Snak

Så gik der en dag med det.

Jah, nu skal vi heldigvis snart hjem.

Fantastisk nyhed!

https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/damsgaard-tilbage-i-fuld-traening-i-slut-marts/

Helt igennem fantastisk nyhed.

Selvom det selvfølgelig er mere eller mindre allemandseje og -viden, gengiver jeg lige noget, jeg skrev om Joakim Mæhle på en anden platform for et stykke tid siden.

Min begejstring for nordjyden har tydeligvis ikke lagt sig hen over vinteren, og inspireret af nyheden om Damsgaards snarlige tilbagevenden til træningsbanen, får jeg lyst til at dele.

Nedenstående fokuserer på Mæhles offensive bidrag til landsholdet. Bare så vi lige har dét med.

Here goes:

Jeg kan simpelthen ikke huske et gennembrud på landsholdet i nyere tid som dét, Joakim Mæhle har leveret. Debut for under halvandet år siden (ja, det føles som længere siden, ikke?).

Scorer ét mål i sine første syv landskampe og går så mere eller mindre bersærk med syv mål i de næste 16, så den hedder otte mål i 23 A-landskampe. Et snit på 0,34 mål pr. kamp. Som flippin´ wingback!

Til sammenligning scorede Christian Eriksen to mål i sine første 23 landskampe og Brian Laudrup fem i sine første 23. Landsholdets mest scorende spiller nogensinde, Jon Dahl Tomasson, scorede ét mål mere i sine første 23, nemlig ni.

Okay, Preben Elkjær og Michael Laudrup scorede henholdsvis 16 og 15 mål i deres første 23 landskampe, men de er så også, ud over at være den tids måske bedste angrebsduo i verden, naturligvis udprægede offensivspillere og samtidig henholdsvis en spiller med to top-3 placeringer i kåringen af Årets Spiller i Europa og den utvivlsomt bedste danske fodboldspiller nogensinde.

Og så er det jo heller ikke ligefrem dårlige eller heldige mål, Mæhle scorer. Driver bolden alene frem over en halv banelængde mod Rusland, skudfinte og god afslutning mod Wales, hælaflevering, et-to med Dams, brysttæmning og tunnel på keeperen mod Skotland, sikrer den endelige VM-kvalifikation med det enlige mål mod Østrig i Parken, og så lige en fantastisk solotur og et alt for frækt lob mod Færøerne. Og så har jeg slet ikke nævnt hans drøm af en yderside-assist til Dolberg mod Tjekkiet i EM-kvartfinalen. 24 år. What a player.

Det er er meget meget svært at være uenig med dig i noget af det du skriver...

Om man så lige skal lægge mål og assists så stor en værdi i forhold til "gennembrud" er jeg måske ikke sikker på, for jeg tror nu nok der findes en spiller eller to som har haft et ligeså vigtigt og storartet gennembrud på det danske landshold i den tid jeg kan huske. Damsgaard som du selv nævner er jo en åbenlys konkurrent. Det synes jeg faktisk også Eriksen er, selvom det tog en del år før han for alvor fik gang i målscoringen. De første kampe var en decideret fryd.

Dennis Rommedahl havde også en meget flot og hurtig opblomstring - omend ikke på niveau med Mæhle, fordi der jo også var en del kritik af at det af og til gik lige hurtigt nok, når han spænede bolden udover baglinjen.

Nicklas Bendtner virker også oplagt at tage med i snakken. 8 mål og 6 assists i sine første 20 landskampe, som også var mod store hold (Portugal, Spanien, Tyskland, Holland, Polen, Sverige, Tjekkiet).

på en anden del af banen kan man også fremhæve Daniel Agger, Christian Poulsen mfl.

SotD:

Du har helt ret i, at det hele ikke handler om mål og assists. Heller ikke i tilfældet Mæhle. Af samme grund skrev jeg: "Nedenstående fokuserer på Mæhles offensive bidrag til landsholdet. Bare så vi lige har dét med."

Jeg ved godt, at blandt andre Hjulmand var efter ham f.eks. i forbindelse med Færøernes scoring i Parken og hans manglende evne til at markere sig over for Kyle Walker i semifinalen. Mæhle er ikke den perfekte defensive wingback, men er du vanvittig, hvor har hans offensive output være en kilde til national begejstring.

Jeg er også helt med på, at en række spillere, heriblandt flere af dem du nævner, også fik deciderede gennembrud, og medfølgende hype, i sin tid. Mæhles ditto udmærker sig dog ved at være koncentreret omkring en af de tre-fire bedste slutrunder, Danmark nogensinde har spillet. Hvor han vel at mærke var en af vores mest markante profiler, selvom han blot havde spillet ti landskampe før EM.

Den måde, han er blevet en fanfavorit på, blandt andet illustreret ved nogle fantastiske tilråb og postmatch-fejringer, er også noget helt særligt. Samme brede folkelige veneration er vel næppe tilkommet en eneste af dem, du nævner på så tidligt et tidspunkt.

Alle vidste øjeblikkeligt, at Christian Eriksen var noget særligt, og sammenligningerne med Michael Laudrup var både mange, hyppige og til dels endda berettigede. Men han leverede altså kun glimt, omend fantastiske glimt, i de første par år. Både Rommedahl og Christian Poulsen delte virkelig vandene, og mange havde det mere end svært med Bendtners løjer uden for kridtstregerne, selvom han var kampafgørende, også i de store kampe. Agger var et uomtvisteligt megatalent og vejen til toppen var uundgåelig, trods skaderne, men han begik stadig også store fejl defensivt som modvægt til de mange flotte indsatser.

Egentlig handler det bare om, at så godt som alle, der følger landsholdet, nærmest elsker Joakim Mæhle. Der er simpelthen ingen pletter på hans popularitet, og det er ret vildt at opleve.

Jeg har svært ved, i de 37 år, hvor jeg har set landsholdet spille, at komme i tanken om en back/wingback, der har opnået samme popularitet hos folket. Det har mere været stabile, driftsikre og arbejdsomme folk som Klavs Berggren, Siv, Heintze, Helveg, Schjønberg og Landsholds-Lars samt tekniske begavelser som Niclas Jensen og kortvarigt Ole Tobiasen og Boilesen. Hvis vi skal deropad, skal vi nok kalde Jesper Olsen wingback og så tage ham med i sammenligningen. Og han spillede på det, som stadig anses som Danmarks bedste landshold nogensinde.

Uanset hvad. Mæhle er god. Rigtig god.

Vi er slet ikke uenige. Jeg er i øvrigt også smaskforelsket i ham!

Og så bider han sig mere og mere ind hos Atalanta, så vidt jeg har bemærket, si?

Og det samme for Durmisi?