Snak

Jussi, du har helt ret. Det taktiske oplæg virkede helt på månen. Hvad skal vi med to kanter, der ikke kan sætte en mand, når der ingen plads er til st løbe i dybden? Og en angriber, der ynder at søge ned i banen, hvor Eriksen ellers gerne skal have plads til at være en kæmpe chef.

Vi havde brug for udfordrende kanter og Corner i feltet. Men anyway, svært at klandre gutterne for den kamp. Håber de kan vende hele chokket til en trodsreaktion og smadre derudaf i samler flot.

Ja, for fanden!

Det mindede i øvrigt også lidt om Sand i gamle dage, som også trak meget ned i banen og så manglede i feltet, hvor han jo ellers var fremragende.

Så kunne man have nok så gode fløjspillere og backs og Jon, der havde sine forcer andetsteds.

@SotD så tror jeg da ikke vi er helt uenige nej.

Så vidt jeg kan se har Cornelius kun scoret 5 på 27 (18,5%)?
Det sagt så har du helt ret i din analyse omkring hvornår de mål falder og jeg er for så vidt også enig med dig i at det er problematisk vi ikke har andre der stepper op med målscoringen. Det leder os vel så tilbage til den konklusion at vi skal prøve at finde en anden struktur hvor vi lettere kommer til at blive farlige?
Alternativerne er jo at vente på dansk talentudvikling eller at fortsætte med mørningsstrategien. Sidstnævnte har jo trods alt haft fine resultater under både Hareide og Hjulmand, men det kan hurtigt blive febrilsk og fantasiløst som her senest i Finlandskampen.

Eller mener du vi bør sætte en anden startopstilling? Lige meget hvordan jeg vender og drejer det synes jeg det ender med mørningsstrategien. De spillere der kan gøre en positiv og frisk forskel er "alle" bedst når de kommer ind fra bænken mens de klart mangler noget rugbrød fra start mod friske modstandere. De åbenlyse tekniske talenter vi har i eksempelvis Damsgaard og Skov Olsen performer jo ikke konsekvent på det niveau vi så mod Moldova og Østrig. Hvis de gjorde ville de spille andetsteds eller i det hele taget bare spille mere fast og gøre en større forskel for deres klub end de gør.
Det her problem er vel også meget fint illustreret af at vi har en ny favorit efter hver kamp. Wind, Damsgaard, Skov Olsen, Cornelius etc., men i næste kamp falder de i niveau.

Det er sgu ret præcist, Shaviro.

Groft sagt: Med Eriksen desværre ude af billedet i forhold til starteren er der god mulighed for at ryste posen, for eksempel med en Sand-Jon Dahl-kombination 2.0.

Jeg undrede og undrer mig også over valget af hurtigløberne på fløjen men er ligeledes overbevist om, at vi normalt formentligt havde slået et mørt finsk hold i anden halvleg, hvor de ikke havde haft et par timers halvleg. Ét mål til DK, og Braithwaite-Poulsen kunne have gjort usandsynligt ondt på dem.

Sand-Jon Dahl-kombination 2.0.

Så du tænker Cornelius/Dolberg med Wind bagved?

Jeg føler mig nu ret sikker på, at Jensen glider helt naturligt ind på Eriksens plads.

Skarpe indlæg/dødbolde og går fint med i spillet.

"Jeg er lidt nervøs for, om vi ser et kampbillede alla Østrig-kampen, hvor der ikke sker de store gennembrud, før enten Mikkel Damsgaard eller Andreas Skov Olsen kommer ind på kanterne til at skabe rummet med bolden. Omvendt gik det jo så meget godt."

Det var, som de fleste andre, mit take på optakten til Finland.

Og jeg synes egentlig første halvleg var spot-on på dét. Der manglede bare mellemrumsspillerne til anden halvleg til de formentlig trætte finner. Af gode grunde blev det kampbillede afbrudt - og det er hypotetisk at diskutere eventuelle andre udfald.

I forhold til snakken om Christian Eriksen og de fremadrettede kampe, så er jeg vild med Mathias Jensen. Jeg kan sagtens forestille mig ham steppe op - og være et stærkt aktiv. Specielt i kampen mod Rusland. Spørgsmålet er, om man nærmere skal smide en mand til motorrummet ind, når modstanderen er Belgien. Alternativt en fembackkæde med Nicolai Boilesen eller Jens Stryger Larsen på venstrebacken - med et mere defensivt end offensivt fokus. Det er jo trods alt ikke helt nyt for drengene.

@Jussi
Mange tak!
Men mon ikke det også er det Hjulmand er ved at undersøge med de her 3-5-2 eksperimenter samt Yussuf på top. Man kunne jo godt forestille sig aggressive wingbacks og så en stor + lille/hurtig oppe foran. De to forreste kan sammensættes på flere måder med mere rugbrød (OG flair) end den nuværende mellem-løsning hvor vi har to ikke-kantspillere + en 9er.

Braithwaite og Yussuf kunne for den sags skyld udfylde rollerne, men det kunne også sagtens være Dolberg + Wind, Cornelius + Dolberg/Wind, Yussuf + Dolberg.

Om det ville virke i praksis har en mandagstræner som jeg kun gisninger om, men jeg kunne forestille mig noget i den stil er på tegnebrættet ;)

@SotD så tror jeg da ikke vi er helt uenige nej.

