Og så må Christian Eriksen gerne snart finde noget, der ligner et anstændigt niveau. Jeg bliver irriteret over at se hans alibifodbold. Han virker lad og ugidelig.
Jeg har også altid lavet sjov med Eriksens udtalte mangel på energi i sit udtryk og kropssprog. Da han brød igennem som 18-årig op til VM ´10, havde han denne ydmyge og ængstelige aura ("kedelige" vil nogen sige), som med årene synes at være blevet erstattet af en underspillet selvsikkerhed, som også kommer til udtryk på banen. Eriksen ligner en mand, der ved, at han er hamrende god til fodbold, men som ikke kærer sig så meget om spillet, men jeg tror, at skindet bedrager.
Ligesom jeg argumenterede for i en anden tråd om Dolberg, som folk anklager for præcis det samme, så har elitesportsmænd bare en indre glød; ellers ville de næppe være på det niveau, som de nævnte herrer befinder sig på. Der var heller ingen, der anklagede Eriksen for at være lad og ugidelig, da han bragede mål ind for to år siden, men i denne store formnedgang, som han har haft den seneste tid, fornemmer man igen utilfredsheden med ham boble op, og hans manglende udtryk forværrer det bare.
Jeg mener også, at han ville have rigtigt godt af at komme væk fra London. Atlético Madrid er stadig min drømmedestination for ham; tror, at han ville komme til at spille en hovedrolle som kreatør for Simeones arbejdsmænd, og med Eriksens alarmerende form på det seneste virker drømmen om Real/Barcelona/Juventus også meget langt væk.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.