Jeg sakser lige Sots fine arbejde fra en tråd fra Helvede, som man så passende kan referere til, når kritikken af Yus bliver for skinger:
Bare lige for hyggens skyld, så har vi efter EM følgende stats med/uden Yussuf.
Spillede minutter inkl. tillægstid: 332 min (71,2%)
Ej spillede minutter inkl. tillægstid: 134 min (28,8%)
Mål scoret med Yussuf på banen: 12 mål (92,3%)
Mål scoret uden Yussuf på banen: 1 mål (7,7%)
Der er nok ingen af os, der ønsker at Yussuf skal være frontangriber hvis Dolberg rammer sin EM-form, men det har han desværre ikke gjort siden.
1-0 Skotland
Wass header bolden i mål på indlæg fra Højbjerg. Yussuf Poulsen er nærmeste mand klar til at jagte en evt. retur.
2-0 Skotland
ASO lægger en svær bold ind til Yussuf, som kommer først på bolden og sender den retur til ASO, som dermed har 4 skotske spillere bag sig. ASO er nu retvendt med sit skudben på kanten af feltet. Han spiller Mæhle på kanten af feltet som laver 1-2 med Damsgaard og scorer selv. Yussuf Poulsen er eneste spiller i feltet der jagter en evt. retur.
1-0 Færøerne
Andersen spiller bolden til ASO på højrekant. Yussuf Poulsen rykker sig fri af sin oppasser og gør sig spilbar. ASO ser ham og spiller - og bliver nedlagt. Frispark. Mathias Jensen sparker. Yussuf og Kjær sprinter mod det forreste område i feltet og trækker forsvarslinjen ned. Wind kommer foran sin oppasser og scorer. Løbet medvirker til, at der ikke kan dømmes offside på Wind.
1-0 Israel
Damsgaard spiller 1-2 med ASO, hvorefter han afslutter. Yussuf Poulsen er den eneste der jagter returen, og sparker køligt boligen op i nettaget.
2-0 Israel
Frispark fra højre side slåes ind centralt hvor Kjær og Yussuf jagter bolden. Kjær er forrest og kommer på bolden. Rammer han den ikke, gør Yussuf Poulsen.
3-0 Israel
Yussuf Poulsen sprinter ned og forsvarer på egen banehalvdel, hvorefter bolden brydes og spilles frem til Mæhle. Mæhle finder Damsgaard der køligt lægger den af til ASO som blæser bolden i nettet.
4-0 Israel
Wass sparker frispark fra venstre side mod fjerneste stolpe, hvor Delaney vinder duellen. Første mand klar på en evt. header på tværs eller retur? Yussuf.
5-0 Israel
Yussuf Poulsen er ikke på banen.
1-0 Moldova
Andersen spiller bolden frem til Yussuf Poulsen der lægger den ud til ASO, og straks søger i feltet på en cutback mulighed. ASO vælger at spille skråt tilbage til Højbjerg, mens Yussuf fortsætter sit løb. Højbjerg afslutter og den bliver halvklaret. Yussuf kaster sig over returen, som akkurat bliver sparket væk og ud til ASO som sparker bolden ind.
2-0 Moldova
Højbjerg spiller bolden frem til Delaney som sender den tilbage. Højbjerg spiller bolden op på Yussuf Poulsen der trækker to mand til sig, vender rundt og venter til at ASO er løbet fri ind i feltet. Han spiller ham fri og løber ind i feltet. ASO forsøger at spille den retur, men rammer en moldovisk spiller på armen. Straffe. Kjær sparker bolden ind, mens Yussuf starter en vild spurt 20 meter uden for feltet i venstre side, så han timer indløbet perfekt. Han er eneste mand i det lille felt klar til en evt. retur.
3-0 Moldova
Hjørnespark fra højre, der passerer helt over til Nørgaard, der let scorer. Yussuf ikke i nærheden af at spille en aktiv rolle.
4-0 Moldova
Højbjerg spiller en dårlig bold ned mod modstanderens felt. Forsvaret halvclearer. Yussuf er først over bolden, og prikker bolden til Damsgaard og vender med det samme og løber bag forsvaret og ind i feltet. Damsgaard laver en glimrende frispilning og Yussuf afslutter svagt. Bolden bliver halvclearet, og ender ved Mæhle, der nemt scorer.
1-0 Østrig
Vi er i undertal på midten af banen. Bolden spilles op til Yussuf som holder to mand væk, spiller bolden til Højbjerg, som kan få en nem aflevering og starter så en spurt mod mål. Højbjerg spille Delaney, som søger mod mål. Yussuf løber i ryggen på en forsvarsspiller og tvinger den sidste østriger til at slippe Mæhle af syne for at følge efter. Delaney trækker ind, laver en skudfinte og spiller Mæhle fri. Yussuf har allerede indfundet sig i en helt fri position i den modsatte side af feltet, som en oplagt spilmulighed for Mæhle. Mæhle afslutter dog kynisk og vi vinder kampen.
Nu har jeg selvfølgelig kigget meget minutiøst på Yussufs indblanden i målene, og der er andre som helt klart fortjener større kredit for hver enkelt mål, men han er der bare næsten altid. Enten i en scorende, oplæggende eller chanceskabende rolle. Og det samme gør sig jo gældende i de tilfælde hvor der ikke bliver scoret. Enten rykker han nogle til sig, som skaber plads, eller også kommer han selv frem til chancer. Hans mangelfulde afslutningsevner kommer selvfølgelig utrolig tydeligt til udtryk, når man ser kampene, men hvad mange ikke ser er jo hvor utrolig dygtig han er til altid at være pågående og søge mulighederne. Du kan ikke skabe en situation, hvor Yussuf ikke går 100% ind i at afsøge enhver positiv mulighed, hvadend det så er at jagte en retur der kun kommer 2 ud af 1000 gange, eller trækker to mand til sig fordi hvem ved, om en af de andre kan få gavn af det hvis de løber mod mål eller hvad det end måtte være.
Der er slet ingen tvivl om, at Yussuf Poulsen har nogle mangler der er enormt frustrerende at se. Dumme opspilsfejl, rullen i græsset ved kontakt, håbløse frispark ved modstanderens hjørneflag og afbrænder på afbrænder, men hvad mange åbenbart ikke se, har jeg forsøgt at skitsere ovenfor. Han indgår RIGTIG fint i spillet, selvom mange mener det modsatte, og han er meget afgørende for at vores chancer bliver spillet så store som muligt.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
https://imgur.com/a/NnVu7eA