Men det har jo alle dage været vilkårene for danske landshold. Ved VM sidste år kunne Åge vælge mellem 10-15 spillere med fast spilletid i top 5-ligaerne. Den luksus har fx Morten Olsen vel aldrig haft i alle de år, han var landstræner.
Alle dage og alle dage, det ved jeg nu ikke helt om jeg vil give dig ret i. Spillere som Michael og Brian Laudrup, Dennis Rommedahl, Jesper Grønkjær, Claus Jensen, Daniel Jensen, Thomas Gravesen, Martin Jørgensen, Ebbe Sand, Peter Møller, Nicklas Bendtner, Jon Dahl Tomasson, Peter Løvenkrands, Thomas Kahlenberg, Michael Krohn-Dehli mfl. er da mindst på niveau med det vi har i dag. Eriksen skiller sig selvsagt ud, når han er i form (hvilket han ikke er for tiden).
Og en offensiv med spillere fra Leipzig, Hoffenheim, Parma og Nice er bestemt heller ikke ringe i forhold til, hvad vi ellers har set gennem årene. Vi snakker altså en situation hvor, Nicklas "ét mål på en hel sæson" Pedersen har været med til EM.
Næ, men godt er det da heller ikke. Særligt med tanke på, at spilleren fra Parma har haft en nomade-agtig tilværelse uden succes, andet end sporadisk. Spilleren fra Hoffenheim spiller venstre back i sin klub, spilleren fra Nice er først lige skiftet efter at være kollapset fuldstændig og har ikke just taget Nice med storm.
Jeg er med på, at vi har en bedre bredde nu end vi har haft tidligere, men kvaliteten mener jeg altså ikke er meget bedre. Jeg anser eksempelvis ikke vores centrale midt med Delaney, Schøne og Pierre-Emile som værende bedre end eksempelvis Gravesen, Tøfting, C. Poulsen, D. Jensen osv.
Og så er det vel grundlæggende ligegyldigt hvordan det tidligere har set ud, når vi kigger på nutiden. Og hvis vi partout skal kigge på de tidligere danske trupper er det vel også værd at nævne, at vi bestemt ikke tidligere har formået at få spillerne til at sprudle i længere perioder her heller. Morten Olsen havde vel en periode på 3-4 år hvor vi kontinuerligt leverede flot spil med enkelte svipsere undervejs. Men i min verden var det også med et offensivt materiale og spilletyper der langt hen ad vejen var bedre end det vi har i dag.
Jeg vil til hver en tid påstå at en offensiv bestående af Grønkjær, Rommedahl, Jon Dahl, Bendtner/Sand og nogle dynamiske centrale spillere som Daniel Jensen, Thomas Gravesen og Martin Jørgensen har væsentligt bedre forudsætninger for at gøre ondt på en modstander via fart, teknik og versatilitet (beklager har glemt det danske ord) end spillere som Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite, Andreas Cornelius og Christian Eriksen, med dynamikken kommende fra Schøne, Delaney og Højbjerg.
Schøne og Eriksen har nærmest aldrig fungeret sammen, og de seneste eksperimenter med en tung og stærk offensiv akse kombineret med en teknisk stærk Schøne har fungeret helt af helvede til. Uagtet at Højbjerg er anfører for et hold der lige har tabt 0-9 til Leicester, og som siden hen synes det går bedre trods 3 yderligere nederlag i rap, så har han altså slet slet ikke samme pondus som eksempelvis Christian Poulsen og/eller Thomas Gravesen. Thomas Delaney for 1 til 1½ år siden ville jeg nok have sat derop, men det er altså også her væsentligt at pointere at han ikke er i hopla.
Vi har enorm bredde fra middelstore klubber rundt omkring i Europa, men kun ganske få spillere som egentlig er bærende kræfter. De der spiller fast er mestendels de defensive typer.
Vi mangler kreativitet og fart i vores offensive aktioner, og selvom mange skriger på Wass er det næppe helt tilfældigt at han ikke helt har kunnet bide sig fast længere fremme på banen i Valencia - ligesom Robert Skov i øvrigt. Det er ganske enkelt fordi de er for dygtige til at sætte af, men ikke gode nok til at udfylde den rolle som klubben ønsker i det offensive spil. Det er sådanne spillere som der skråles efter, når de andre ikke fungerer. Sågar Bruun Larsen og Sisto kaldes der fortsat på fra visse kanter. Det synes jeg altså fortæller ret meget om hvor vores offensiv er kontra eksempelvis Schweiz og Polen som har store profiler fra hhv. Bayern München, Arsenal, Benfica, Gladbach, Napoli, Milan (til tider).
Ikke bare spillere der får godt med spilletid, men absolut bærende kræfter og profiler - for det meste i hvert fald. Her kan vi altså slet ikke være med.
Derfor (blandt andet) har jeg det lidt stramt med, at vi skal kunne dominere sådanne hold helt og holdent. Bevares, gu spillede vi da elendigt i går. Det kunne selv en blind se - og det kunne da godt være gået galt imod Schweiz. Det kan enhver da også se. Men kigger vi lidt dybere i det, så er problematikken i min optik mangel på kvalitet hos spillerne - ikke træneren.