Snak

Jeg er helt enig. Stimen af ubesejrede kampe er vanskeligt at argumentere imod, men ser man på spillet, så er der meget lidt at glæde sig over.

Jeg vil til enhver tid foretrække Morten Olsens første to kvalifikationer i hans første fire år som landstræner. Forøvrigt havde Morten Olsen et nederlag færre end Åge Hareide i de to kvalifikationer.
Desuden fik landsholdet dengang leveret et helt andet offensivt udtryk. I begge slutrunder gik man videre fra sin gruppe, men røg ud efterfølgende. Altså præcis som Hareide indtil videre.

Morten Olsen havde i sine første 42 kampe fem nederlag, hvor Hareide har haft tre nederlag. To af Morten Olsens nederlag var venskabskampe mod henholdsvis Spanien og Frankrig på udebane. Hareide har undgået den slags kampe i sin tid.
Morten Olsens øvrige nederlag var ude til Irland i en venskabskamp, samt nederlag til England ved VM og hjemmebanenederlaget til Bosnien i EM-kvalen.

Til gengæld besejrede Morten Olsen i samme periode Tyskland, Frankrig, Tjekkiet (der dengang var væsentlig stækere), England, Uruguay og Tyrkiet.

Skal man endelig sammenligne de to trænere, når man nu går så højt op i tal og statistik, så er det ret beset mest korrekt at bedømme dem på deres første 42 kampe.

Resultatmæssigt er der altså ikke den store forskel. Det samme kan siges om slutrunderne indtil videre.

Til gengæld vil jeg til enhver tid påstå, at Morten Olsens landshold var langt mere seværdigt, og havde et langt mere offensivt udtryk.

Kvalifikationen til EM 2012 bliver desværre ofte glemt, men Boilesen, Zimling, Kvist, Romme, Eriksen, MKD og Bendtner var ganske godt spillende.

Som så mange gange før, var den centrale akse udslagsgivende.

Lundos

Jeg ved ikke, om Åge ´kvæler´ Eriksen

Min pointe var, at han får for meget eneansvar - og det har aldrig kastet noget godt af sig for ham.

Mourinho hentede også selveste Özil til Real Madrid i sin tid. Det er jo ikke fordi, at han blot står for fodbold, som nødvendigvis trækker livet ud af de spillere, som har deres største forcer i det offensive spil. Dertil er Mourinho meget pragmatisk, men hvis han kan slippe afsted med en 1-0 sejr, så er han naturligvis meget tilfreds. Dog tror jeg ikke, at Eriksen kommer til at være i Spurs særlig længe.

Jussi:

Min pointe var, at han får for meget eneansvar - og det har aldrig kastet noget godt af sig for ham.

Der er vi enige. Det har aldrig været sundt for Eriksen med eneansvar.

Men jeg forstår dog godt, at Åge gerne vil have, at kontraspillet går gennem Eriksen. De andre ´ledere´ på holdet er Simon Kjær og Schmeichel, og de tager begge ansvar defensivt, så de kan ikke rigtig hjælpe.

Så hvad kan Åge gøre? Vise tillid til de andre spillere? Skifte hold hver gang efter hvem der er i (stor)form? Indspille ungdomstalenter med det samme, når de slår igennem på deres klubhold? Spille med mere spilstyrende midtbane?

Åge har oftest valgt første spørgsmål/løsning, så vi ser Braithwaite og Yussuf hver gang i de store kampe. Og Åge har også prøvet med sidste spørgsmål/løsning med Schöne/Eriksen midtbanen flere gange, men ikke helt med den succes, man kunne håbe. Åge har også prøvet med Skov, da han var i form i FCK eller Dolberg, da han slog igennem i Ajax og i sidste kamp en formstærk Corner før skaden.

Pointen er, at Åge nok er klar over det og har prøvet flere ting. Så hvad præcist skal manden gøre, når han hele tiden ved, at resultatet i sidste ende er det vigtigste, han bliver målt på? Han kan jo ikke blive ved med at teste nye ting kun for at tilfredsstille ikke-tilfredsbare danske fans?

Men det er jo lige præcis dét, der er problemet. Vi må ikke være så afhængige af Eriksen, når vi også har dygtige fodboldspillere som Yussuf, Delaney og Schøne på banen. Det burde vi få mere ud af.

