@Altid ret,
Hvis han bruger Hareides formel, hvorfor spilles der så ikke mere direkte? Hvor er stikningerne til vores angribere der flår modstandernes forsvar i stykker? -Er det Schøne der mangler? Eriksen er jo på banen, hvor bliver målene af (dem der ikke scores på straffe)?
Dette er nok det mest ynkelige forsøg på at forsvare Hjulmand, det er jo netop hans boldomgang der gør holdet ulideligt at se på.. Det er den ændring der er mest tydelig efter han er kommet til..
Christian Eriksen har scoret 3 mål siden Hjulmand kom til. To på straffe ét i åbent spil. Han har praktisk talt skabt 2-3 store chancer til sig selv eller sine holdkammerater i hver kamp. Senest løb han med bolden og afsluttede (dårligt) fra kanten af feltet og spilled Sisto helt blank.
I de sidste 5 kampe under Hareide scorede Eriksen 2 mål. Begge imod Gibraltar - og begge på straffe i øvrigt.
Så hvor er det du mener tilbagegangen er?
Jeg synes netop at Eriksen igen har taget et løft efter skiftet af ny landstræner. Slet ikke tilbage til det niveau vi så ham have under VM kvalifikationen, men dog bedre end hans afsluttende tid under Hareide, hvor han netop var begrænset til kun at score og assistere imod de allerdårligste nationer, samt på straffe. I går var han vel bedste dansker på banen - imod England.
I 2019 som helhed scorede Christian Eriksen 6 mål - Imod Gibraltar, Georgien og Kosovo - Apropos det her Polynesien fis.
Jeg har været MEGET stor fan af Hareide og stor fortaler for alt det der blev gjort godt i hans tid - særligt i den sidste tid, hvor nuancerne totalt udeblev fra den kritiske fløj. Men for, at man skal kunne have nogen som helst form for vægt bag al det "forsvar" af Hareide, skal man også være stor nok til at anerkende at Hjulmand på ingen måder har gjort det dårligere endnu. Vi fik et nederlag til verdens måske nok bedste hold, uden at blive kørt over. Det var en bet, særligt fordi det var mandens første kamp, men også fordi det effektivt satte en stopper for vores ubesejrede stime, som var bygget så flot op.
Men hvis man ikke må tabe til nr. 1 i verden som det eneste hold i 4 år, hvornår kan vi så acceptere det?
Det var lige på kanten til at være OK efter de første to kampe, men uafgjort imod England var jo isoleret set et fint resultat. At man så den seneste uge har gjort rent bord imod et Rigtig godt, et fornuftigt og et dårligt hold er da skide godt. Vi scorer mål imod de svagere nationer og spiller kynisk imod de bedste. Hvad skal man ellers håbe på?
Jeg er da helt og aldeles enig i, at spillet ikke har peaket på nogen som helst måder, men det gjorde det altså heller ikke under hverken Morten Olsen eller Åge Hareide. Og det sker i øvrigt også for Belgien at man må strække gevær til England, og at man i alvorlig grad må kæmpe for sine 3 point på Island.
Det er naivt at tro, at vi kan spille ret meget bedre end vi har gjort i de første 5 kampe, når kun Færøerne har været på et niveau hvor man bør/burde køre dem over - Hvilket vi så også gjorde.
I de store kampe vil Hjulmand formentlig relativt længe holde fast i den stamme der pt. vinder og henter uafgjorte på stribe, mens han vil begynde at implementere sine egne ideer imod de svagere nationer - Præcis som han allerede har bevist.
Jeg vil ikke sidde og klappe i mine små fede fingre over underholdningsværdien - for den er ikke i højsædet, men jeg tror ærlig talt også at en stor del af det ligger i den manglende følelse af intensitet. Den er der jo helt tydeligvis, men der mangler lige nogle fans der rejser sig fra stolene når en spiller bliver slagtet, der scores et vigtigt mål eller at der bliver sunget med på nationalhymnerne. Alt sådan noget ligger altså også og fylder i helhedsbilledet. Og så mangler vi selvfølgelig også de her kampe, som virkelig betyder noget. Jeg er stor tilhænger af Nations League, men en VM kvalkamp imod det stærkeste/næststærkeste hold i puljen er altså bare noget andet.