Snak

Vi risikere generelt at ende med en startopstilling, hvor alt for få spiller fast for deres klubhold. Pt er det udover midtbanen, AC og Braithwaite. Altså 5 ud af 11 startere. Det er i hvert fald et par stykker for mange.

Helt enig. Det er et kæmpe problem at dem der bliver set på som værende vores stærkeste spillere, de ikke ser ud til at få særlig meget spilletid op til slutrunden. Man kan håbe at størstedelen af dem vil opsøge spilletid i nye klubber, omend I det mindste på et udlån.

Spørgsmålet er, om man ikke skal have en mere boldsikker sekser - og så kan man eventuelt rykke ham op og sætte Thomas Delaney på bænken. Han er også faldet gevaldigt i niveau de sidste kampe, mindes jeg. Christian Nørgaard har gjort det vanvittigt godt i Brentford - i den håndfuld kampe jeg har set - og er langt bedre med bolden.

PEH er vel en spiller lige efter Mourinhos hovede og har været et decideret ønske.

Jeg tror nu ikke, at lige præcis han er tiltænkt en bænkplads for Spurs.

Som Schelden synes jeg også, at Nørgaard kunne være interessant.

Ud fra de kampe, jeg så sidst på sæsonen med Brentford, fremstod han som et stabilt, defensivt anker med den herlige evne at kunne spille bolden frem i banen.

Super overblik.

Teknisk er han for ringe, og hans sparketeknik er ligeledes under niveau.

Braithwaite har et glimrende teknisk niveau og er en af de bedste afsluttere på landsholdet.

Hans mål mod Irland d. 11/18/19 og mod Wales d. 11/16/18 taler sit tydelige sprog, på hver sin måde.

Videoen er en samling af succesfulde aktioner og er alene med det udgangspunkt, selvfølgelig ekstremt bias. Alligevel laver han flere aktioner der kun lykkes, hvis man besidder et ganske fint teknisk niveau.

https://www.youtube.com/watch?v=67O1U__mb4c

Jeg så ikke kampen - desværre. Men jeg nyder diskussionerne.

Som jeg ser det er der pt. problemer på venstre side, og på den defensive midtbane. Jeg fantaserede om den 41212, der blev postet nogle sider tilbage. Hvor YP rykkes op som angriber, Braithwaite kommer af og Nørgaard bliver defensiv midt.

Fordelen er, at både Delaney og PEH spiller bedr lidt fremme på banen, og vi har pt. ikke en venstre kant, der overbeviser. Med en dedikeret 6´er med defensivt fokus kan backs frigøres mere - hvilket også er nødbvendigt, for at skabe bredde i den formation. Taktisk er den fleksibel, fordi YP og Eriksen kan glide ud på kanterne. Taktikken kræver at der kommer løb fra backs og midte, og at Eriksen har held med at søge rum. Han må ikke blive en stationær 10´er med kun to spillere foran sig.

Braithwaite er i mine øjne en fin reserve for YP, eller indskiftningsspiller, hvis der er brug for en hurtiog angriber. Jeg synes ikke han har meget som YP ikke har, og at spille med dem begge bliver ensidigt.

Diamanten ville ikke være dumt, med tanke på nogle af de offensive back-løsninger vi har, og et par dynamiske midtbanespillere, der bedre kan komme til sin ret. Endvidere tror jeg det kan hjælpe Eriksen med to angribere foran ham. Det gad jeg godt at se.

Et alternativ kunne være en assymetrisk 4-3-3 med Eriksen, der har udgangspunkt, en meget offensiv Skov, Delaney som sikring i venstre side og Nørgaard som 6´er.

Men i første omgang tror jeg man skal vente med konklusionerne og de større ændringer, og vente med at se spillet forme sig over de næste par kampe.

Enig - den samme løsning kan tegnes både som diamant, og som den 433 Geddar beskriver. Jeg hænger nok bare fast i, at jeg ikke synes midtbanen har fungeret siden Kvist stoppede.

@ Robert

Braithwaite har et glimrende teknisk niveau og er en af de bedste afsluttere på landsholdet.

Han er selvfølgelig ikke helt håbløs, men jeg oplever, at man af hans aktioner på landsholdet strander i ingenting. Især når rummene bliver små, så får han det vanskeligt. Det samme gør sig gældende for YP modsat. Begge spillere er fartspillere, der er langt bedst, når de kan bruge deres fart. De knapt så meget bevendt, når de modtager bolden i fødderne med en mand i ryggen.

Jeg kan se, at mange melder at vi "tabte til et bedre hold" og benævner Belgien som det vanvittigt gode landshold det KAN være - Men jeg synes det er ret væsentligt at kigge på hvilke spillere de rent faktisk stillede med, fremfor hvad de normalt præsterer.

