Det er fantastisk at det er lykkedes Hjulmand på voldsom flot vis at bygge videre på jerndefensiven så der fortsat ikke bliver lukket mål ind, med tilføjelse af direkte og flot angrebsfodbold. Det er jeg vild med.
Det bunder jo også i en enorm misforståelse om, at Hjulmand ikke også er en defensivt funderet træner. Det er ret vildt, at man kan have misset den, og kritikken af hans ansættelsen var ren autopilot.
Da Hjulmand gjorde FCN til mestre var det jo netop med udgangspunkt i en solid defensiv, hvilket man kunne have gjort sig selv den tjeneste at undersøge, inden man udtalte sig.
Hareide blev ikke valgt pga sin spillestil, men fordi DBU ønskede en mere rund person end Morten Olsen. Sidstnævnte var kørt fast i forhold til spillere og medier, og det var akkurat det samme, DBU gjorde da Bo Johansson blev ansat i sin tid. Der var ikke tungtvejende fodboldfaglige argumenter, men derimod et ønske om en mere jovial karakter.
Både Johansson og Hareide blev begge efterfulgt af langt mere nørdede trænertyper, der dyrker detaljerne, ligesom begge er langt mere optagede af at favne hele vejen ned gennem systemet (jf. "Den Røde Tråd)
Typer som Johansson og Hareide er skidegode på den korte bane, fordi de netop bidrager med noget andet, men der var ingen fodboldmæssig udvikling i de ansættelse.
At Hjulmand har løftet landsholdets offensiv, samtidig med det defensive fundament, bør således ikke komme som en voldsom stor overraskelse.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.