Men hvordan pokker vil du få et hold til at skinne, når de er så ordinære?

Yussuf Poulsen er en arbejdshest, men han er ikke nogen stor målsluger. Han kommer til chancer hist og her qua sin fysik, men han er jo primært en type der giver plads til andre. Det er også tilfældet i Leipzig.

Delaney og Schøne er, undskyld mig, ikke spillere på et højt internationalt niveau. Praktisk talt ALLE lande i top 40 har spillere på samme niveau centralt på banen.

Thomas Delaney er rotationsspiller i Dortmund, og har fået i alt 724 minutter ud af 1620 mulige minutter for Dortmund i denne sæson.

Lasse Schøne har efter mange gode sæsoner i Ajax taget et skifte til Genoa som i bedste fald er et skridt til siden - et lille skridt ned vil jeg personligt mene. Han gør det fint i Genoa, men 2 mål og 0 assists i 14 kampe (det ene mål imod Imolese fra Serie C i øvrigt).

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jævlan du vil få sådanne spillere til at skabe kampene imod hold som Irland og Schweiz, som ret beset har en del spillere på et tilsvarende niveau.

Irlands 4-back kæde imod Danmark bestod af 4 Premier League spillere. Deres midtbane består af 2 Premier League spillere, 1 fra den skotske Premier League og 2 fra Championship.

Og så spiller de bare grundlæggende vanvittigt defensivt. Jeg synes det er utrolig naivt at tro på, at vores spillere, der bestemt ikke har kreativitet, driblefærdigheder, 1:1 osv. som deres spidskompetencer, at de skulle kunne åbne hold der er besat af spillere på et sammenligneligt niveau.

Schweiz har i øvrigt væsentligt bedre spillere end dem du nævner som vores "frelsere" i det offensive spil.

Vores absolut bedste spillere næst efter Eriksen er vores målmand og vores to stoppere, samt en angriber hvis primære force er fysik. Først herefter kommer hhv. Delaney og/eller Schøne.

Braithwaite eller Skov for den sags skyld er jo heller ikke typer der åbner en modstander. Braithwaite er glimrende som dybdeløber - men det kræver at der er rum at løbe i. Han fandt yderst overraskende et sådant mod Irland senest, men ellers ville han jo først kunne finde dem efter vi var kommet foran. Robert Skov kan godt sætte en mand, og havde helt klart været en åbenlys indskiftning såfremt vi ikke havde fået to mand skadet på en halv time. Men selvom han kan sætte en mand, så er han nu engang klart bedst når der er bevægelse omkring ham. Det kommer hverken fra Delaney eller Schøne (slet ikke sidstnævnte). Skov er god når han har en offensiv back. Det kunne sådan set være alle andre end Dalsgaard.

Udfordringen omkring Skov er dog også hans manglende erfaring og rutine. Der er ingen tvivl om, at såfremt han fortsætter udviklingen og får masser af spilletid, så bliver han også utrolig vigtig for vores kreative spil fremadrettet.

Virkeligheden er dog bare den, at de spillere vi ellers kunne hænge vores hat på i forhold til at skabe offensiv dynamik, ikke rigtigt er til stede. Durmisi, Sisto, Fischer, L. Andersen m.fl. er enten ude i kulden, skadede eller mangler internationalt niveau. Det er typer som disse vi for alvor har brug for, hvis vi skal etablere godt offensivt spil. Rasmus Falk var også en mulighed. Men jeg tror vi alle kan blive enige om, at de nævnte mangler noget når vi skal op imod et hold som Schweiz - eller bedre mandskaber.

Godt indlæg SotD.

@Repos

Super indlæg omkring Morten Olsen!

Dog skal det nok nævnes, at Morten Olsen på daværende tidspunkt også var utrolig populær! Det var først senere at han blev udskældt. Med rette i min optik.

