Snak

Man glemmer så også Jons friløber ved 3-3.

Nej, for den blev jo afviklet...

@ Sotd

Det giver vel sig selv, at de resterende fem mål må være mod Schweiz og Irland.
Kampen i Schweiz er forøvrigt en af de vildeste kval-kampe nogensinde. Den står for mig på linje med den bizarre forestilling i Rumænien, hvor vi vandt 5-2 på en pløjemark. Fire af de danske mål i den kamp var helt absurde.
Graver scorer fra midten.
Rumænien lavede selvmål, efter Jon sparker hul i luften.
En rumæner spiller Jon fri med en tilbagelægning.
Rommedahl tager et alt for langt træk, der splitter forsvaret ad.

https://www.youtube.com/watch?v=YaVarUlCcOQ

Returkampen mod Rumænnien var lige så vild. Thomas Sørensen redder tre-fire friløbere de sidste 10 minutter, og vi var generelt spillet helt ud af Parken. Martin Laursen scorer efter 95 min. og Iordanescu stormer ind i spillertunnelen ved 1-2-scoringen.

https://www.youtube.com/watch?v=ERz-3LX774k

Der er mange måder at opgøre slutrunder på, men for mit vedkommende er det holdets evne til skabe historie og ætse sig ind i bevidstheden. På de områder står 2018 ret langt nede på min liste, men igen kan det være, at barndomsminder måske er mere idylliserede end nutidens bedrifter.

Dette er jeg bestemt heller ikke uenig i, min håndtering af emnet handlede egentlig blot om din stempling af VM 2018 som et spillemæssigt lavpunkt. Det synes jeg er med til at trække debatten i den forkerte retning. For det er netop ikke det spillemæssigt dårligste vi har leveret. Hverken under eller udenfor slutrundesammenhæng.

Jeg er helt med på, at VM 2018 ikke kan sammenlignes med eksempelvis VM 1998, omend jeg synes at en sammenligning langt hen ad vejen kan forsvares. For gruppespillet var bestemt ikke besnærende på nogen måde. Det handlede om at komme forbi gruppespillet for enhver pris, og så derefter forsøge at lukke op for sluserne. At vi så lige ramlede ind i Kroatien og ikke et lidt dårligere hold (som jeg retteligt mener at Nigeria var), var bare uheldigt. For kampen var faktisk god imellem to hold der godt kunne forsvare sig - men også spille underholdende og aggressiv offensiv fodbold :)

Var vi smuttet omkring Kroatien, så havde vi stået i en kvartfinale mod Rusland, hvilket havde været et drømmescenarie.

Kroatien nåede i øvrigt finalen via 2x straffe og 1x forlænget spilletid. Det synes jeg ikke man taler så meget om...

Nu debatterer vi vel heller ikke det kroatiske landshold i tråden her. Mig bekendt pryglede de Argentina i gruppespillet og smuttede gennem gruppespillet med fuld pot.

@ Sotd

Det giver vel sig selv, at de resterende fem mål må være mod Schweiz og Irland.

Jo, men hvorfor så fremhæve de andre som værende en del af noget unuanceret. At vi har scoret næsten ligeså mange mål imod Schweiz som imod Georgien fortæller vel meget godt, at det ikke er unanceret at fremhæve antallet af mål. Selv hvis vi fjerner Gibraltar fra puljen er vi stadigvæk det hold der har scoret flest mål i gruppen.

1. Danmark 10 mål
2. Schweiz 6 mål
3. Irland 3 mål

Schweiz skal lave 4+ mod Georgien for at være med.

Kampen i Schweiz er forøvrigt en af de vildeste kval-kampe nogensinde. Den står for mig på linje med den bizarre forestilling i Rumænien, hvor vi vandt 5-2 på en pløjemark. Fire af de danske mål i den kamp var helt absurde.
Graver scorer fra midten.
Rumænien lavede selvmål, efter Jon sparker hul i luften.
En rumæner spiller Jon fri med en tilbagelægning.
Rommedahl tager et alt for langt træk, der splitter forsvaret ad.

Helt enig. Men det er måske også en meget god indikator på hvordan vi pt. fungerer mentalt. Altså, at det her med at "vi taber ikke", sætter sig en smule i spillerne, så snart der er det mindste håb. Og vi giver altså heller ikke bare en sejr væk, selvom det kunne være pisseligemeget. Som i kampen mod Kosovo f.eks.

Men allerede i 2-3 nederlaget i Polen var de tendenser jo tilstede. Vi blev kørt ud på røv og albuer i kampen, og forsvaret sejlede. Men der skulle bare et freak-selvmål til førend vi var med igen.

Men meget sjovt egentlig, at du også lige fremhæver 2-1 sejren i Parken. For der var vi jo langt ringere end i kampen forleden mod Schweiz, men stjal sejren alligevel. Og Thomas Sørensens præstation måske endda vildere end Schmeichels.

