bevares, men der er jo ikke tale om en sværvægter af nogen art. At vi i Parken blev domineret af dem, og de viste sig langt bedre på bolden, var ikke særlig fedt at opleve.

Vores offensive udtryk var reduceret til at lang bold mod Cornelius, og så skulle spillet skabes derfra.
Det var rystende at se, hvor ringe vores spillere var til at modtage bolden i fødderne. Eriksen og Braithwaite som de største syndere i den henseende. At sidstnævnte overhovedet er starter på landsholdet er mig en gåde af de helt store. Han er dårlig med fødderne, laver ingen mål, er ringe i små rum, men til gengæld løber han hurtigt.
Er det virkelig tilstrækkeligt?

Begge vores backs er horrible offensivt. Jens Stryger som venstre back er en øjebæ af de helt store. Bortset fra målet mod Liechtenstein, så mindes jeg ikke, han har været involveret i noget som helt konstruktivt fremad banen. Til gengæld er han solid defensivt, og så passer han glimrende i Hareides system. Jeg savner en type som Niclas Jensen, der kunne kombinere, havde blik for spillet, og kunne slå et indlæg.
I modsatte side løber, sparker og header Henrik Dalsgaard forbilledligt, og jeg tager sgu hatten af for den karriere han har skabt sig. Da han løb rundt som ufarlig angriber i AaB, var man blevet indlagt, hvis man havde spået ham en landsholdskarriere. Han er en fed historie, og et bevis på at vilje og hårdt arbejder lønner sig. Offensivt er vi dog bare tydeligvis hæmmet i den side, og at Joachim Mæhle ikke forlængst er blevet afprøvet der, er en mindre gåde.

I øvrigt kom Peter Ankersen ind, og gjorde et godt indhop. Var med i målet, og fik vist, hvad en boldbegavet, offensivt indstillet back har af betydning.

Åge Hareide skaber resultater, og det kan jeg godt lide. Og det er jo en stensikker trumf at smide, når der er kritik af spillestilen. Men jeg tog mig selv i at sidde med en følelse af at være ligeglad under landskamp. Det friske pust Hareide kom med er blevet afløst af et kampbillede, hvor vi for alt i verden ikke skal tabe. Vores offensiv er baseret på, at Christian Eriksen leverer noget ekstraordinært. Det gjorde han så heldigvis én gang mod Schweiz. Til gengæld er vi blottet for offensive mønstre, med mindre en hail Mary til Corner går under den kategori.

Tror TR1986 rammer 96% rigtigt med de navne der oplistes. Vel kun alvorlige skader der kan ændre herpå.

//hjst

Jeg har det som sagt på samme måde, repos.

Det irriterer mig og jeg må vel bare bøvle med det selv, men fodbold er altså også følelser, og der er for mig et eller andet grundliggende galt for mig med den måde, vores offensiv (ikke) kommer til udtryk.

Når det så er sagt, så er målet som taget ud af kæften på Hareide ved hans tiltrædelse:

Super direkte, hurtige afleveringer, få stationer. Det var fandeme et flot mål.

Jeg mindes i øvrigt ikke, at der efter en kvalifikationskamp har været så meget kritik i sejrens stund, og jeg tror det handler om, at det er så godt som umuligt at se, at der skulle være en offensiv plan med udviklingspotentiale.

Defensivt er vi solide, krydret med en god portion held, og Hjulmand kigger selvfølgelig med og analyserer, hvad det er holdet er så gode til forsvarsmæssigt.

Jeg er meget spændt på, hvad han formår at bygge ovenpå denne.

Omkring diskussionen om pressehåndtering, så tror jeg det er kommet bag på Åge (selvom han jo har været i landet før), hvor skinger tonen er omkring alt. Morten Olsen kunne jo heller ikke forstår hvorfor det skulle være SÅ negativt, og lukkede endda pressen helt ude i en periode.

Den danske presse ER enormt sortseer, hvilket jo blev understreget adskillige gange i (og efter) kampen mod Schweiz. Eksempelvis har vi en halvsnaldret (virker det til) journalist som direkte træder spillerne over tæerne med spørgsmål som "Hvordan føles det at vinde en kamp, hvor man spiller så dårligt og er helt udspillet af modstanderne". Det er jo komplet unuanceret - for slet ikke at tale om forkert. Mennesker der er så meget i deres følelsers vold, at de ikke magter objektivitet har jo i princippet intet at gøre i mediebranchen - efter min mening. Selv matchvinder, Yussuf Poulsen (der ellers må forvente, at være den gladeste af alle, efter Schmeichel) kunne ikke holde det ud.

