Snak

PEH blev udelukket af Hareide, fordi han eftersigende ikke kunne indordne sig. Sportsligt ville han allerede da have været en gevinst at få med omkring landsholdet. Den del brød jeg mig ikke rigtig om ved Hareide; at han stod så stejlt på PEH. Det burde Hareide have løst i fællesskab med PEH, der jo om nogen er en holdspiller.

Helt enig. Hareides barnlige kolde skulder til Højbjerg var en skamplet på hans virke som landstræner. Og hans idiotiske koncept om, at alle 23 spillere i truppen skulle være 100 procent fit til første kamp mod Peru var også helt ude i skoven. Man kan grine af Bendtner og hans uforløste karriere, men han og Højbjerg kunne have gjort en forskel under den slutrunde.

Jeg tvivler nu på, at de to kunne have gjort en decideret forskel, men især antipatien mod PEH var overdrevet fra Hareides side.

PEH blev udelukket af Hareide, fordi han eftersigende ikke kunne indordne sig. Sportsligt ville han allerede da have været en gevinst at få med omkring landsholdet. Den del brød jeg mig ikke rigtig om ved Hareide; at han stod så stejlt på PEH. Det burde Hareide have løst i fællesskab med PEH, der jo om nogen er en holdspiller.

Udelukket? Han spillede i samtlige EM-kvalifikationskampe inden Hjulmand blev ansat, men konstellationen Delaney-Schøne fungerede bare langt bedre end de konstellationer hvor Højbjerg var med. Det var faktisk først for alvor i 2018/19 sæsonen at han satte sig på Southampton holdet som en stor profil, indtil da havde han noget større tro på sig selv end de to trænere han havde (hhv. Southampton og landsholdet). Det kan man selvfølgelig kritisere trænerne for, men måske det var nødvendigt for Højbjerg at blive vraget til fordel for spillere som Kvist, Schøne og Oriol Romeu for, at tage det næste skridt i sin karriere.

Jeg forstår godt hvorfor han ikke blev inviteret tilbage før efter VM slutrunden, hvis jeg skal være ærlig. Han var så småt begyndt at være interessant omkring VM, men efter hans bidrag i de første tre kvalkampe, mod Armenien, Polen og Montenegro fortjente han altså ikke at spille. Landstrænere sorterede ham fra, og fik stor succes med de øvrige (se ovenfor).

Det er vel ikke anderledes end når Hjulmand tager Malmö-AC med til en slutrunde fremfor Billing. Det handler jo også om noget harmoni og forståelse af, at de yderste mandater ikke kan forvente spilletid. Der kan jeg ærlig talt godt forestille mig, at Højbjerg på bænken i hele VM slutrunden ville have været noget tvær. Han blev indfaset i truppen igen umiddelbart efter VM slutrunden, men manglede stadigvæk at bevise på banen, at han var bedre end de andre. Men det er da åbenlyst for enhver at han var velkommen igen der.

Det er vel ikke anderledes end hvordan andre trænere igennem tiden har sorteret nogle fra. Perez, Wass og Schøne kunne med rette have ønsket sig mere spilletid under Morten Olsen, men de agerede ikke hensigstsmæssigt i en trupsammenhæng. Så kan man sige nok så mange pæne ting om Højbjerg som holdspiller, men hans temperament og tro på sig selv er også i den høje ende.

Mener i godt nok, at han kunne have gjort en kæmpe forskel til VM i 2018? Han startede sæsonen i Southampton på bænken, og var ikke tilnærmelsesvist en værdsat del af holdet før efter årsskiftet. Der fandt han langsomt melodien og var så fast mand i rundt regnet 3 måneder før VM slutrunden. Det var altså en ganske kortvarig periode med succes han havde op til VM. Det var først EFTER slutrunden han bragede igennem.

Bendtner kunne måske have gjort en forskel, men det er gisninger. Han gjorde det på ingen tænkelig måde godt i Rosenborg i 2018. Det var altså sæsonen før han gjorde det godt. Og han gjorde vel heller ikke noget nævneværdigt væsen af sig på landsholdet selvom Hareide forsøgte at indfase ham igen, fordi han jo godt vidste at en Bendtner i OK forfatning kunne være guld værd. Udover straffesparksscoringen mod Irland i 5-1 afklapsningen, så var han da langt fra god nok. Hvis Bendtner skulle have været en landsholdssucces, så skulle han have været kørt ind der i efterårssæsonen 2017 - og det var lige akkurat der han fik sin håndfuld kampe inden karrieren sluttede effektivt.

