Ja selvfølgelig, men jeg synes bare historikken med særligt Højberg som en person der er i sine følelsers vold og uden evne til selv at sige fra og passe på sig selv råber til himlen. Han går forrest om han så har mistet begge arme. Det er forbilledligt, men andre skal kende ham godt nok til at vide at han IKKE i sådanne situationer skal gå forrest - er min tanke. Hvis alle andre nægter at sparke må det jo være som det er. Men som træner havde jeg valgt alle (og jeg mener vitterligt alle) før ham til det spark.
Det må nu handle om at få en massiv opbakning i parken og at visse støtte til Eriksen og holdkammeraterne. Simpelthen at vise, at der er mere i livet end fodbold.
I min optik burde Kasper Schmeichel have sparket, men det er altid let at være bagklog. Stor respekt for at Højbjerg mente at han kunne gøre det.
Jeg kan godt følge jeres følelser omkring at fodbolden er sekundær i sådan en situation.
Men omkring det rent sportslige er det altså for tidligt at give op. Belgien gav heldigvis Rusland en røvfuld i går. Det betyder at Danmark er sikre på selv at kunne sikre 3. pladsen i sidste kamp mod Rusland (selv hvis vi taber til Belgien). Og 2.-pladsen er på ingen måde uden for rækkevide. Tag for eksempel følgende scenarie: Belgien vinder også de to næste kampe og tager førstepladsen med 9 point. Rusland vinder 1-0 over Finland. Danmark vinder 2-0 over Rusland. Så bliver stillingen 1=Belgien, 2=Danmark, 3=Finland, 4=Rusland.
I forhold til 3. plads regnskabet har 3 point og en målforskel på 0 eller bedre historisk været nok til at komme blandt de fire bedste 3´ere. Så sålænge Danmark ikke taber stort til Belgien er der ok muligheder for at gå videre, selv hvis Finland får point mod Belgien eller Rusland.
LRansborg respekt for din positivisme, men spørgsmålet er jo mere reelt set om hvor fokuseret landsholdsspillerne nu er på opgaven. De fleste har nok nærmere lyst til at være sammen med sine nærmeste i disse dage og ikke at skulle fokusere på to kommende kampe. Det er fuldt forståeligt hvis man ikke er 100% til stede i de kampe, hvorfor at man ikke kan forvente at holdet præsterer optimalt.
Selvfølgelig er vi ikke ude endnu, men det er vel også forholdsvis sandsynligt at 3 point giver en 3. plads. Og så skal vi være heldige med andre udfald.
Jeg tænker at Rusland slår Finland. Kan ikke mindes at have set et så dårligt fodboldhold til et EM før. De havde intet før UEFA forærede dem en gylden mulighed - hvilket de naturligvis udnyttede, forståeligt nok. Fedt at de er ligeglade med spillernes mentale ve og vel samt spiller hasard med Danmarks EM.
Dermed ender 3 hold på 3 point. Så er det vel målscoren, da indbyrdes kampe med 3 hold ofte skaber en cyklus. I så fald handler det vel om at slå Rusland komfortabelt samtidig med at et nederlag til Belgien bliver begrænset i størrelse. Hvis Finland er lige så ringe som i første kamp bliver de jo kørt over i de to næste.
Jeg ved det ikke. Det er svært at forestille sig noget der bare minder og noget positivt efter gårsdagens frygtelige rutsjetur.
2½ års opbygning til det her og det forsvandt som dug for solen så snart man så hjertemassagen. Det er fanme nådesløst for alle involverede - på flere planer.
Jeg sidder også med en noget underlig fornemmelse dagen efter.
Kan simpelthen ikke få det faktum ud af hovedet, at vores absolutte topspiller sandsynligvis er blevet fodboldinvalid. Og at det skete på den værst mulige måde. Det overskygger alt.
Man prøver at holde tankerne indenfor fodbold og landsholdet -- Hvem skal Hjulmand nu kalde op som gardering? Hvordan ændrer han den taktiske plan mod Belgien og Rusland?
Men det er svært at finde overskuddet. Betyder det overhovedet noget lige nu?