Snak

Jeg synes også det kunne være rart, at diskussionen omkring Hareides exit blev lagt i graven - den er ligegyldig nu.

Som jeg ser det er to største udfordringer den centrale midtbane og tilstedeværelse i feltet.

Den centrale midtbane er godt besat på papiret, men hverken Højbjerg eller Delaney fungerer som 6´er (og vel egentlig heller ikke optimal som 8´er de sidste mange kampe). Jeg ville gerne se en rigtig 6´er (Nørgaard, Schøne el) bag de to i en trekant. Ville det give dem mere sikkerhed i forhold til deres normale klubposition, og større mod på at forlade området - og dermed mulighed for at skabe overtal forskellige steder?

Tilstedeværelse i feltet kunne løses ved at have tre centrale angribere (Eriksen som hængende) samt Højbjerg /Delaney kommende bagfra?

Højbjerg kommer vel i det hele taget meget sjældent ind i boksen. De mål og afslutninger jeg husker fra ham kommer fra kanten af feltet i situationer, hvor holdet er spillet derop omkring. Derimod har jeg set Delaney lave de her overrumplende dybdeløb, som i dén grad skaber noget forvirring. I den kamp hvor han burde have lavet hattrick var det latterligt udtalt. Desværre har han ikke for alvor ramt det niveau siden. Hvorfor er fandme et godt spørgsmål

Men Højbjerg kommer vel heller ikke på kanten af feltet, hvis han som nu skal dække af for både hele den centrale midt, og to offensive backs.
Han skal vel nu ligge midt på modstanderens bane, når vi er etableret omkring feltet. Den foreslåede ændring vil ikke give flere folk omkring feltet, men folk i andre positioner, og andre typer (Højbjerg istedet for Braithwaite)

Fine indlæg SOTD i et sobert sprog, nuanceret og med accept af- og modsvar til modargumenter. Fortsæt endelig.

Jeg er meget enig i, at det ikke er det bedste tidspunkt at skulle genopfinde den dybe tallerken offensivt. Det er andre kampe på et senere tidspunkt, hvor det ville give meget mere mening at skulle teste nye tiltag. Fx hvor der ikke kun har været tre træningspas og et hav af spillere uden for normalt formniveau. Slet ikke når man i dette tilfælde sætter sig selv op til modstanderens styrker. Man skifter heller ikke velfungerende, grundlæggende IT systemer uden at (gennem)teste det inden skiftet.

Samtidigt ville diskusionsniveauet øges, hvis flere kiggede mod spillernes talenter både individuelt og spillestilsmæssigt i stedet for deres spillemæssige adresser.

Når/hvis Eriksen kommer i den gamle form og får lidt hjælp, eller der kommer en ny generation som i start 80erne, eller et par nye Laudrup brødre kan vi tale om, at der skal/kan forventes mere offensivt. Men en reserve i Barcelona, en ung gut i Nice, en sub i Leipzig, en sub i Inter, en sub i Dortmund og en måske starter i Spurs, der stadig har en masse børnefejl, er ikke det materiale, der kalder til offensivt spil mod alle modstandere.

@Sotd

Jeg var glad for Hareide, bare lige så jeg ikke bliver kastet ned i skyttegraven også.

Jeg er også ret overbevist om, at en træner godt kan gøre nogle ting anderledes uden dermed at kaste alt det gode overbord - og at Hjulmand har bedre forudsætninger for at lykkes med sine justeringer end de fleste. Jeg tror, han er virkelig dygtig, og at han har udviklet sig meget de senere år.

Derfor, når jeg ser et højt presspil, der faktisk fungerer godt, og som jeg ofte har set praktiseret mod os med held, vælger jeg at se på det med positive øjne - også selvom vi taber den ene kamp. Kald det taber mentalitet, jeg tror, det kan være begyndelsen til flere sejre og bedre spil.

