@SotD så tror jeg da ikke vi er helt uenige nej.
Så vidt jeg kan se har Cornelius kun scoret 5 på 27 (18,5%)?
Nej, det tænker jeg egentlig heller ikke vi er. Jeg ser bare "problemet" mere generelt end et egentlig 9´er problem.
Cornelius har scoret 10 i følge Transfermarkt. Jeg har ikke tjekket op på om det er rigtigt dog:
https://www.transfermarkt.com/andreas-cornelius/nationalmannschaft/spieler/203412/verein_id/3436Det sagt så har du helt ret i din analyse omkring hvornår de mål falder og jeg er for så vidt også enig med dig i at det er problematisk vi ikke har andre der stepper op med målscoringen. Det leder os vel så tilbage til den konklusion at vi skal prøve at finde en anden struktur hvor vi lettere kommer til at blive farlige?
Alternativerne er jo at vente på dansk talentudvikling eller at fortsætte med mørningsstrategien. Sidstnævnte har jo trods alt haft fine resultater under både Hareide og Hjulmand, men det kan hurtigt blive febrilsk og fantasiløst som her senest i Finlandskampen.
Ja, jeg er nok mere til løsningsforslaget end fastholdelsen. Der er ingen tvivl om, at modstanderne godt ved hvad vi kommer med, og det er min påstand at jo længere vi vedbliver, desto ringere vil effekten (de gode resultater) være.
Åge kom af og til med nogle taktiske eksperimenter som tog nogle hold på sengen, bl.a. Polen-kampen, men der kan også peges på enkelt andre som jeg synes var interessant og afvigende fra det generelle billede.
Der er ingen tvivl om, at jeg synes vi spillede på finnernes styrker, snarere end vores egne senest, både før og efter Eriksen. Dumme høje bolde, forsøg på gennembrud fra kanterne og ineffektive forsøg på at tvinge finnerne frem på banen. Der ville jeg være langt mere begejstret for et tonstungt presspil, så man kunne erobre bolden højt, lave mange dybe løb - om ikke andet så for at forvirre og skævvride forsvarskæden, og så småspil og skarpe flade stik ind i feltet. Det er muligt det mislykkes 9/10 gange, men den ene gang det lykkes vil vi have umådeligt meget større chance for mål end den 1/10 gange en af vores spillere vinder en hovedstødsduel på et højt indlæg.
Eller mener du vi bør sætte en anden startopstilling? Lige meget hvordan jeg vender og drejer det synes jeg det ender med mørningsstrategien. De spillere der kan gøre en positiv og frisk forskel er "alle" bedst når de kommer ind fra bænken mens de klart mangler noget rugbrød fra start mod friske modstandere. De åbenlyse tekniske talenter vi har i eksempelvis Damsgaard og Skov Olsen performer jo ikke konsekvent på det niveau vi så mod Moldova og Østrig. Hvis de gjorde ville de spille andetsteds eller i det hele taget bare spille mere fast og gøre en større forskel for deres klub end de gør.
Det er lidt sjovt, at du nævne netop Skov Olsen og Damsgaard - for det er lige præcis de to jeg ville være startet med. Både Yussuf og Braithwaite er jo principielt også bedst fra bænken - men i "mangel på bedre" er de også vores bedste startere typisk. Men når man ser det finske hold, og at vi ikke kan matche dem fysisk, så ville det for mig at se give langt bedre mening at spille med en front der hed Damsgaard, Skov Olsen og Wind. Det er alt andet lige nogle spillere på større adresser og højere kvalitet end finnerne uanset at de ikke har brændt Europa af. Hvis de så ikke fik hul på det, ville man have mulighed for at sætte det fysiske tryk ind med Yussuf, Braithwaite og Cornelius - Mod en træt modstander ville deres fart og fysik formentlig kvase dem. Men det er jo gætværk.
Jeg synes dog at kampen mod Finland kaldte på en anden type spillere end dem som vi skal bringe i spil imod Belgien, Rusland, Tyrkiet, Wales, Schweiz eller hvem vi nu måtte stå overfor senere i turneringen. Der gør det ikke så meget, at vores spillere ikke "plejer" at score mange mål, for der vil modstanderne gå så højt på os, at der nok skal blive skabt plads i baggrummet. Men mod lige præcis hold som Finland, Moldova, Færøerne, Island etc., der synes jeg det er en fejl at bringe vores normale setup i spil, da det ganske enkelt ikke er en særlig god schweizerkniv imod et kompakt og uinteresseret fodboldhold.
Det her problem er vel også meget fint illustreret af at vi har en ny favorit efter hver kamp. Wind, Damsgaard, Skov Olsen, Cornelius etc., men i næste kamp falder de i niveau.
Ja, det er måske så ikke lige mig der hopper med på den galej, for jeg er ret konservativ normalt - Men jeg synes vitterligt, at det hold vi stillede med mod finnerne var fejlcastet til opgaven - og taktikken var bestemt heller ikke på plads.