De har altså de tre ubetinget største stjerner udenfor kamptruppen (den ene på bænken):
Eden Hazard - Real Madrid - 106 landskampe
Thibaut Courtois - Real Madrid - 79 landskampe
Kevin de Bruyne - Manchester City - 74 landskampe

Det er profiler vi slet ikke har - Det svarer vel til at vi stillede op uden 3x Christian Eriksen i sin prime.

De stillede derfor med følgende hold, som jeg har forsøgt at stille op 1:1, hvilket selvfølgelig kan virke dumt, men bare lige for at vurdere styrkeforholdet:

Kasper Schmeichel (Leicester) > Simon Mignolet (Club Brügge)
Daniel Wass (Valencia) = Timothy Castagne (Leicester)
Robert Skov (Hoffenheim) < Thorgan Hazard (Dortmund)
Simon Kjær (Milan) = Jan Vertonghen (Benfica)
Andreas Christensen (Chelsea) = Toby Alderweireld (Tottenham)
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham) > Jason Denayer (Lyon)
Thomas Delaney (Dortmund) < Axel Witsel (Dortmund)
Christian Eriksen (Inter) > Youri Tielemans (Leicester)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig) = Yannick Carrasco (Dalian)
Martin Braithwaite (Barcelona) < Dries Mertens(Lazio)
Kasper Dolberg (Nice) < Romelu Lukaku (Inter)

Jeg synes sgu det er ret "evenly matched" på start trup. Vi sætter spillere som Andreas Cornelius, Joachim Mæhle og Mathias "Zanka" på banen. Belgien sætter Dennis Praet, Leandro Trossard og Jérémy Doku ind. Så heller ikke der overmatcher de os med ekstra kvalitet.

Vi spiller på hjemmebane, i første kamp med ny landstræner, og dermed forhøjet indsats (formentlig) fra visse spillere. Vi kommer med en kæmpe gejst fra et forløb med en lang lang periode som ubesejret. Jeg er med på, at Belgien har en tilsvarende periode, dog med ganske ganske få nederlag. De fleste af de mange gode resultater er dog i dén grad skabt af Hazard og de Bruyne!

Med det kvalitetsgab der normalt er mellem Danmark og Belgien, kombineret med alle de ting der talte i vores favør, så får vi aldrig bedre forudsætning for at vinde - eller i det mindste få uafgjort. Ikke desto mindre tales der om "acceptabelt result", "godkendt indsats" og hvad ved jeg. Det er for mig at se en tabermentalitet jeg ingenlunde bryder mig om.

Det er ikke nogen katastrofe at tabe til Belgien under normale omstændigheder. Egentlig heller ikke under de nævnte omstændigheder, men det er da ikke godt nok, at tabe 0-2 og ikke være i nærheden af noget der lignede en stor målchance i hele kampen. Uagtet at det måske så underholdende ud, at vi spillede hurtig kombinationsfodbold, leveret et højt pres der stressede modstanderne osv., så var vi ret beset meget meget langt fra at få point i kampen. Vi stod dårligt på dødbolde, var særdeles sårbare på omstillinger - som belgierne bestemt ikke udnyttede (som de nok havde gjort med Hazard og de Bruyne på banen!), og skabte så godt som ingenting. Hvordan kan det være acceptabelt?

Jeg er ikke i gang med at sable Hjulmand og tale Åge Hareide op - men isoleret set, så er kampen da alt andet end acceptabel, resultatet er heller ikke OK. Og det synes jeg faktisk bliver underkendt, fordi debatten lynhurtigt ryger over på hvorvidt man er tilhænger af den ene eller den anden landstræner! Jeg så gerne Hareide fortsætte, men nu har man valgt Hjulmand, og jeg tror på ingen måder at vi kommer til at se latterlige ud med ham som træner - men det var da på alle måder en dårlig start. Og også en start hvor man med rette kan kigge bagud og se hvad vi har præsteret tidligere. En uafgjort hjemme mod Belgien havde gjort os rigtig godt i forhold til ikke at rykke ud af Gruppe A. England ude, er en af de kampe som vi må forvente at tabe - uanset hvilken træner vi har - med den form de er i for tiden. Og deres trup er (mig bekendt) ikke skadepræget på de absolutte profilområder.

Jeg står tilbage med en uforløst omgang, hvor jeg sagtens kan se at vi har ændret nogle ting - men ikke noget som jeg føler er rigtigt imod de store hold. Vi HAR (normalvis) ikke forudsætningerne for at slå England, Belgien, Frankrig, Kroatien, Italien osv., på at være det boldbesiddende og bedst-spillende hold. Det MÅ vi altså bare acceptere. I de kampe må og skal vi spille resultatfodbold for ikke at stå i stampe som 2-3. led i de europæiske kvalifikationskampe. Vi SKAL slå hul igennem til øverste led, for kontinuerligt at kunne kvalificere mig - og her er jeg stærkt bekymret, hvis den tilgang vi så imod Belgien går igen imod England - og til VM kvalifikationen. Det er ganske enkelt den forkerte indgang til at komme videre på det gode grundlag vi har. Ganske givet er det mere underholdende, men hvis det samlet set giver dårligere resultater, så er jeg slukket på projektet.