Så vidt jeg kan se har Cornelius kun scoret 5 på 27 (18,5%)?

Nej, det tænker jeg egentlig heller ikke vi er. Jeg ser bare "problemet" mere generelt end et egentlig 9´er problem.

Cornelius har scoret 10 i følge Transfermarkt. Jeg har ikke tjekket op på om det er rigtigt dog:
https://www.transfermarkt.com/andreas-cornelius/nationalmannschaft/spieler/203412/verein_id/3436

Det sagt så har du helt ret i din analyse omkring hvornår de mål falder og jeg er for så vidt også enig med dig i at det er problematisk vi ikke har andre der stepper op med målscoringen. Det leder os vel så tilbage til den konklusion at vi skal prøve at finde en anden struktur hvor vi lettere kommer til at blive farlige?
Alternativerne er jo at vente på dansk talentudvikling eller at fortsætte med mørningsstrategien. Sidstnævnte har jo trods alt haft fine resultater under både Hareide og Hjulmand, men det kan hurtigt blive febrilsk og fantasiløst som her senest i Finlandskampen.

Ja, jeg er nok mere til løsningsforslaget end fastholdelsen. Der er ingen tvivl om, at modstanderne godt ved hvad vi kommer med, og det er min påstand at jo længere vi vedbliver, desto ringere vil effekten (de gode resultater) være.

Åge kom af og til med nogle taktiske eksperimenter som tog nogle hold på sengen, bl.a. Polen-kampen, men der kan også peges på enkelt andre som jeg synes var interessant og afvigende fra det generelle billede.

Der er ingen tvivl om, at jeg synes vi spillede på finnernes styrker, snarere end vores egne senest, både før og efter Eriksen. Dumme høje bolde, forsøg på gennembrud fra kanterne og ineffektive forsøg på at tvinge finnerne frem på banen. Der ville jeg være langt mere begejstret for et tonstungt presspil, så man kunne erobre bolden højt, lave mange dybe løb - om ikke andet så for at forvirre og skævvride forsvarskæden, og så småspil og skarpe flade stik ind i feltet. Det er muligt det mislykkes 9/10 gange, men den ene gang det lykkes vil vi have umådeligt meget større chance for mål end den 1/10 gange en af vores spillere vinder en hovedstødsduel på et højt indlæg.

Eller mener du vi bør sætte en anden startopstilling? Lige meget hvordan jeg vender og drejer det synes jeg det ender med mørningsstrategien. De spillere der kan gøre en positiv og frisk forskel er "alle" bedst når de kommer ind fra bænken mens de klart mangler noget rugbrød fra start mod friske modstandere. De åbenlyse tekniske talenter vi har i eksempelvis Damsgaard og Skov Olsen performer jo ikke konsekvent på det niveau vi så mod Moldova og Østrig. Hvis de gjorde ville de spille andetsteds eller i det hele taget bare spille mere fast og gøre en større forskel for deres klub end de gør.

Det er lidt sjovt, at du nævne netop Skov Olsen og Damsgaard - for det er lige præcis de to jeg ville være startet med. Både Yussuf og Braithwaite er jo principielt også bedst fra bænken - men i "mangel på bedre" er de også vores bedste startere typisk. Men når man ser det finske hold, og at vi ikke kan matche dem fysisk, så ville det for mig at se give langt bedre mening at spille med en front der hed Damsgaard, Skov Olsen og Wind. Det er alt andet lige nogle spillere på større adresser og højere kvalitet end finnerne uanset at de ikke har brændt Europa af. Hvis de så ikke fik hul på det, ville man have mulighed for at sætte det fysiske tryk ind med Yussuf, Braithwaite og Cornelius - Mod en træt modstander ville deres fart og fysik formentlig kvase dem. Men det er jo gætværk.

Jeg synes dog at kampen mod Finland kaldte på en anden type spillere end dem som vi skal bringe i spil imod Belgien, Rusland, Tyrkiet, Wales, Schweiz eller hvem vi nu måtte stå overfor senere i turneringen. Der gør det ikke så meget, at vores spillere ikke "plejer" at score mange mål, for der vil modstanderne gå så højt på os, at der nok skal blive skabt plads i baggrummet. Men mod lige præcis hold som Finland, Moldova, Færøerne, Island etc., der synes jeg det er en fejl at bringe vores normale setup i spil, da det ganske enkelt ikke er en særlig god schweizerkniv imod et kompakt og uinteresseret fodboldhold.

Det her problem er vel også meget fint illustreret af at vi har en ny favorit efter hver kamp. Wind, Damsgaard, Skov Olsen, Cornelius etc., men i næste kamp falder de i niveau.

Ja, det er måske så ikke lige mig der hopper med på den galej, for jeg er ret konservativ normalt - Men jeg synes vitterligt, at det hold vi stillede med mod finnerne var fejlcastet til opgaven - og taktikken var bestemt heller ikke på plads.

Ét mål til DK, og Braithwaite-Poulsen kunne have gjort usandsynligt ondt på dem.

Det vil være min påstand at ét mål til Danmark ville have gjort ondt på finnerne uanset hvem vi havde i offensiven. Der er så meget fart i fødderne på de angribere vi har (Cornelius undtaget), at de ville få massive problemer ved stillingen 1-0.