Snak

Efter mening er materialet hos England, Italien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Spanien, Portugal, Polen, Kroatien og Rusland alle et niveau eller mere bedre end Danmark desangående, mens Sverige, Schweiz, Ukraine, Tyrkiet og Østrig enten lige er en smule bedre eller en smule dårligere end Danmark.

Jeg er meget åben for at korrigere min opfattelse, men jeg har virkelig svært ved at se, hvorfor Polen og Ruslands spillere på og omkring landsholdet er bedre end Danmarks - medmindre Lewandowski tæller for fire.

Sverige etc. slet ikke, synes jeg, på nær Schweiz. Så ok, måske slås vi med et par af dem om 10. pladsen, men længere er vi ikke fra.

Tja, det hele er jo en subjektiv størrelse, men...

I den danske trup tæller jeg to spillere, som kan betegnes som havende én eller anden form for international klasse; Schmeichel (som indrømmet er blandt verdens bedste målmænd) og normalt Eriksen. Resten er jo ganske, ganske gennemsnitlig.

Hvis vi kigger på starteren i går, så ser det ud som følger (ud over de to nævnte spillere):

Jens Stryger Larsen, som spiller fast for et midterhold i Serie A
Mathias Zanka Jørgensen, som spiller fast for et tyrkisk tophold, men som egentlig først i indeværende sæson har fundet et nogenlunde niveau.
Henrik Dalsgaard, som spiller fast i The Championship
Thomas Delaney, som varmer bænk i Dortmund
Lasse Schöne, som spiller fast på et bundhold i Serie A
Martin Braithwaite, som spiller nogenlunde fast på et bundhold i La Liga
Yussuf Poulsen, som roterer på et tophold i Bundesliga
Andreas Cornelius, som har grebet chancen i Parma, et midterhold i Serie A, men som måske lige skal have en halv sæson mere, før man dømmer ham ind eller ud.

Fra bænken kommer så anføreren fra et Premier League bundhold, en rotationsspiller fra en fransk midterhold og en reservespiller fra Chelsea.

Det lugter ikke af et europæisk top ti hold.

Til sammenligning består den polske startopstilling til deres kamp mod Israel af spillere fra Juventus, Dortmund, Monaco, to russiske tophold, Napoli og Milan.

Derudover består det russiske hold godt nok af spillere fra den russiske Premier League, men det er altså også en subtopliga - og de fleste af disse spillere er fra topholdene, hvilket betyder en masse CL og EL bold.

Forstå mig ret, Rusland og Polen er ikke milevidt foran Danmark - men jeg holder fast i, at de lige er det bedre end det danske landshold er, set på papir.

Heldigvis spilles fodbold på banen, og Hareide har formået at støbe truppen til et enormt sammentømret og solidt hold.

Hareides hold er næppe det bedste af alle verdener - men det er, hvad vi har. Så sådan er det, vel ;).

Overordnet ville jeg nok give Hareide karakteren 7/10 indtil videre (i den her kvalifikation, forstås) - godkendt, acceptabelt, uden væsentlige mangler, men ikke noget, der blæser hverken læreren eller censoren bagover ;).

Til sammenligning består den polske startopstilling til deres kamp mod Israel af spillere fra Juventus, Dortmund, Monaco, to russiske tophold, Napoli og Milan.


Og de spiller alle fast? Vi kan jo godt nogenlunde matche klubnavnene.

Tingene er virkelig også bare meget et øjebliksbillede.

For ikke så lang tid siden kunne man have skrevet

Lasse S som er en stor profil på et Ajax hold som ikke var langt fra en CHL-finale. En YP som bomber mål ind for et tophold i Tyskland. Delaney som spillede regelmæssigt/fast i Dortmund.

Men ok, man må jo tage udgangspunkt i noget målbart.

Vi kan jo godt nogenlunde matche klubnavnene.

Delaney og Poulsen, måske. Resten? Not so much.

Og jo, selvfølgelig er det en umulig debat - tager man øjebliksbilledet? Kigger man et halvt år tilbage? Et år?

Det var egentlig kun for at illustrere, at jeg ikke er enig med Ph. C. i, at Danmark, spiller for spiller, er et europæisk top ti hold.

Du er mega belastende, Indspark.

Det er i hvert fald trist, om fodbold reduceres til tørre tal.

Æstetik kan heldigvis ikke måles, men det er dog en del af fodboldspillet.

Personligt er jeg mere eller mindre slukket over det, jeg ser, men jeg anerkender fuldt ud, at ganske mange har så stor affektion over den der stime osv.

Når vi nærmest ikke engang har blot antydningen af offensive mønstre, er det jo ikke så underligt, at netop den del af spillet halter, når Eriksen ikke peaker.

Olsen forløste ham ikke i sit klassiske 10’er-billede, men Hareide kan være i gang med at kvæle ham i forrige kvals succes - spændende hvad der sker nu med Mourinho.

Æstetik kan ikke måles og underholdning er ikke ens for alle. Derfor vil der være folk, der aldrig bliver enige.

Jeg ved ikke, om Åge ´kvæler´ Eriksen. Han laver afgørende aflevering mod Schweiz og to mål mod Gibraltar. Hvis forventningerne ligger på et niveau som Irland 1-5 kampen, bliver Eriksen aldrig (eller meget sjældent) en succes igen. Eriksen har aldrig været Messi eller Ronaldo typen, hvor det er ham/dem selv, der bærer ansvaret for hele holdet, og det er ham/dem, der skal score de afgørende mål. Og det er ikke den rolle, han har for Danmark eller Spurs. Det kan man mene om, hvad man vil, men hvis det er forventningerne, bliver man skuffet 99/100 kampe.

I og med Eriksen typemæssigt ikke er så meget anderledes end Sneijder - der havde sin bedste periode under Mourinho - vil jeg ikke være så bekymret igen. Mourinho elsker jo sin 4-2-3-1, og der er plads til en 10´er deri.

Man kan mene meget om Mourinho´s person og facon, men han kan s´gu sit gesjæft og får overordnet set meget ud af sine spillere. Set i retrospekt gjorde han det jo også fænomenalt i United.

Du siger det jo selv. Rammer Eriksen ikke dagen er offensive prisgivet. Og det er den ganske enkelt fordi den er ganske ordinær målt på den internationale scene.

Men det er jo lige præcis dét, der er problemet. Vi må ikke være så afhængige af Eriksen, når vi også har dygtige fodboldspillere som Yussuf, Delaney og Schøne på banen. Det burde vi få mere ud af.