"Man skifter heller ikke velfungerende, grundlæggende IT systemer uden at (gennem)teste det inden skiftet. "

Men det her var vel også netop en test-situation. Jeg må indrømme jeg ikke helt forstår at modstanderens niveau skal være så afgørende for om man i en startperiode må begynde at indkøre et nyt koncept. Om noget ville det for mig være mærkeligt at undlade det, når der nu ikke er så meget koncept at køre videre med. Og effekten på selvtilliden er næppe større end man kan arbejde med spillerne udenfor banen, og ellers arrangere træningskampe mod mindre modstandere. Om noget kan man da nu se hvor hullerne i osten er, og hvor man skal arbejde med taktikken på træningsbanen.

Men hvorfor bygge noget nyt op, når det gamle fungerede? - Jeg forstår stadig ikke hvorfor man skulle ofre en træner og et koncept der fungerede for en lottokupon.

Vi kan simpelthen ikke have set de samme kampe. De sidste to år under Åge var det eneste der fungerede resultaterne. Den højt besungne defensiv lukkede altså tre mål ind mod Schweiz, og - over to kampe - to mod et irsk hold hvis offensiv var så tandløs at det var utroligt at de havde en chance i den kvalifikation. De fire point mod Schweiz var så absurd heldige, at det ikke kommer til at ske igen de næste tyve år. Og havde vi ikke fået dem, så havde der ikke været nogen diskussion om at det var på tide at skifte træner.

Når så samtidig træneren havde et højt sygefravær, var illoyal mod forbundet, og ikke kunne forstå at danskerne ikke så ham som en frelser, så synes ærligt talt det gav god mening at give ham silkesnoren.

Og ja, sejrene over Irland ig Polen var gode. Særligt Polen var taktisk lige i skabet. Med derefter var det jo gået i stå.

Jeg forstår ikke så mange brugere herinde mener vi er blevet dårligere defensivt ved at lægge et højt pres og forsøge at holde lidt i bolden som vi gjorde i går. Med lidt god vilje skaber et af verdens bedste hold 4 målchancer mod os. Hverken specielt meget værre eller bedre end hvad hold som Chile, Australien og Schweiz også skabte mod os. Forskellen er marginaler (held!), men der er mange der ikke anerkender, at held er en væsentlig del af topfodbold.
Jeg synes det ser spændende ud, og glæder mig allerede til i morgen (og det er ærlig talt længe siden jeg har glædet mig til landskampe...)

Mon ikke vi har bedre chancer mod England, i dag. Og lad os dog se Falk på banen ;).

Men det her var vel også netop en test-situation. Jeg må indrømme jeg ikke helt forstår at modstanderens niveau skal være så afgørende for om man i en startperiode må begynde at indkøre et nyt koncept. Om noget ville det for mig være mærkeligt at undlade det, når der nu ikke er så meget koncept at køre videre med. Og effekten på selvtilliden er næppe større end man kan arbejde med spillerne udenfor banen, og ellers arrangere træningskampe mod mindre modstandere. Om noget kan man da nu se hvor hullerne i osten er, og hvor man skal arbejde med taktikken på træningsbanen.

Altså hvis Nations League er en test i dine øjne, så fair nok. Hele præmissen var jo netop at erstatte træningskampe med noget der gav mening, så når jeg kalder det gældende/vigtige kampe, så ligger det i turneringsformens præmis og ikke i en eller anden selvopfunden tese om, at kampene er test-kampe uden egentlig betydning.

Det behøver vi ikke diskutere videre, for det bliver vi næppe enige om. Jeg ser ikke de her kampe som en testfase, men derimod en afgørende del af Nations League. Derfor mener jeg ikke det er tidspunktet for at opfinde sig selv.

Hullerne i osten har vi jo hele tiden kendt. De ligger i den manglende offensive kvalitet. Vi har rigelig defensiv substans, men mangler spillere der på egen hånd kan gøre livet "træls" for modparten, eller spillere der kan indgå i et dynamisk offensivt spilkoncept. Det ændrer presspil ikke rigtigt på.