Nu debatterer vi vel heller ikke det kroatiske landshold i tråden her. Mig bekendt pryglede de Argentina i gruppespillet og smuttede gennem gruppespillet med fuld pot.

Nej det gør vi da ikke, men jeg synes det sætter tingene lidt i perspektiv. Man kan jo ikke bare pr. definition få flot spil hver gang. I Portugal er man nok ligeglad med at det var røv og nøgler i 2016, når man vandt hele lortet. Man kunne knap nok komme videre fra den svageste pulje i turneringen, og blev reddet af formatændringen.

Og Grækenland i 2004.

Vi næppe heller blevet europamestre, hvis tilbagelægningsreglen var blevet ændret før 1992.

Meget enig repos.
Vores meget energikrævende tilgang, profiterede glimrende af de konstante tilbagelægninger.
Mens VM uden undtagelse vindes af traditionelle fodbold-stormagter, åbner EM muligheder for de mellemstore af slagsen:
1976:Tjekkoslovakiet
1992:Danmark
2004:Grækenland
2016:Portugal

Såfremt vi vælger at spille primitivt, fint med mig. Der er intet som en hårdttilkæmpet sejr på basis af en betondefensiv.

Men der er jo intet beton? Det er jo et mirakel at vi ikke får klø igår. Det samme sidst vi mødte Svejts. Det samme under VM.

Det er i mine øjne ikke et udslag for taktisk snilde og kritikken er ikke udtryk for snobberi. Vi spiller simpelthen ringe men har til gengæld været histoisk svineheldige når det gjaldt. Det får træneren altså ikke ros for.

Der har været gode kampe, men den seneste hvor vi præsterede bedre end man har kunnet forvente ligger altså tilbage i sidste kval.Og her taler jeg ikke spillestil som sådan, men derimod noget så simpelt som det antal chancer vi skaber kontra dem vi hiver bort.

Desuden har vi en af de bedste og bredeste trupper de seneste årtier pt.

@repos

Åh ja, for der ikke nuancer her, eller? Hvem snakker om superoptimistik fodbold for laveste fællesnævner?
Det er så tosset med stråmænd i debatten.

Du skriver;

Lige nu lever vi udelukkende på resultaterne og begejstringen for disse. Ikke for spillet på banen.

Er det specielt nuanceret? Hvordan kan man ikke være begejstret for den solide defensiv vi har? Ser vi bort fra 3-3 kampen mod Schweiz, Kosovo (what) og spillerkonflikten, har vi ikke lukket mere end et mål ind i en kamp, i samtlige kampe siden 2-3 kampen mod Polen for 3 år siden. Derudover har der været mindeværdige resultater, comebacket mod Schweiz senest.

Jeg efterlyser en offensiv plan, hvor vores backs bliver sat meget mere i scene offensivt, hvor spillet langs jorden har meget mere struktur, og hvor alt ikke nødvendigvis skal bindes op på en aktion af Christian Eriksen.

Hvorfor skal vores backs sættes mere i scene og hvad skal vi ofre for det? Vi scorer jo fint med mål alligevel. Hvilken rolle skal prioriteres? At bringe dem mere i spil offensivt betyder, at der bliver ofret mere defensivt.

Jeg forstår noget af kritikken af Stryger på backen, men der kommer flere fordele end ulemper ud af det. Jeg mindes ikke at kritikken var så skinger dengang Silberbauer blev brugt på backen, for der gav det også god mening. Og hvad er alternativet? Durmisi der ikke får spilletid, spillere fra Championship eller fra Superligaen? Er det bedre løsninger?

Og de 11 er af dem er mod Gibraltar og Georgien, så her er der selvfølgelig også nuancer.
Jeg anklager sådan set ikke Hareide for ikke at spille offensivt; det er mere måden det udføres på, jeg ikke helt er begejstret for.

4 er mod et bedre hold end os, nemlig Schweiz. Hvad specifikt, er du ikke glad for? Eriksen skal vel være omdrejningspunktet? Han er den spiller vi har, der virkelig besidder international klasse, ud over Schmeichel. Han havde en skidt kamp mod Schweiz, men det skyldes også valget af Schöne frem for Højbjerg.

Kampene mod Peru og Australien var ikke kønne, men nu skrev jeg også udvikle os i retning af, og ikke at vi nødvendigvis gør det lige nu.

Nej, men Peru er også et godt hold og Australien lå ikke godt til os. Vi havde også sejren i kampen forinden, da vi mødte Australien og selvfølgelig vil en VM-kamp også bære præg af det. Derudover, skal man sgu ikke tage til VM for at tabe alle kampe ved at ofre et solidt defensiv. Èn ting tæller for et land som os, at gå videre fra gruppen. Ligesom at det eneste der er vigtigt i kvallen, er at gå videre til slutrunden.

Vores triumf i 92, er det største vi har opnået og vil nok også være det i mange år fremadrettet. Vi spillede pindsvinebold og det virkede sgu. Hvem husker det i dag og var begejstringen mindre dengang, til trods for spillet?