På samme vis, er det helt kulsort den måde man behandler efter-kamps-situationen på, ved at lade en muggen Thomas Gravesen fylde hele billedet. Man har i forvejen to ganske gode modpoler i Lars Jacobsen og Flemming Povlsen, som grundlæggende ser og forstår fodbold forskelligt - Meget ligesom vi oplever herinde. Det bliver bare begravet i, at ham der råber højest får al taletiden. Lidt som vi oplever med en unanvgiven Åge-fortaler herinde. Det dræber konsekvent debat og nuancering og dermed bliver det pr. automatik "os mod dem", i stedet for at finde ud af hvad det egentlig er vi ser forskelligt på.

Der er næppe nogen fra "Åge"-lejren der er blottet for indsigt i spillet på banen, og jeg kan i hvert fald sagtens se, at vi har været mere end almindeligt heldige med at få 4 og ikke 0 point imod Schweiz. Ligesom Irland i øvrigt også var heldige mod dem. Og jeg kan da også sagtens se, at de oprindelige toner omkring hurtigt spil, effektiv afslutning og "hellere 4-3 end 1-0" er gået af fløjten - omend vores mål jo var en demonstration i hurtig afslutning efter bolderobring...

Mediebilledet forkvakler vores evne og lyst til at komme til bunds i "problematikken", for når Åge forsøger at sige "jeg var blevet adlet i Norge" med sit lune grinefjæs, så ignorerer man komplet tonen. Når han ikke gider snakke omkring "ikke-forlængelsen", fordi det ikke er ham der har besluttet det, så tolker vi at det er fordi manden er forsmået og barnlig, og når han ikke lige orker at have et halstørklæde på, så er det en provokation og signalværdi.

Jeg kan sgu godt forstå, at han kommer til at fremstå mere og mere bitter - og det tror jeg da egentlig også han bliver. Men han bliver fanme heller ikke mødt i øjenhøjde... Og ja, det er øretævernes holdeplads han bestrider, men det kan altså blive for dumt og vi er efterhånden nået et punkt, hvor der er kritik for kritikkens skyld.

Det handler ikke om, at Åge tog en pissegod beslutning da han satte Dolberg på banen mod Georgien. Nej, her var det spilleren der tog ansvar! Omvendt er det Åge der tager en hjernedød beslutning og er pisseheldig, når Schøne ikke virker, mens hans 1:1 udskiftning af ham ændrer kampbilledet totalt. Det er Åges skyld at VM var røvsygt (for de der mener dette), ikke at Peru var væsentligt bedre end de fleste danskere vidste, eller at Australien ikke var en walk-over. Det var heller ikke udelukkende flot, at vi dræbte kampen mod Frankrig og fik det resultat vi skulle bruge. Det var bare "røvsygt". Det var ikke udpræget flot, at vi var tre elendige straffesparksskytter fra at slå Kroatien ud. Det var "Vi dræber kraftedeme Nicolaj Jørgensen" - og Åge har dræbt den danske mentalitet-kultur. Og bevares, de udenlandske medier var da heller ikke udprægede fans af det de danske drenge leverede - ligesom de absolut mente at svenskerne stod for det værste. Det sked svenskerne dog stort og flot på... Deres selvforståelse lå nemlig ikke i bunden af en 30 år gammel Tuborg-flaske.

Jeg er ikke på et niveau hvor jeg mener at Åge og landsholdet skal adles for VM præstationen. Men det synes jeg faktisk de skal for helhedsbilledet. Både i forhold til mediehåndtering, spil på banen, åbenhed omkring udfordringer og problematikker samt resultater. Jeg er absolut MED holdet, og Åge. Jeg synes kraftedeme det er fedt, at vi kvalificerer os efter en rådden start på VM-kvalen. Jeg synes kraftedeme det er fedt, at vi kommer videre fra gruppespillet, jeg synes kraftedeme det er fedt, at vi vinder Nations League, jeg synes kraftedeme det er fedt at vi ligger i top 10 i verden, og jeg synes kraftedeme det er fedt at vi er på vej til EM på "hjemmebane" - alt dette nyder jeg, selvom det er med hjertet oppe i halsen, og ikke med bare patter og total kontrol fra afslutningen af 1. halvleg på størstedelen af kampene. Men jeg kan jo også godt se, at vores offensive spillere (Eriksen fratrukket) hører til på et ganske middelmådigt niveau - og at det nu engang er de offensive spillere der SKABER de sprudlende toner og tendenser. Det er sgu ikke Elkjær, Simonsen, Laudrup x2, Arnesen, Lerby, Olsen, Mølby, Grønkjær sågar vi stiller op med. Det er Christian Eriksen + revl og krat. Med al mulig respekt for Yussuf Poulsen og hans kompetencer, så smager det bare ikke pisse godt med de andre navne, der kunne sætte 3 mand i en telefonboks.