@Sotd
Hvorfor skriver du "I"?
Jeg skriver jo netop, at PEH næppe kunne være en afgørende forskel. Drop den måde at debattere på.

Og ja, Hareide udelukkede ham med henvisning til harmonien i truppen på et tidspunkt, hvor PEH havde sin sportslige berettigelse i en trup på 23 mand.

Billing har endnu ikke spillet en A-landskamp, mens PEH havde fået landskampe, så dit eksempel er fjollet.

@Sotd
Hvorfor skriver du "I"?
Jeg skriver jo netop, at PEH næppe kunne være en afgørende forskel. Drop den måde at debattere på.

Beklager, det var ikke for at lægge ord i munden på dig. Jeg skulle have citeret direkte i stedet.

Og ja, Hareide udelukkede ham med henvisning til harmonien i truppen på et tidspunkt, hvor PEH havde sin sportslige berettigelse i en trup på 23 mand.

Så på et fuldt ud gyldigt grundlag, ligesom også Morten Olsen tidligere har brugt. Og den sportslige berettigelse var vel i mangel på bedre, og ikke fordi han som sådan bidrog med noget ekstraordinært. Han var klart under Delaney, og konceptet fungerede efter hensigten med Kvist og Schøne og sågar Lerager, så hvorfor udtage ham, hvis han havde en følelse af, at det skabte unødvendig uro omkring truppen?

Billing har endnu ikke spillet en A-landskamp, mens PEH havde fået landskampe, så dit eksempel er fjollet.

Apropos det der med, at debattere på en hensigtsmæssig måde. Det er sjældent specielt fordrende for en debat, at man kaster begreber som "fjollet" ind i ligningen. Der findes sikkert andre eksempler der kan bruges også, men det må du så tænke dig til, hvis det er vigtigt. For det synes jeg ikke det er for min pointe.

Ligheden var, at både Billing og Højbjerg med rette kunne have set sig selv foran i køen end nogle af de der kom med i stedet for (Og de brokkede sig jo også begge i medierne over den manglende udtagelse). I det ene tilfælde var det Lerager der tog yderste mandat, mens det i det andet var AC. To spillere, som formentlig drømmede om VM spilletid, men som godt vidste at det i den ideelle verden (for træneren) ikke ville ske.

At han tidligere har spillet landskampe må du da gerne tillægge en værdi, men når manden ikke havde spillet en landskamp 1½ år på det tidspunkt er den så væsentlig? Det er jo ikke sådan, at Højbjerg i den periode fra november 2016 til juli 2018 var synderligt berettiget til at blive udtaget foran dem der kom med i stedet. Det var jo netop her, han havde en svær tid.

Det er da relevant, at en spiller har været fast inde omkring landsholdet for at se på berettigelse.
Jeg synes ikke, udelukkelsen af PEH var fair fra Hareides side. Det kan vi så være uenige om.
PEH havde allerede vist sig at være duelig på landsholdet forinden.

Enig i det meste, @sotd, men jeg tror vitterligt ikke, at der findes et effektivt modsvar til den type fodbold, DK spiller for tiden, bortset selvfølgelig når det gælder de 7-8 bedste i verden. Og med Hjulmand ved roret har vi fået en stor fodboldtænker a la Guardiola (ikke nødvendigvis lige så dygtig, men deroppe af, tror jeg) som konstant følger udviklingen og lader sig inspirere.

Selv i de knap så overbevisende kampe har vi haft pænt med chancer, og modstanderne det modsatte. Der skal nok komme flere kampe, hvor vi kæmper med det, men så længe vi har den kvalitet, vi har nu, eller bedre, tror jeg, vi vil vinde langt flere end vi har været vant til tidligere.

Hvis du hæver 7-8 til 15-20 så tror jeg vi er enige. Der er langt flere end 7-8 hold som kan slå os i en kvalifikation, for slet ikke at tale om en VM slutrunde hvor man minimum kan tillægge Brasilien og Argentina og så lidt afhængig af de forskellige perioder vil hold som Chile, Colombia mfl. helt sikkert også kunne gøre ondt på os.

Jeg er med så langt at på dagen kan vi ende med at slå alle, men det kunne vi også for 4 år siden.

Jeg brugte ret meget energi herinde på Hareides hunde-analogi om Højbjerg dengang.

Den var simpelthen for dum. Og demotiverende.

At forestille sig, Hjulmand formulere sig sådan.