Noget jeg godt kan lide, er, at Conte virkelig fik lært Eriksen, hvad det vil sige at forsvare. Før i tiden var det altid sådan lidt alibi-pres, når Eriksen løb hen imod en modspiller, der havde bolden. Sådan lidt “arhmen jeg ved jo, du bare spiller bolden til en medspiller alligevel, så jeg gider ikke for alvor gå i in-fight med dig”. Det fik Conte ændret totalt. Eriksen var som en Duracell-terrier i sit pres på boldholderen hos modstanderen hen imod slutningen af hans tid i Inter. Det var fedt at se!