Vores offensiv består af spillere der ikke passer ind i den måde, vores verdensbillede er skruet sammen. Det er ikke uden grund, at vi lige strækker halsen en ekstra gang når vi hører navne som Dolberg, Sisto og Bruun Larsen. Det er vores DNA! Men de er jo for fanden ikke gode nok - endnu, hvis de da nogensinde bliver det...

Sidst der var positive toner omkring Åge var efter VM kvalifikationen, hvor tonen altså også var ualmindelig skinger på nogle ret åbenlyst tåbelige tidspunkter, som eksemepelvis efter 1-1 i Parken mod Rumænien kort efter vi havde vendt pujlen på hovedet - til vores fordel - med flotte sejre i Kazakhstan, mesterstykket over Polen efterfulgt af 4-1 sejr i Yerevan og afslutningsvis med den livgivende 1-0 sejr i Montenegro. Her blev spillet både godt, hurtigt og effektivt. Men 1-1 (pivuheldigt!) hjemme mod Rumænien blev startskud til en gang "banken i hovedet". Det blev afløst af decideret ramaskrig efter 0-0 i Parken mod Irland, i noget der blev betegnet som værende skandaløst ringe. Det blev ikke mindre håbløst da Irland kom foran efter 6 minutter og effektivt slog os ud af VM... Den første halve time i Dublin, blev talt om som værende noget af det værste kommentatorerne havde set - og vi skulle være ualmindeligt heldige hvis vi kom med til VM. Det glemte vi dog hurtigt igen, for 0-1 blev vekslet til 2-1 ved pausen og positiv stemning, og så ramte Christian Eriksen ALT i 2. halvleg, og så var vi pludselig helt oppe at flyve! Også medierne!

Danmarks vanvittige sejr (Irlands kollaps om man vil!) og svendestykket mod Polen blev målestok for hvad vi kunne forvente, og alt derunder var i bedste fald middelmådigt. Og sådan har det sådan set været siden.

Ikke kun fordi spillet er ringe og kedeligt, men det er bare ikke "helt godt nok".

Vores offensive udtryk var reduceret til at lang bold mod Cornelius, og så skulle spillet skabes derfra.
Det var rystende at se, hvor ringe vores spillere var til at modtage bolden i fødderne. Eriksen og Braithwaite som de største syndere i den henseende. At sidstnævnte overhovedet er starter på landsholdet er mig en gåde af de helt store. Han er dårlig med fødderne, laver ingen mål, er ringe i små rum, men til gengæld løber han hurtigt.
Er det virkelig tilstrækkeligt?

Omvendt kan man sige, at hvis ikke man kan spille Christian Eriksen i fødderne, er det så den rigtige vej at gå i en alt-afgørende kamp mod en stærk modstander?

Selvfølgelig er det ikke tilstrækkeligt, at vi er dårligere end Schweiz hjemme. Men du nævner jo egentlig meget godt hvorfor det var tilfældet. Det handler jo ikke partout om, at den lange bold mod Cornelius var den afgørende del af gameplan - det var bare den eneste del af gameplan der fungerede. Åge talte jo ganske åbent omkring idéen med to boldfaste teknisk stærke spillere centralt, der skulle finde hinanden - Eriksen og Schøne. Men ingen af dem ramte dagen. Delaney havde også bolden til at hoppe og danse inden der kom kontrol. Jens Stryger var velsagtens den teknisk stærkeste spiller i hele 1. halvleg, i forhold til at skabe kontrol på bolden. Det handler jo ikke om det taktiske oplæg, men om at spillerne ganske enkelt ikke ramte dagen.

Og på sådanne dage, elsker jeg personligt at vi arbejder med det vi har - fight og vilje og hiver et pivheldigt resultat hjem, i stedet for at vi tager med 0-3 eller lignende fordi vi insisterer på, at bolden skal ligge på jorden på en dag, hvor selv vores allerstørste stjerne sejler teknisk.

Hold kæft hvor er det godt skrevet SotD, enig hele vejen. Nogen har det med at oversimplificere og fejltolke fakta, enten af manglende evne og/eller vilje til at forholde sig til virkeligheden.

Det var fedt at Yussuf Poulsen satte Fonudi på plads, sammen med resten af kritikerne. Det er kvalifikation til slutrunde og for at land som os, handler det om at komme med, intet andet. Se på tabellen.

Kritik skal der altid være plads til, men vi har lige slået gruppens bedste hold, hvorfor skal man så være så pisse negativ? Der må findes et mellemstykke.