Snak

Om så Eriksen fik lov til at tage afslutningen om 100 gange, så er det ikke så simpelt som Graver udlægger det. Der er lille vinkel, fart, kort tid - det er ikke blot et spørgsmål om at "smadre igennem".

Men vi skal være bedre i modstandernes felt, og det kommer nok også i næste runde.

Og det samme gælder egentligt for Dolbergs mulighed, den skulle selvfølgelig være lagt koldt og kynisk i venstre side af målet. Men fart, vinkel, kort tid gør det svært.


Graver udlægger det som om at det blot handler om at Eriksen skal udsætte sig for fare og så er der med garanti mål. Men det handler jo om touch, finesse, afslutningsevner - ikke om fart på bolden mod mål.

Selvfølgelig, Eriksens manglende "mod" i situationen gør måske at afslutningen ikke bliver god, men det handler stadig om evner, ikke om vilje eller kraft. ;)

Og det samme gælder egentligt for Dolbergs mulighed, den skulle selvfølgelig være lagt koldt og kynisk i venstre side af målet.

Lige præcis.

Nu genser jeg kampen (hvilket ikke er sket siden Kroatien 2018) og man undres en lille smule over hans valg af placering, når nu man på det seneste har set hans kølighed foran mål for Nice.

Spørgsmålet er om det er kan have noget med ilt at gøre? Han laver praktisk talt ingenting i Nice udover at lunte rundt - rigtig angriberrolle, mens han på landsholdet spæner rundt og jagter bolde og laver glidende tacklinger i øst og vest.

Ja, du har nævnt et par gange, at han bruger mange kræfter på presspillet osv.

Jeg skal prøve at lægge mærke til det.

Sot

Hvad jeg observerede i første halvleg af højintenst pres, og hvor Dolbergs to chancer var:

3. Pres helt op på målmand

6. Pres helt op på målmand

9. Pres på bageste forsvarsspiller

11. Pres på målmand

25. Pres på bageste mand, som fører til, at vi vinder bolden og Dolberg efter et fint træk indersider den lige over mål

32. Pres på målmand

41. Den store chance via Eriksen, hvor Dolberg har holdt sin position i 11 min, men ikke har presset det store i tidsrummet inden.

Det her burde han da være i stand til uden at man skal tillægge hans uskarphed manglende luft.

Han står selvklart ikke stille resten af halvlegen, men alligevel.

Citat Jonathan Wilson: "Danmark har ikke spillet en underholdende fodboldkamp siden 1986".

Jeg hørte lige The Guardians fodboldpodcast og analysen af DK-England. Wilson har alle kampene mod Irland og den seneste mod England i frisk erindring, så man kan forstå, hvad han bygger udtalelsen på, men det er godt nok en hård udlægning af dansk landsholdsfodbold.

Jeg er selvfølgelig ikke enig, men omvendt er der nok noget om, at vi ikke kan prale af at være ret meget mere underholdende end fx Sverige og Tjekkiet i nyere tid, når man er neutral tv-seer.

I slutrundesammenhæng er det ikke meget galt. Holland i 1992.
Og Nigeria og Brasilien i 1998 er, samt Uruguay i 2002 er undtagelserne.

Hvorfor begrænse det til slutrunder, repos?

Og det er selvfølgelig i øvrigt noget vrøvl, nå man kan diske op med et hav af (ikke-slutrunde-relaterede) kampe, som for den neutrale beskuer ville have glimrende underholdningsværdi.

Derudover: hvor mange decideret underholdende fodboldkampe bliver der egentlig spillet?

Der har været en del underholdende kvalkampe, synes jeg.
Men går ikke ud fra Wilson har styr på dem, så antager hans unuancerede udsagn beror på slutrundekampe.

Det håber jeg da. Men hans udsagn kommer efter en NL-kamp.