Og så havde han altså offensiv dynamik i truppen på et langt højere niveau end vi har i dag. Så kan man nævne de nuværende spilleres adresse og alt det der, men spillere som Grønkjær, Rommedahl, Sand, Tomasson, Kahlenberg, Gravesen, Jørgensen og til dels C. Jensen, K. Perez havde nok spillet mere eller mindre fast på det nuværende landshold også. Det er muligt, at Yussuf Poulsen havde spillet, men så havde det været som spidsangriber, når Sand ikke var med. Tomasson som hængende/anden angriber. Eriksen som playmaker, Grønkjær og Rommedahl som kanter, Gravesen og Jørgensen som central midt. Jeg beklager, men jeg kan altså ikke få plads til hverken Delaney, Højbjerg, Schøne, Braithwaite, Cornelius, Dolberg eller Gytkjær i den startformation. Ej heller kan jeg få plads til Stryger, Dalsgaard, Ankersen, Wass, Knudsen eller Skov.

Vi havde nemlig en enormt dynamisk venstre back i Niclas Jensen der dengang spillede i Dortmund/Manchester City, og på højre back Thomas Helveg fra Milan.

Så uanset hvor fine adresser og mængden af spillere vi pt. har i udlandet, så er min konklusion at vi dengang havde SÅ meget bedre grundlag for rent faktisk at SPILLE fodbold.

Bevares, det så anderledes ud i starten for Åge, hvor spillere som Sisto, Nicolaj Jørgensen, Dolberg og Durmisi så ud til at buldre derudad. Men i retrospekt er det jo ikke frygtelig godt de har forvaltet deres karrierer siden da.

Ej, men hvis du spørger enhver træner på ethvert niveau vil vedkommende sige, at det er uholdbart at være så afhængig af enkeltmandspræstationer. Det burde være åbenlyst hvorfor, og jeg kan ikke forstå, at det skulle være en kontroversiel holdning.

Derudover er jeg helt og aldeles uenig i, at de omtalte spillere er ordinære.

Yussuf spiller fast på et tysk tophold, og selvom det til tider ser lidt klodset ud, har han en udmærket teknik. Han er en glimrende fodboldspiller.

Delaney er ligeledes en rigtig dygtig spiller, og selvom han ser lidt til bænken i Dortmund for tiden har han altså ikke glemt, hvordan man spiller fodbold.

Schøne er også stadig en glimrende spiller. Ellers spiller man ikke så central en rolle i Ajax så længe.

Højbjerg er også en fin spiller, der er kaptajn på et PL-hold, og som virkelig bringer noget fandenivoldskhed.

Men fælles for disse er, at vi får for lidt ud af dem i vores angrebsspil. Det er for tilfældigt, og det virker simpelthen ikke som om, der er en plan for, hvordan de skal indgå.

Ej, men hvis du spørger enhver træner på ethvert niveau vil vedkommende sige, at det er uholdbart at være så afhængig af enkeltmandspræstationer. Det burde være åbenlyst hvorfor, og jeg kan ikke forstå, at det skulle være en kontroversiel holdning.

Det er det da heller ikke, og jeg er heller ikke uenig. Men i de flest tilfælde (klubber) så har man jo mulighed for at hente noget kvalitet ind der hvor man har mangler. Det kan vi bare nu engang ikke, hvorfor Eriksen (som den fremtrædende spiller) forsøges iscenesat i de vigtige kampe. Det kan jeg vitterligt ikke se noget stort problem i. For Barcelona var Xavi bindeled, og hvis han ikke fungerede, så var det de andre der ikke var gode nok og blev udskiftet. Den luksus har vi bare ikke.

Derudover er jeg helt og aldeles uenig i, at de omtalte spillere er ordinære.

Det skal du være i den gode ret til. Jeg anser bare ikke nogen af dem som værende spillere vi kan læne os op ad.

Yussuf spiller fast på et tysk tophold, og selvom det til tider ser lidt klodset ud, har han en udmærket teknik. Han er en glimrende fodboldspiller.

Det at manden spiller på et tysk tophold gør ham jo ikke til en god individualist!

Han spillede sin KLART bedste sæson sidste år og leverede der 19 mål i 45 kampe. Sjovt nok havde han også her sin klart bedste periode for landsholdet med 3 mål og 3 assists.

I de andre sæsoner har han ligget kontinuerligt under 10 mål pr. sæson. Ret markant faktisk. I 2016/17 scorede han 5 mål, i 2017/18 scorede han 4 og i år er han hidtil på 2.