Vores offensive spillere er LANGT fra gode nok, til at kunne levere det fornødne aftryk imod de 10-15 bedste landshold. Så vi har brug for at kunne stå MEGET kompakt, og ikke tillade mål imod. To mål imod i en gældende kamp har vi kun set to gange i hele Åge Hareides tid. Det 2-3 nederlag vi indkasserede imod Polen, og som var startskud til omvæltningen, og 3-3 kampen i Schweiz hvor vi sent indhentede en 0-3.

Hvis vi skal til at indkassere mål, som udgangspunkt (1-2 stykker), så kommer vi til at få rigtig mange dårlige resultater, i særdeleshed, hvis vi også tillader dem på dødbolde, for så kan de små nationer også pludseligt drille os. Vi havde absolut intet på vores egne dødbolde, så det er en bekymrende "tendens", hvis man kan sige det om én kamp.

Som nævnt, kan man selvfølgelig ikke konkludere Hjulmands præstationer på én kamp. Det giver sig selv, men man KAN og BØR konkludere på kampen i sin helhed - og den var ikke god. Det synes jeg faktisk ikke den var - heller ikke selvom vi havde bolden meget, stressede modstanderen en del og generelt var "gode på bolden" i 1. halvleg. Det førte ganske enkelt intet med sig - og vi var meget meget sjældent i en situation hvor man kan sige - "Havde han nu bare gjort sådan, eller sådan, så var vi kommet til en stor chance".

Man kan pege på Robert Skov eller Martin Braithwaite og sige, at de ikke var gode nok - men hvad hjælper det, hvis de vitterligt ikke ER bedre? Det er jo vores akilleshæl, at vores offensiv-spillere ikke er på et højt internationalt niveau. Selvom Braithwaite spiller i Barcelona, så er han reserve, Yussuf er i Leipzig også blevet backup/rotationsspiller, Eriksen er helt ved siden af sig selv og Dolberg spiller i Nice. Der er FANDME langt op til de 10-15 bedste landshold i Europa på den offensive front - At begynde at tro, at et godt koncept pludselig flytter dem fra at være på sekunda-hylden til at kunne bide skeer med forsvarsspillere på min. samme niveau, er naivt (i mangel på bedre ord - og ja, jeg er med på, at lige præcis det ord tænder en gnist i Hjulmand og mange der støtter ham)...

Jeg frygter, at vi taber med tre i England i morgen. Jeg HÅBER vi går "tilbage" til nogle af de dyder vi havde under Hareide, og forsvarer os til en 0-0´er og som nation accepterer præmissen, at hvis man "spiller" imod bedre hold, så taber man - mens man godt kan forsvare et resultat hjem, og så "spille" når modstanden er på samme niveau eller under. Med jævne mellemrum sker det, at man kan udspille et bedre hold, på et godt koncept (Morten Olsen beviste dette imod Portugal en del gange), men i flertallet af kampene, vil det gå galt. Og det magter jeg simpelthen ikke. Jeg vil sidde på kanten af stolen imens vi fedter en fucking 0-0´er hjem der sikrer os en VM plads, i stedet for et utrolig flot spil, men hvor man relativt hurtigt er nede med 0-2 og modstanderne egentlig primært tillader os at være gode.

Som SIF fan er jeg MEGET vant til den sidste del, hvor man efter kampen altid står og snakker om positive tendenser, fordi vi havde alt spillet i anden halvleg, efter vi blev kørt over det første kvarter af kampen og reelt var udspillet, og modstanderne dermed tog en "slapper" resten af kampen. Ikke mere proces, ikke mere fucking udvikling og IKKE mere tilfredshed og accept af nederlag der kan undgås. Fuck janteloven!

Det er sgu nogle spøjse sammenligninger, når man spiller forskellige formationer, og ender med at sammenligner midtstoppere med midtbanespillere.

Ellers så er både Castagne og Tielemans virkelitg dygtige spillere som de kunne skifte ind, og jeg er noget uenig i at Wass skulle være i stand til at matche ham. Og som de to har spillet den senere tid er Eriksen sgu heller ikke en spiller jeg hellere ville have på holdet end Tielemans.

Jeg er med på at man ikke skal gøre Danmark til et seriehold og Belgien til verdens stærkeste hold, men jeg vil nu alligevel mene det belgiske mandskab i kampen var betydeligt bedre.

Læg så dertil at de har et system, der er indarbejdet over flere år, mens Danmark efter flere år med pragmatiske Hareide skal opbygge et koncept. Deri ligger også en ret markant forskel.