Snak

TL;DR, SotD

Men helt kort: Jeg har ikke sagt, at Yussuf skal være individualisten på landsholdet. Det er noget, du har opfundet til lejligheden.

Derudover lader det til, at du går utrolig meget op i hvem der ligger hvor på topscorer- eller assistlisten, men det har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med min pointe, for det kan du ikke nødvendigvis måle på den måde: At de ikke ikke indgår godt nok i angrebsspillet, og at vi får for lidt ud af dem. At offensiven skal løftes af holdet og ikke alene af Eriksen.

Og det er jo ikke bare et øjebliksbillede fra kampen i mandags. Det var det samme til VM, og det har været det samme under hele Åges tid som landstræner.

spændende hvad der sker nu med Mourinho.

Han får vel blot endnu flere kampe fra tribunen.

Og det er jo ikke bare et øjebliksbillede fra kampen i mandags. Det var det samme til VM, og det har været det samme under hele Åges tid som landstræner.

Er vi ikke bare nødt til at være realistiske og konstatere, at en succes for Danmark ved en slutrunde kræver, at både Eriksen og Schmeichel rammer deres topniveau? Sådan set er det jo positivt, at vi har et par spillere, der har det her topniveau og det giver god mening at vi lægger vores spil til en slutrunde an på at Eriksen rammer formen. De forsvarende europamestre, Portugal, har også i mange år været afhængige af en enkelt spiller.

Det helt store problem ift. offensiven er vel også at vores mest lovende (offensiv)spillere bare konsekvent ikke bliver til noget. Det er ikke mange år siden det så ekstremt lovende ud med spillere som Viktor Fischer, Pione Sisto og Lucas Andersen. Ja selv Rasmus Falk kunne man vel snige med ind i gruppen som outsider. Jeg husker meget tydeligt hvordan Eriksen og Fischer splittede de andre hold ad i æresdivisionen. Jeg husker specielt en kamp hvor en ekstremt lovende Lucas Andersen blev skiftet ind. Eriksen spillede Fischer der spillede en fremadstormende Andersen fri. Han ramte dog stolpen, men det var lovende. Hvad kunne det ikke blive til?

Ud af de tre er kun Eriksen blevet til noget der kan løfte landsholdet. Fischer er i en evigt nedadgående formkurve og burde være meget langt fra landsholdet. Lucas Andersen har været helt væk længe, men blev skiftet ind mod Luxemborg(!) her i efteråret. Desværre spillede han en af de ringeste kampe jeg kan huske mod så dårlig en modstander. Selv om han har været enormt god for AaB er der altså bare lang vej til at kunne bidrage positivt på landsholdet for en offensivprofil. Rasmus Falk fik så vidt jeg husker debut for OB i en kamp hvor han hurtigt scorede 2 mål. Han så enormt god ud for sit hold dengang og senere FCK, men landsholdsklasse? Det bliver simpelthen for tyndt. I en snæver vending kunne han måske godt bruges, bevares, men det er der så mange der kan.

Pione Sisto behøver man vel næsten ikke at nævne. Han lignede en verdensklassespiller. I dag skal han vel snart til at se sig om efter en lavere hylde.

Dolberg så lovende ud. Jeg fulgte både hans og Eriksens debutsæsoner og jeg vil vurdere Dolbergs som den bedste af de to - og det siger en del. Han var fænomenal og man vidste jo nærmest han ville score i alle de kampe han var med i tilbage i foråret 2017. Siden er det blevet til gode indhop og nogle spektakulære mål, men ingen stabilitet og der er ikke en nævneværdig fremgang at spore. Han har stadig potentialet, men skaderne og den enorme deroute har sat sine spor. Det er tydeligt han ikke længere er samme spiller, selv om man i glimt ser nogle af genialiteterne.

I dag er de 3 mest lovende offensivspillere vi har vel Bruun Larsen, Skov og Skov Olsen. Førstnævnte er i gang med at lede efter en lavere hylde. Skov er måske i gang med at blive omskolet til venstre back. Skov Olsen har lavet et modigt eller overmodigt klubskifte. Som set så ofte før.

Det er svært ikke at være pessimistisk på dette område, men i sidste ende handler det jo om at vi er enormt afhængige af ganske få individer med den begrænsede talentmasse vi har i Danmark.

Men helt kort: Jeg har ikke sagt, at Yussuf skal være individualisten på landsholdet. Det er noget, du har opfundet til lejligheden.

Nej, men du vil gerne have ham til at indgå på en anden måde end han er bedst. Når Eriksen ikke fungerer ønsker du, at han skal være med i en eller anden form for offensiv kombinationsspil der åbner modstanderne op. Det er han altså bare ikke oplagt til, og det er heller ikke den rolle han har på klubholdet.