Det virker til, at du lader dig forblænde af hvad det er for en klub han repræsenterer. Men i Leipzig er han utrolig vigtig fordi hans presspil er eminent, han fysisk tager fra og han tager alle de rigtige løb både offensivt og defensivt. Han skaber plads til medspillere, og er konstant oppe og slås med modstanderne i farlige positioner. Men tager du hans yderst farlige medspillere (Timo Werner, Emil Forsberg og Marcel Sabitzer) ud af holdet, så bliver han altså ret ordinær.

Udover sidste sæson, så ligger han og roder rundt som nr. 30-40 på topscorerlisten og 10-20 stykker på assistlisten. Du finder med andre ord mindst 20 spillere der er mere kampafgørende i ligaen. Det er i gennemsnit én pr. hold. Er man da ikke ordinær, hvis alle andre hold også har en der kan det samme?

Delaney er ligeledes en rigtig dygtig spiller, og selvom han ser lidt til bænken i Dortmund for tiden har han altså ikke glemt, hvordan man spiller fodbold.

Det har han helt sikkert ikke, men han er afgjort ikke på det niveau som han var på i sidste halvdel af 17/18 sæsonen eller sidste sæson for den sags skyld.

Det er decideret naivt at mene en spiller der er i en bølgedal, kan forventes at præstere på samme niveau eller tage ansvar på øverste niveau, når det helt tydeligt fremgår at han ikke pt. er i den rette forfatning. Ellers kunne Eriksen jo også bare gøre det.

Schøne er også stadig en glimrende spiller. Ellers spiller man ikke så central en rolle i Ajax så længe.

Ja ja, men han skaber hverken chancer eller scorer mål længere. Det er ikke uden grund at han er rykket tilbage på den defensive midt. Det gjorde han jo heller ikke for Ajax sidste sæson.

Og jeg kan pege på 20-30 centrale midtbanespillere i Serie A alene der er på et højere niveau. Er man da ikke ordinær?

Det virker til at du er gået i stå i din vurdering af spillerne for 1½ år siden, men tingenes tilstand er altså ikke den samme.

Højbjerg er også en fin spiller, der er kaptajn på et PL-hold, og som virkelig bringer noget fandenivoldskhed.

Ja, han er indpisker, men det bliver man jo ikke nødvendigvis en dygtig offensiv spiller af. Simon Kjær er anfører på landsholdet, men derfor kan vi da ikke forvente at han indgår i de offensive relationer.

Derudover spiller Højbjerg på et hold i total krise, som ligger under stregen. Holdet har scoret 11 mål i 12 kampe, af de 11 har Højbjerg været involveret i 0. Hverken assists eller mål har han leveret.

Men fælles for disse er, at vi får for lidt ud af dem i vores angrebsspil. Det er for tilfældigt, og det virker simpelthen ikke som om, der er en plan for, hvordan de skal indgå.

Det er ganske enkelt fordi de alle er ordinære frem ad banen. Det undrer mig faktisk lidt, at du nævner lige præcis de tre spillere, da de efter min mening alle er ret defensive typer i forhold til deres udgangspunkt på banen. Både Yussuf, Højbjerg og Delaney tænker mere defensivt end offensivt - også for deres klubhold. Schøne er efterhånden gammel, og fungerer bare ikke rigtigt...

Hvis man gerne vil have noget offensiv dynamik, så nytter det ikke noget at fremhæve dem du gør. De kan sagtens indgå på et hold. Delaney med sine dybdeløb kan være en trussel, Yussuf er selvsagt en trussel selvom han ikke nødvendigvis indgår i spillet osv.

Men hvis vi skal have nogle offensive relationer så synes jeg personligt vi skal kigge helt andre steder hen. Nemlig vores backs og kant.

Yussuf Poulsen kan fint tage venstre kant, mens Robert Skov tager højre. Ankersen eller Wass kunne tage højre back, mens vi i høj grad mangler en god venstre back for at skabe overtal og dynamik. Yussuf kan dog bedre klare sig alene på kanten end vores andre kanter kan, fordi de har brug for relationer for at gøre noget fremadrettet...

Det er næppe heller tilfældigt at Åge netop søger de opstillinger når vi ikke har alt for meget på spil.