Derudover lader det til, at du går utrolig meget op i hvem der ligger hvor på topscorer- eller assistlisten, men det har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med min pointe, for det kan du ikke nødvendigvis måle på den måde: At de ikke ikke indgår godt nok i angrebsspillet, og at vi får for lidt ud af dem. At offensiven skal løftes af holdet og ikke alene af Eriksen.

Nej, men det er dog en klar indikation på, hvad deres rolle og kompetencer er. Du ønsker at spillere uden offensiv flair tager ansvar og skaber offensiv fodbold, når Eriksen ikke fungerer. Det giver jo ingen mening. Hvis du vil have sammenhængende, hurtig og offensiv kvalitet, må du nødvendigvis benytte dig af spillere der KAN sådan noget. I hvert fald skal de kunne det på et væsentligt højere niveau end de du nævner, som i forhold til at indgå i offensivt koncept på højt niveau er ganske middelmådige. Schøne var det måske ikke engang, men er det altså nu.

Og det er jo ikke bare et øjebliksbillede fra kampen i mandags. Det var det samme til VM, og det har været det samme under hele Åges tid som landstræner.

Det er sgu underligt, at spillerne ikke præsterer bedre end hvad der er.

@ Sotd

Mht. holdet under Morten Olsen, så præsterede spillerne jo bedre på landsholdet end klubholdet, når man ser på centrale spillere som Grønkjær og Rommedahl i Olsens første tid.

Det med at overføre klubadresser som 1-1 målestok for, hvor godt et landshold er, bliver for spekulativt.
Et godt eksempel er Serbien, der vel konstant har underpræsteret.

Jeg er ikke enig i, at MO havde væsentligt bedre forudsætninger end Hareide. Det handler mere om, hvilket udtryk man ønsker.
Den primære forskel er lige nu manglen på en kvalificeret angriber. Vi mangler en type som Ebbe Sand.

" Mht. holdet under Morten Olsen, så præsterede spillerne jo bedre på landsholdet end klubholdet, når man ser på centrale spillere som Grønkjær og Rommedahl i Olsens første tid."

For ikke at snakke om Bendtner.

Nu tråden alligevel hedder "Vild-med-statistik", vil jeg lige dele noget af netop dette.

Her er en oversigt over antal mål scoret per kamp under Hareide (Slovakiet-nederlaget er ikke regnet med). Sammenlagt har Åge stået i spidsen for landsholdet i 29 kampe startende fra 4-0 sejren over Polen. Altså man kan endda argumentere for, at dette er et meget fordelagtigt tidspunkt for Åge at starte udregningen.

0 må (8 kampe)l: 27,5 procent af kampene
1 mål (8 kampe): 27,5 procent af kampene
2 mål (5 kampe): 17 procent af kampene
3 mål (1 kamp): 3,5 procent af kampene (Schweiz)
4 mål (3 kampe): 10,5 procent af kampene (Polen, Armenien og Luxembourg)
5 mål (2 kampe): 7 procent af kampene (Irland og Georgien)
6 mål (2 kampe): 7 procent af kampene (2x Gibraltar)

Og siden Hareide sadlede om i taktikken forud for 4-0 over Polen, og vi derfra begyndte vores ubesejrede periode er det blevet til:

55 mål i 29 kampe. Altså 1,896 mål per kamp.

Hiver vi de 12 mål mod Gibraltar ud, har vi scoret

43 mål i 27 kampe. Altså 1,59 mål per kamp

"Altså man kan endda argumentere for, at dette er et meget fordelagtigt tidspunkt for Åge at starte udregningen."

Fordi man så kan udelade kampe som:
4-0 over Bulgarien
4-1 over Kasakhstan
3-1 over Kasakhstan
2-2 mod Bosnien-Hercegovina
2-3 mod Polen

Hvs. 5 ud af 8 gældende kampe, hvor der er scoret mere end 0-1 mål, hvilket igen ville ændre dit regnestykke - så det ville afspejle virkeligheden

ja, jeg kan da godt forstå, at du vil udelade dem...

De kampe, du nævner, ligger meget langt tilbage. Og det var med en helt anden taktik. Den nye tilgang til kampene, som har gjort, at vi har præsteret 29 kampe som ubesejrede et spillet på en HELT anden måde end de 5 kampe, du nævner.

Hvis din påstand er, at vi scorer mange mål. Så er det i hvert fald ikke baseret på de sidste 30 kampe. Heller ikke de sidste 25 kampe. Eller de sidste 20 kampe. Eller de sidste 15 kampe. Eller de sidste 10 kampe. De sidste 5 kampe derimod har vi scoret en del. Men her har vi også mødt Gibraltar to gange og Georgien.